Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Alle
  • Arbejdsmiljø
  • OK 21
  • Undervisning

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdstid AT Besparelse Brobygning Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse
  • Digital eksamensovervågning Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk Eux Faglighed Feedback Finanslov 2023 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald
  • Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Hf Historie Idræt Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Karakterer
  • Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerliv Lectio Ledelse Lektier Lokalaftale Lokalløn
  • Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 Ordblind Overenskomst Pension Præstationskultur Praktikant Professionel kapital
  • Psykisk arbejdsmiljø regeringens gymnasieudspil Repræsentantskabsmøde Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Taxameter Taxameterordning
  • Teamsamarbejde tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tværfaglighed Uddannelsespolitik Undervisningsdifferentiering Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 OK 13 Corona Elevfordeling Fremmedsprog Nedskæringer Digitalisering Eksamen Besparelse Uddannelsespolitik
luk
Tilbage
Ledelse Socialt taxameter
Marie_Krarup

Vi skal ikke have et socialt taxameter baseret på karakterer

28. august 2014
Skrevet af_
Marie Krarup
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Rockwoolfonden har netop offentliggjort et større arbejde om gymnasiet. Det er en imponerende indsats, og rapporten kan bruges til meget. Men desværre mangler der også vigtige dele.

Rapporten giver umiddelbart det faktuelle grundlag for at sige nej til et såkaldt socialt taxameter. Ifølge rapporten er der faktisk allerede tale om en vis form for socialt taxameter, men vi ser jo samtidig, at der er store og voksende sociale forskelle i gymnasiet. Ekstra penge giver altså ikke automatisk ekstra kvalitet. Forslaget om at give det efter karakterer, duer slet ikke, eftersom dårlige karakterer fra folkeskolen reducerer muligheden for at klare gymnasiet. Det er derfor bedre at bruge kræfterne på at hæve fagligheden og dermed karaktererne i folkeskolen samt give tilskud til skoler, der allerede har vist, at de mestrer metoder til at hjælpe børn fra ikke-boglige hjem og fra indvandrer-familier. Det vil sige til skoler, der har en dokumenteret god løfteevne.

Rapporten giver også det faktuelle grundlag for det kloge i at indføre karakterkrav som adgang til gymnasiet.  Analyserne viser nemlig, at karakterer fra Folkeskolen er meget vigtige for studentereksamens niveau og for fastholdelse i det hele taget. Vi vil i den grad kunne mindske frafaldet og hæve det faglige niveau ved at stille krav ved døren ind til gymnasiet!

Selvom Rockwool-fondens rapport som sagt er glimrende, så er jeg også nødt til at påpege nogle mangler.
Hovedkonklusionen, der står øverst på side 1 i nyhedsresumeet, viser tankegangen: ”Der kan uddannes samme antal elever som i dag for færre penge, end der bruges i dag, uden at det går ud over kvaliteten i form af lavere karakterer eller gennemførselsprocenter.”

Dette er en DJØF-tankegang. Det er godt at tænke på at sænke omkostningerne. Men man ser bort fra det aspekt, som jeg synes er allervigtigst. Der mangler en kvalitativ undersøgelse,  – en undersøgelse af den faglige kvalitet og dermed en indholdsundersøgelse. Denne undersøgelse går i bedste DJØF-stil mest på processer, ikke så meget på resultater og indhold. Og når der i denne undersøgelse siges kvalitet tænkes der på frafald og på karakterniveau – ikke på fagligt indhold. Og det er en mangel.

Hvad nu hvis karaktererne ikke er dækkende? Hvad nu, hvis der er inflation i karaktererne på nogle skoler, fordi lærerne er bange for at give lave karakterer? Der er så mange rundspørger, der har peget på sådanne problemer, at jeg mener, at det burde undersøges nærmere.

En anden rapport i analysearbejdet viser sig, at gymnasielærerne er bekymrede for kvaliteten, når så mange skal igennem uddannelsen. De mener i høj grad, at der er en målkonflikt mellem masseuddannelse og høj faglig kvalitet. Rektorerne/Lederne har ikke samme oplevelse. Her er der grund til en ekstra undersøgelse og måske grund til stor bekymring. For måske viser en anden forskningskonklusion ” Ledelse spiller en rolle. Lærerne er bedre til at løfte eleverne, hvis de føler, at de arbejder frem imod et fælles mål”, at lærerne lader sig overtale til at give højere karakterer, hvis fastholdelse prioriteres over fagligt niveau…… Betyder det, at en stærk rektor, der gerne vil have frafaldet ned, kan få lærerne til at svigte at deres faglige forpligtelser?

Produktivitetskommissionen anbefalede i sin fjerde analyserapport, at der blev lavet en undersøgelse af sammenhængen mellem den faglige kvalitet og taxameter-systemet.  Den venter jeg på med spænding.

Rockwool-rapporten afdækker endnu engang, at social arv slår hårdt igennem i gymnasiet, – især i det almene. Her er der også brug for, at undersøgelsen blev udbygget med en analyse af, hvorfor den sociale arv slår hårdere igennem i dag end tidligere.

Jeg – og mange andre gymnasielærere – mener, at dette forhold er tæt knyttet til gymnasiets indhold – hvor man er gået fra konkrete faglige resultater (viden) over imod en højere grad af proces-håndtering (projektarbejde og tværfaglighed). Dermed er man gået over til en betydeligt mere abstrakt tankegang på et meget tidligt tidspunkt. Noget som børn, der er vant til abstrakte diskussioner ved middagsbordet, godt kan klare, men som andre har svært ved. Det stiller akademikerbørnene bedre end de andre.

Det ville i høj grad være ønskeligt at få undersøgt disse forhold til bunds. Men det vil igen kræve en indholdsundersøgelse.

I Dansk Folkeparti prioriterer vi faglig kvalitet meget højt. Og vi vil ikke måle den i frafald og karakterer – vi måler den i viden og kunnen. Vi prioriterer samtidig, at alle begavede børn i Danmark for mulighed for at få en god uddannelse, – også dem der kommer fra ikke-boglige hjem og fra indvandrerfamilier. Derfor er det så vigtigt, at den sociale arv ikke er det afgørende element for, om man får en uddannelse eller ej.

Jeg ville ønske, at Rockwool-fonden eller andre forskere ville hjælpe os med at nå disse mål ved at undersøge problemstillingerne, så vi får et data-grundlag at handle på.

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2023

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater