Rektorer har blandede meninger om ny frist for coronapenge

Skolerne har haft travlt med at få anvendt penge fra corona-puljen, som er målrettet fagligt efterslæb efter COVID-19. Fristen for anvendelse af midlerne på 600 millioner kroner er rykket fra 1. juli 2021 til udgangen af december 2021. Skolerne kan derfor tage midlerne med ind i det nye skoleår, hvilket skaber glæde, men også frustration hos rektorerne. 

“Vi burde have haft mulighed for at tage midlerne med ind i det nye skoleår fra starten af. Jeg er irriteret over, at fristen ændres en måned før ferien. Vi har i sektoren fra start peget på, at vi kunne bruge midlerne bedre efter sommerferien,” siger Mette Trangbæk, der er rektor på Greve Gymnasium.

“Et slag i ansigtet”
Hun anerkender, at det er en god idé at rykke fristen til december, men at beslutningen burde være taget tidligere. 

“Jeg har indtryk af, at det fra politisk side skulle gå så hurtigt, at politikerne glemte at lytte til sektoren i tide. Vi fik så travlt med at bruge pengene, at vi ikke havde en ordentlig proces. Det gik så hurtigt, at vi ikke fik inddraget lærerne eller tænkt langsigtet i forhold til vores behov,” siger hun og fortsætter.  

“Det føles som et slag i ansigtet for os, der fulgte reglerne og brugte pengene.”  

På Greve Gymnasium har de ikke brugt alle de tildelte midler, men der er allerede anvendt en god sjat trivselspenge og midler til at ansætte ekstern arbejdskraft til to-lærer-ordninger på skolen. Frustrationen hos Mette Trangbæk går især på, at pengene kunne være brugt bedre, hvis de fra start havde haft mere tid til at planlægge.    

“Tidsmæssigt er der grænser for, hvor meget vi kan sætte lærerne til inden ferien på grund af eksamener. På fire dage fik vi derfor ansat 13 lærere udefra, som skulle indgå i to-lærer-ordninger med vores interne lærere,” forklarer Mette Trangbæk. 

Hun ville hellere have brugt midlerne på at køre to-lærer-ordninger internt, ansætte ekstra lærere og lave workshops, hvis hun fra starten havde vidst, at midlerne kunne tages med ind i det nye år.  

“Det har fungeret fint med to-lærer-ordninger i nogle fag, men bestemt ikke i alle. Det har været et sats, som vi ikke har haft mulighed for at gennemtænke. Jeg synes dog, at vi generelt har været gode til at bruge midlerne, men jeg er ked af, at vi ikke fik brugt dem på en bedre måde med råd fra lærerne.” 

Mette Trangbæk ville også have haft fokus på at indføre forskelligartede indsatser tilpasset fag, niveauer og klasser, hvis hun havde vidst, at midlerne først skulle bruges inden december 2021. 

Under samme vilkår
Det er dog langt fra alle rektorer, der er frustrerede over, at fristen er rykket. Rektor på Tønder Gymnasium Anna Frejbæk mener, at corona-situationen har gjort, at alle parter opererer med korte tidshorisonter.   

“Vi er alle under samme vilkår. Derfor fokuserer jeg på det positive ved, at man fra politisk side har viljen til at styrke efterslæbet fra COVID-19. Jeg synes, det er rigtig godt, at fristen er rykket. Det giver os mulighed for at planlægge langsigtet,” siger hun. 

På Tønder Gymnasium har de især fokus på det sociale efterslæb. De har derfor brugt midler på ‘ryste-sammen-ture’ og andre sociale aktiviteter, så eleverne kan genopbygge et klassefællesskab. 

“Vi synes, det er vigtigt, at eleverne finder hinanden. Det har vi hjulpet dem til ved at iværksætte sociale aktiviteter på skolen og i klasserne. Nogle elever i 1.g kan ikke huske deres klassekammeraters navne,” siger hun og tilføjer: 

“Vi har derfor sat ind på at gentænke kulturelle traditioner, morgensamlinger og fester, fordi eleverne har glemt, hvad det vil sige at være fysisk sammen,” siger hun.  

Tønder Gymnasium har endnu ikke diskuteret fagligt efterslæb, men det er på dagsordenen efter sommerferien, hvor årsprøverne vil vise, hvor de fagligt skal sætte ind, fortæller rektor. 

Ny frist har ikke gjort en forskel
Ifølge rektor Anna Frejbæk har det ikke gjort den store forskel for Tønder Gymnasium, at fristen at udskudt. Skolen har haft fokus på at komme tilbage til normalen.   

“Vi har været mere optagede af de enkelte elevers trivsel og at genskabe en fysisk hverdag både for elever og lærere. Det har været mere akut. Jeg tror ikke, vi havde valgt at bruge pengene anderledes. Men den nye frist har givet os mulighed for at se mere langsigtet,” siger hun. 

Heller ikke på Tietgen Handelsgymnasium havde billedet været meget anderledes, hvis de havde haft en længere tidsfrist fra starten af. 

“Vi havde nok ikke ændret det store. Ressourcer er midler, der skal omsættes til hænder og tid. Lærerne er fyldt op med opgaver med korte deadlines. Vi havde derfor ikke ændret i vores prioriteringer,” siger hun og uddyber: 

“Men det er klart, at vi havde tænkt mere langsigtet, hvis vi tidligere vidste, at vi kunne tage pengene med ind i det nye skoleår,” siger rektor på Tietgen Handelsgymnasium Dorthe Wang. 

Hun er meget positiv over, at fristen er forlænget, fordi den ekstra tid vil give et mere klart billede af elevernes faglige og sociale behov.

“Vi tror, at der også efter sommerferien vil være behov for at sætte fokus på faglig og social trivsel hos eleverne. Vi har brugt en god bid af vores midler, men vi havde ikke brugt alle pengene, hvis ikke deadline var forlænget. Den ekstra tid giver os mulighed for at sætte ind de rigtige steder.” 

På Tietgen Handelsgymnasium er pengene indtil videre brugt på trivselsdage, ekstra studievejledning og mentorordninger, hvilket er prioriteter, skolen også havde lagt vægt på, hvis fristen hed december fra start af. Men Dorthe Wang peger dog på, at det havde gjort en forskel for deres planlægning.

“Havde vi haft mere tid, havde vi også haft mere tid til planlægning og bedre tid til langsigtede indsatser. Tidsperspektivet gør en forskel i forhold til at omsætte midler til tid, og det kan man ikke på kort tid. Det handler ikke om at købe ting, men tid i form af læringsressourcer og så videre.”  

Ekstra penge til gymnasierne
Et bredt flertal i Folketinget har den 1.juni besluttet at afsætte yderligere 295 millioner til en opsamlende indsats i efteråret 2021. Der afsættes helt konkret 15 millioner kroner til at styrke fagligheden på landets gymnasier efter COVID-19. Det er et ekstra økonomisk løft ud over pengepuljen på 600 millioner kroner, der blev bevilget i februar 2021, hvilket er gode nyheder for landets rektorer. 

“Det er positivt,  at der fortsat er en bevidsthed fra politikernes side om at gøre noget efter COVID-19. Det er sympatisk, at regeringen vil gøre noget nu. Det sætter vi pris på, men trivsel fikses ikke på et par måneder, det tager meget længere tid,” siger rektor fra Tønder Gymnasium Anna Frejbæk. 

Der er generelt opløftet stemning over den ekstra pose penge til landets gymnasier. Også rektoren for Tietgen Handelsgymnasium glæder sig over de ekstra midler. 

“Vi går forhåbentlig ind i et post-corona år. Der skal fortsat være fokus på trivsel og læringssamarbejdet, som ikke har været trænet i samme omfang under nedlukningen. Vi har derfor en masse arbejde foran os, og vi er glade for, at det bliver understøttet med ekstra midler. Det er positivt,” siger Dorthe Wang.