Nina blev fyret og skiftede spor

Allerede inden hun begyndte på universitetet, vidste hun, at hun ville være gymnasielærer. Og i de otte år, hun underviste i dansk og historie på Aarhus Handelsgymnasium i Risskov, strejfede tanken om at blive noget andet hende aldrig.

”Jeg var enormt glad for at være gymnasielærer. Det var så meningsfuldt. Især den dannende del holdt jeg meget af. At gøre eleverne til demokratiske medborgere, der forstår det samfund, de er en del af,” fortæller 35-årige Nina Østergaard Jensen.

Det var sjældent hendes to fag, hhx-eleverne holdt mest af, når de begyndte i 1.g. Mange havde svært ved at se, hvad de overhovedet skulle bruge dem til. Men det fik bare Nina Østergaard Jensen til at elske jobbet endnu mere.

”Det var så fedt at få eleverne til at interessere sig for fagene og se meningen med dem.”

Men i marts sidste år blev hun afskediget. Der havde ingen varsler været fra ledelsens side, og skolens søgetal var bedre end de foregående år, så det kom totalt bag på hende.

”Det var et chok, og min verden gik i stå. Jeg havde det forfærdeligt og tænkte, at det ikke kunne passe, for jeg elskede jo at undervise og var ambitiøs og engagereret,” fortæller Nina Østergaard Jensen.

To andre af skolens lærere blev fyret samtidig. Ledelsen begrundede fyringerne med nedskæringer.

Flere af Nina Østergaard Jensens klasser troppede op foran hendes dør med gaver og personlige beskeder fra hver enkelt om, hvor meget hendes rolle som underviser og hendes undervisning havde betydet for dem. 

”I stedet for at minde mig om det, jeg ikke længere var, gav det mig faktisk en virkelig fin afslutning og troen på, at noget nyt kunne begynde,” fortæller hun. 

Tvivlede selv
Da Nina Østergaard Jensen var kommet lidt til sig selv igen, begyndte hun at kigge efter et nyt gymnasielærerjob. Men der var stort set ingen opslag med hendes fag, og en rundringning til en håndfuld skoler øgede ikke ligefrem optimismen, for samtlige rektorer fortalte, at de blev bombarderet med ansøgninger. 

Langsomt spirede tanken om at prøve noget andet. I dag kan hun se, at hun i starten ”skød totalt med spredehagl”. Hun søgte især mange job i det offentlige – blandt andet som museumsinspektør, arkivar og generelle AC-job – men blev ikke kaldt til en eneste samtale.

”Jeg følte, at jeg blev sat i en kasse. Selvom jeg i mine ansøgninger forsøgte at skrive mig væk fra rollen som gymnasielærer, så var det som om, de ikke kunne se, at jeg kunne andet.”

Det var en hård periode, og i perioder tvivlede hun også selv på, om hun duede til andet end at undervise.

”Det gik op og ned. Der er så meget identitet i at være gymnasielærer. Hvem er man, når man ikke længere er lærer, og hvad er vigtigt for en? Den ene dag var det spændende at udforske, næste dag tænkte jeg, at jeg aldrig ville finde et nyt job,” fortæller Nina Østergaard Jensen.

Hjælp af karriererådgiver
Hendes ingeniøruddannede mand, der arbejder i en privat virksomhed, fik hende til at tro på, at hendes kompetencer kunne bruges andre steder. Det samme gjorde den karriererådgiver i Magistrenes A-kasse, som Nina Østergaard Jensen havde flere samtaler med.

Det er Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der står bag tilbuddet om karriererådgivning til ledige medlemmer – også hvis man ønsker at finde et job uden for gymnasiesektoren. Det skyldes, at nedskæringer og faldende ungdomsårgange i flere år har betydet fyringer på landets gymnasier.

Læs: Gymnasier fyrer over 100 lærere

Det var også karriererådgiveren, som fik hende til at indsnævre jobsøgningen.

”Hun fik mig sporet ind på, at det er det med at motivere, engagere og flytte mennesker, jeg er god til og virkelig godt kan lide. Hun sagde til mig, at det ikke bare handlede om at finde et job, men det rigtige job, og hun var positiv hele vejen. Det gav mig en ro,” fortæller Nina Østergaard Jensen, der også fik hjælp til at oversætte sine lærerkompetencer til ord og vendinger, man bruger i andre brancher.

Perfekt match
En ny analyse, som GL har fået lavet, viser, at gymnasielæreres kompetencer kan bruges i andre brancher. I perioden 2007-2019 forlod i alt 2.183 lærere gymnasiet og skiftede spor i deres arbejdsliv. De er blevet alt fra maskiningeniør og programmør til pressemedarbejder og beskæftigelseskonsulent.

For Nina Østergaard Jensen lykkedes det også. I marts i år blev hun ansat hos Arla som PLM-trainer. De tre bogstaver står for product lifecycle management. Hun skal undervise medarbejderne i at bruge virksomhedens store, nye it-system, der følger det enkelte produkt fra start til slut. Formålet er at skabe gennemsigtighed og datakvalitet.

”Jeg er lykkelig. Det er et perfekt match, hvor jeg både får lov til at nørde med det didaktiske og undervise.”

Hun oplever, at Arla lige fra starten har set værdien i det, hun kan som gymnasielærer.  

”Jeg ved, de blandt andet har set det som en styrke, at jeg som lærer har en vis gennemslagskraft, kan aflæse en målgruppe og ved, hvordan man rammer og motiverer forskellige typer, og at jeg er vant til at forklare vanskeligt stof på en forståelig måde.”

Hun synes, det er spændende at føle sig på ”lidt dybt vand” i en kæmpestor virksomhed, hvor alt er nyt, og hun har oplevet en stor åbenhed fra alle de kolleger, hun har mødt.

”Jeg troede, at jeg skulle forsvare mig, men ingen sætter spørgsmålstegn ved, at jeg er tidligere gymnasielærer. Alle er positive og synes, det er spændende.”

Hun håber, at hendes historie kan være med til at give andre gymnasielærere troen på, at det sagtens kan lade sig gøre at skifte spor.

”Jeg tror, at mange gymnasielærere slet ikke kan se sig selv som andet. Det var også svært for mig. Men vi har faktisk mange muligheder, så vi skal stoppe med at putte os selv i en snæver kasse,” siger Nina Østergaard Jensen.