GL-projekt har skabt udvikling

Der er cirka fem times flyvning til Danmark, og på mange måder er det også en helt anden verden, to danske gymnasielærere og et par sekretariatsmedarbejdere fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) befinder sig i på en bakketop i det centrale Georgien. Landskabet er idyllisk. Små landsbyer spredt mellem søer og snedækkede bjerge mod både nord og syd. Engang imellem trasker en ko forbi.

Tilstedeværelsen i Kaukasus skyldes dog ikke muligheden for at nyde en et land, der burde være et tilløbsstykke for alle rejsende med unik natur, spændende byer og arkitektur, en imødekommende befolkning og fantastisk mad og vin. Det handler om foreløbig sidste del af et samarbejde mellem GL og den georgiske lærerforening, ESFTUG (Educators and Scientists Free Trade Union of Georgia).

Projektet, som er en del af GL’s vedtægtsbestemte solidaritetsarbejde, har stået på, siden GL i sommeren 2017 fik den første bevilling fra Udenrigsministeriets Naboskabspulje via CISU (Civilsamfund i Udvikling, red.).

Hvordan er det så gået? Projektet skal gennemgå en endelig evaluering i løbet af foråret, men den foreløbige vurdering fra både GL og ESFTUG er, at det faktisk har rykket noget – især i betragtning af projektets størrelse set i større sammenhæng.

”Der er helt klart en oplevelse af, at danskerne bidrager til vigtig skoleudvikling i et land, der virkelig har behov for det. Og tilbagemeldinger fra de danske lærere, der har undervist de georgiske kolleger er typisk en oplevelse af, at der er blevet sået frø, som vokser videre, hvilket de blandt andet kan følge gennem sociale medier og private kontakter,” fortæller GL’s internationale sekretær Anders Pors.

Et kæmpe boost
Simon Vikkelsø Holmstrøm underviser til daglig i engelsk og oldtidskundskab på Faaborg Gymnasium. Han var en af de to danske lærere, der skulle undervise de georgiske kolleger på den foreløbig sidste workshop i projektet i Georgien. Vel hjemme i Faaborg ser han tilbage på de fire dage i uvante omgivelser:

”Jeg synes, at det lød enormt spændende at få mulighed for at møde en anden verden og et skolesystem, som er noget anderledes end det, jeg kendte til. Jeg havde helt ærligt egentlig ikke regnet med, at jeg havde så meget at byde ind med, for jeg er jo bare en almindelig gymnasielærer, og der er mange, der er klogere, end jeg er, på området. Så min grund til at deltage var oprindelig ret egoistisk, da jeg tænkte det kunne være sjovt og en god ting at få på CV’et,” lyder hans umiddelbare grund til at have søgt muligheden.

”Ud over at se en fantastisk smuk del af verden, hvor man ikke normalt kommer, og opleve de søde og gæstfri georgiere, fik jeg skærpet mit blik på, hvorfor jeg gør det, jeg gør i undervisningen. Det bestyrkede mig i, at nogle af de ting, der er i fokus på Faaborg Gymnasium omkring spil og bevægelse, er vigtige, da vi så, at det virkelig var det, de georgiske lærere responderede på og fandt spændende og anderledes.” Desuden fandt han det enormt skræmmende at skulle stå foran de georgiske lærere og levere noget, som han håbede, de kunne bruge, men muligheden for at være for banal og ligegyldig var også til stede.

”Derfor gav det et kæmpe boost, da jeg så, at de tog så godt imod det, vi tog med, og det gjorde mig 10 centimeter højere at opleve, at man i den grad har noget at bidrage med. Det ser vi jo ikke nødvendigvis i vores dagligdag, hvor vi går mellem at rette opgaver og undervise, fordi jeg for sjældent tager mig tid til at løfte blikket og fundere over, hvad der virkelig er vigtigt i min undervisning, og får givet mig selv kredit for at være specialist på det didaktiske område, som vi gymnasielærere jo er,” siger Simon Vikkelsø Holmstrøm.

Medicinen fra København
Vi har tidligere i Gymnasieskolen beskrevet, hvordan den georgiske lærerforening i 2011-2012 var udsat for et angreb fra den daværende regering i landet, der forbød medlemskab af foreningen. Lærerne blev således sat helt uden for indflydelse på reformer – i forvejen havde tidligere reformer i Georgiens nu cirka 25 års selvstændighed været præget af fiasko.

Selv om der stadig er mange udfordringer for de georgiske lærere og sektoren som helhed, er der en vis bedring at spore, forklarer lærerforeningens formand – eller præsident, som det hedder på de kanter, Maia Kobakhidze.

Som indledning på de godt tre døgns workshop og seminar med de danske lærere, hvor der den første dag også er repræsentanter fra det georgiske undervisningsministerium tilstede, taler hun om fokus på uddannelsesreformer og om, hvordan lærerforeningen, blandt andet med inspirationen udefra gennem GL-samarbejdet, i højere grad formår at påvirke processerne i stedet for at satse på protest.

”Vi har gennem dette projekt lært at komme tættere på lærerne. Vi har lært om nye metoder, ligesom det har været inspirerende at se og lære, hvordan lærere og elever involveres i skolens dagligdag og undervisning i Danmark. Det her er måske nok et projekt i lille skala, men det giver os en metode, hvorpå vi sten for sten kan bygge vores uddannelsessystem,” siger Maia Kobakhidze.

Men afgørende har også været opmærksomheden på reformbehovet fra rektorer, ledere og ministeriet, siger hun anerkendende.

Formanden er dog alt for ydmyg, hvad fagforeningens og GL’s rolle angår, kvitterer direktør for National Center for Teacher Professional Development under Ministry of Education and Sciences of Georgia, Berika Shukakidze.

“Bureaukratiet står typisk i vejen for den pædagogiske frisættelse. Vi har mange udfordringer, og det er let at vente og kigge efter medicinen fra København, men vi bliver nødt til selv at løse vores problemer. Før skete al professionel udvikling fra top til bund – nu sker det fra lærer til lærer og fra skole til skole, og det kan vi i høj grad takke lærerforeningen for,” lyder de fine ord fra direktøren.

Både individuel og kollektiv styrkelse
I forhold til landets politikere og samfundet generelt er demokratisk involvering vigtig for de georgiske lærere netop nu, forklarer Maia Kobakhidze, som er lidt mere nuanceret og åbenmundet på tomandshånd med Gymnasieskolen, end i skåltaler, der er mere strategisk overvejede og skal være spiselige for et bredere publikum.

For selv om skiftende ministre i stigende grad har vist åbenhed i forhold til ændringer og reformer, er det stadig ikke let at få gennemført reelle ændringer. For eksempel har Georgien nu sin fjerde undervisningsminister siden 2017, og med hver ny minister er det lidt som at starte forfra med initiativerne til professionel udvikling. Det er medvirkende til, at landet stadig er for langt bagud på uddannelsesområdet, mener fagforeningspræsidenten.

Alligevel, påpeger hun, er der for lærerne sket landvindinger i løbet af projektperioden. Ikke kun pædagogisk og didaktisk – Georgien har et system, hvor lærerne gennem erhvervede kompetencer og eksaminer opnår credits, altså et vist statusniveau. Jo højere status, desto højere løn. Her har samarbejdet med GL og inspirationen ifølge Maia Kobakhidze spillet en væsentlig rolle i lærernes dygtiggørelse og avancementer.

”Stort set alle fagforeningsmidlerne er i disse år rettet mod de nye tiltag og de statslige krav, og vi har for eksempel støttet lærerne i efteruddannelse og deres eksaminer. Det er tydeligt, at de lærere, der har været en del af GL-projektet, har været i stand til at bruge deres erhvervede viden og træning til at få bedre resultater og dermed flere credits og højere status. Samtidig har de lærere, der før følte sig usikre på for eksempel udfordringer omkring formativ evaluering, på kurserne lært at tackle problemerne og implementeret læringen i deres undervisningspraksis. Nogle af dem har sågar nået højeste mentorstatus i systemet, og det, mener jeg, er faktisk et hovedresultat af projektet. Forbedret undervisning og styrkede kvalifikationer.”

Lønnen for en georgisk lærer er i dansk målestok stadig pauver – for ikke at sige elendig. Men hvor gennemsnitslønnen for fire år siden lå mellem 1000 og 2000 kroner alt efter anciennitet, har den i dag rykket sig til mellem 2000 og 3000 kroner. Stadig ikke imponerende, men trods alt noget, der begynder at ligne en almindelig mellemindkomst i georgisk forstand, så lærerne ikke i samme grad som før er afhængige af et ekstra job eller en partners høje løn.

Muligt nyt projekt
Projektet har for den georgiske partner således haft et tydeligt outcome; især i den første fase. Så kom Corona-pandemien lidt i vejen og forsinkede nogle af processerne. Georgierne drømmer om et projekt i større skala.

”Vi vil gerne decentralisere mere, så det bliver de enkelte skolers behov, der tilgodeses. Lærerne er blevet innovative og bedre kolleger og meget bedre til at samarbejde. Det kan man udnytte lokalt,” mener Maia Kobakhidze.

Om et nyt – og større eller bredere – projekt i forlængelse af det nuværende vil komme til at omfatte GL, er ifølge Anders Pors for tidligt at sige. Først skal de forgangne fire år som nævnt evalueres, og derefter vil man afsøge forskellige muligheder i forhold til de bevillinger, der er tilgængelige.

”Men vi har en stabil partner i ESFTUG, som er leveringsdygtig, så det kunne man sagtens bygge videre på. Man kunne dog måske godt brede projektet og samarbejdet ud, så det i fremtiden vil indeholde mere demokratisk dannelse og mere involvering af unge i form af for eksempel studieture og udveksling. Og man kunne også tilknytte NGO’er i samarbejdet for at komme endnu dybere og bredere ud,” siger Anders Pors og nævner i samme ombæring, at der i de offentlige bevillingskasser er stor fokus på netop tidligere Sovjetstater i Kaukasus-området og EU’s stødpudezoner.

Der har før været diskussioner i GL-regi om, hvorvidt solidaritetsarbejdet skulle fortsætte. Ideologisk set er det en helt naturlig tradition, at en fagforening i en verden med overskud bidrager til andres kamp – om det så kun er symbolsk.

”Hvad økonomien angår, ligger der jo eksterne bevillinger til grund for projekterne. Dernæst kan man sige, at vi kapacitetsopbygger og videregiver traditioner, vi selv er stolte af i det danske samfund. Vi gør ganske vist også de her ting overordnet og mere teoretisk i andre samarbejder som OECD og EU, men det handler om også at gøre noget aktivt,” mener Anders Pors, som bakkes op af lærer Simon Vikkelsø Holmstrøm:

”Om det er GL’s opgave at kaste lidt lys ud i undervisningsverdenen, kan man jo sagtens diskutere, men vi oplevede i Georgien nogle engagerede lærere, som gerne ville lære om og af den danske undervisningsverden. Jeg synes personligt – og det afspejler nok min politiske holdning – at vi, som har et velfungerende uddannelsessystem, har en forpligtigelse til at hjælpe og inspirere andre lande, så de kan udvikle sig i retning af, hvad vi har. Det er en vigtig demokratiseringsproces, hvor vi viser flaget rundt om i verden, og kan inspirere de lande, man samarbejder med, til at søge i en mere demokratisk retning,” lyder det fra Simon Vikkelsø Holmstrøm.