Nordatlanten kalder

Et arktisk hotspot.

Alle stormagterne kredser interesseret om det sparsomt befolkede land på verdens største ø, som forhenværende USA-præsident Trump troede, han kunne købe som alt andet.

Det er naturligvis Grønland, der er tale om.

“Amerikanerne, russerne, kineserne … Og et Grønland, der er i gang med at genopfinde sig selv. Jo, her sker virkelig noget i disse år,” siger Claus Hasle Larsen, der er tillidsrepræsentant på GUX – det grønlandske svar på stx – i Nuuk.

“Så hvis man har mod på det, venter der en helt speciel oplevelse. Det er et land i rivende udvikling, men hvor sociale problemer ofte har overskygget alt det gode. Men det vil komme til at ligne almindelige danske forhold. I gamle dage kom folk nok mest for at tjene hurtige penge. I dag er det for at bidrage til moderniseringen af det grønlandske samfund.”

De grønlandske gymnasier har traditionelt haft stor udskiftning blandt lærerne og derfor ofte kæmpet med at skaffe det fornødne antal lærere. Som dansk gymnasielærer på udkig efter job eller nye græsgange eller nyuddannet på jagt efter pædagogikum var Grønland derfor tidligere nogle gange på papiret en ‘let’ løsning.

Situationen er imidlertid ved at ændre sig. Dels kan det så småt mærkes, at der i hovedstaden, Nuuk, i dag er et grønlandsk universitet, som udklækker flere og flere kandidater – dog endnu i en begrænset fagrække, dels har den stigende ledighed i Danmark som følge af nedskæringer og faldende ungdomsårgange skabt et bredere ansøgerfelt med flere erfarne lærerkræfter, når skolerne på denne tid af året typisk slår et antal stillinger op til det kommende skoleår.

Alligevel er der stadig hvert år behov for at rekruttere et antal lærere fra Danmark, og både tillidsrepræsentanter og ledere i Grønland opfordrer danskerne til at vende blikket nordpå.

På GUX Nuuk er der cirka 55 lærere ansat. Ifølge rektor Mikael Enggaard er der altid en ‘naturlig’ udskiftning, fordi de fleste danske lærere er der i en kortere eller længere periode. Han aner dog, i den nuværende pandemiske krise, en større trang til at være tæt på sine nærmeste, og derfor vælger nogle af familiære årsager at rejse hjem. Af den grund har han endnu ikke overblik over, hvem der stadig vil være at finde på skolen ­efter sommerferien. Han gætter på et behov for fem-syv nyansættelser, så i forhold til det typiske spænd mellem fire og 10 vil det være ganske gennemsnitligt.

“Antallet af ansøgninger har i en årrække ligget jævnt mellem 75 og 125, alt efter hvor mange stillinger vi har slået op. Men tendensen er helt klart, at ansøgerne har mere erfaring med sig end tidligere og således allerede har pædagogikum,” siger Mikael Enggaard og tilføjer, at der yderligere er en tendens til, at lærerne bliver i Nuuk længere end tidligere.

Dog er en større og større andel af lærerne født og opvokset i Grønland, hvilket blandt andet skyldes førnævnte universitet, ligesom flere unge grønlændere end tidligere får en uddannelse. Men det grønlandske gymnasium er også vokset, og især specifikke fag er stadig afhængige af arbejdskraften sydfra.

“Det er vældig glædeligt, at der udklækkes flere kandidater her i Nuuk, men der er stadig en faglig begrænsning. Jeg kunne godt tænke mig, at flere fag var repræsenteret,” siger ­Mikael Enggaard.

Brug for mere information
I den maleriske by Aasiaat i Diskobugten ligger Grønlands nordligste gymnasium. Her har knap 30 fastansatte lærere i øjeblikket deres gang. Ifølge tillidsrepræsentant Danny Overby Mikkelsen kunne skolen allerede nu godt bruge et par lærere mere, og derfor er forventningen, at der – trods et uafklaret antal – skal ansættes flere end de tre, der blev ansat sidste år. Således søger skolen lærere i alle fag.

“Sådan en ’pulje’ kom jeg også selv hertil i,” fortæller Danny Overby Mikkelsen, der genkender billedet fra Nuuk med flere erfarne ansøgere med pædagogikum de seneste år.

Alligevel synes han godt, der kunne gøres mere i rekrutteringsprocessen for at informere mulige ansøgere. Både centralt og på de respektive arbejdspladser.

“Vi har eksempelvis lavet en video her på skolen. Men hvor mange ser den? Den burde komme bredere ud på en eller anden måde. Der burde i det hele taget være mere opmærksomhed på og bedre materiale om, hvad livet og arbejdet i Grønland indeholder. Lige nu får man det jo faktisk kun fra rejsebureauer, og der er simpelthen for mange ting, man ikke kan få svar på,” siger han.

For eksempel blev han selv overrasket over, at der ikke følger køleskab og vaskemaskine med i lejemål. Og fællesvaskerier er der ingen af. Og selve boligsituationen kan også være et problem – særligt i Nuuk – om end situationen har været værre.

Så er der det evindelige lønspørgsmål: Går man ned i løn ved at tage job i Grønland? En gammel kliché siger, at det afhænger af, om man spiser mange grøntsager og drikker meget alkohol.

“Det er rigtigt, at leveomkostningerne er højere, og startlønnen er lavere, det kan vi ikke komme uden om. Og det tager 11 år at nå sluttrin. Til gengæld er der fastholdelses­tillæg efter 10 måneder, og det er egentlig min oplevelse, at tingene hurtigt udjævner sig. Vi har ikke – især ikke her i Aasiaat, hvor mængden af tilbud er begrænset – udgifter til de samme ting som hjemme, og vi har ikke ­andre transportudgifter end flyet til Danmark en eller to gange om året,” fortæller Danny Overby Mikkelsen.

TR i Nuuk Claus Hasle Larsen er nogenlunde på samme linje. Der er umiddelbart høje leveomkostninger, og selv en tarvelig internetforbindelse er dyr. Men det største problem bliver med tiden det manglende udvalg af varer, mener han.

Anette Bojsen, som er ASG-formand – den grønlandske pendant til Akademikerne i Danmark – og TR-suppleant i Nuuk, mener, at det med økonomien lidt er, hvad man gør det til. For eksempel er der en del, der tidligere har tjent godt på overtid – ­dette er der dog gjort en stor indsats for at bringe ned, så det er ikke længere så stort et salgsargument – med akkorderne i den anderledes overenskomst, ligesom der ikke betales topskat (til gengæld er der færre fradrag).

“Og så er der andre muligheder ved siden af. Jeg underviser for eksempel også på universitetet,” siger hun og peger på, at der for lærere, som ­ikke kommer alene til Grønland, også er gode jobmuligheder for partnere, specielt i Nuuk, der med sine snart 18.000 indbyggere på den ene side er en mindre provinsby, men samtidig en hovedstad med alle de ting, en hovedstad nu har.

Bliv gerne lidt længere
På gymnasiet i Grønlands næststørste by, Sisimiut, er der omkring 40 lærere i gymnasieafdelingen – matriklen huser også en erhvervsskole. Ligesom i både Nuuk og Aasiaat er der endnu ikke overblik over det endelige behov for arbejdskraft næste skoleår, hvorfor skolen her også har slået ‘et antal stillinger’, som det hedder, op. Men tillidsrepræsentant Hans Lerche gætter på, at det bliver en håndfuld. Behovet skifter, forklarer han, for udskiftningen har det med at ske lidt i hold.

Som på de andre skoler er der nogle fag, som har det lettere end andre, når det gælder rekruttering. Det gælder for eksempel fag som engelsk og dansk, mens naturvidenskabelige fag, især matematik og fysik, er mere pressede. Paradoksalt nok er det også svært at få lærere i grønlandsk, fordi der er rift om de akademiske kandidater i departementerne i Nuuk.

Heller ikke på det sydgrønlandske gymnasium på Campus Kujalleq i Qaqortoq er der endnu overblik over behovet for arbejdskraft næste skoleår, men TR Jónbert Davidsen vurderer, at det bliver i et lavere leje end de seneste år. Han fortæller, at skolen ikke i forhold til tidligere mærker en ændret ansøgersammensætning som følge af ledigheden i Danmark. Men også i Qaqortoq har naturvidenskabelige fag som matematik, fysik og geografi til tider svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

Han ærgrer sig lidt over den generelt store udskiftning blandt danskerne i Grønland.

“Overvej, før du tager afsted, at blive i Grønland længere end de to-tre år, mange vælger at blive. Det er ærgerligt for både Grønland og de danske lærere, for de første to til tre år går meget af tiden med at sætte sig ind i, hvordan tingene fungerer i Grønland, eller måske med at tage pædagogikum. Når først den tid er overstået, bliver det hele nemmere for en selv, og man kan bedre bidrage konstruktivt til det arbejde, man er her for at udføre,” siger Jónbert Davidsen.