Ny GL-struktur på vej

Der var egentlig lagt i kakkelovnen til en vis debat om et forslag til en ny struktur for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), da repræsentantskabet onsdag var samlet hver for sig, som man siger i disse pandemiske og deraf følgende virtuelle tider.

For det første var det sammen med diskussionen og afstemningen om anbefaling af OK 21-resultatet det eneste punkt på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde, hvorfor der var afsat god tid.

For det andet var der inden mødet kommet et forslag fra Viborg-netværkets Magnus Porse om at udskyde diskussionen, til repræsentantskabet atter kan være fysisk samlet. Det handler ikke bare om en struktur nu og her, men også om værdier og om, hvilken forening GL egentlig vil være, og det er for vigtig en diskussion at tage med digital distance, hvor man ikke kan diskutere på samme måde som ved fysisk tilstedeværelse, lød motiveringen fra Magnus Porse blandt andet – hvorefter han i øvrigt selv, med et smil og en slet skjult ironisk salut, lød som en, der ikke rigtig troede på at vinde gehør.

”Som vi plejer at sige i Viborg-netværket: Frem mod nye nederlag!”

Beskeden fra hovedbestyrelsen syntes da også ganske klar. En udskydelse ville være unødig. Det foreliggende strukturforslag er blevet til efter en flere år lang proces med en arbejdsgruppe, hvor alle skoleformer har været repræsenteret og som har indeholdt mange hårde diskussioner og kompromisser. Desuden har der igennem vinteren været en lang høringsproces i alle netværk, forklarede næstformand Anders Frikke.

”Der har været stor opbakning til strukturreformens indhold i netværkene. Men der har også været bekymringer om blandt andet frikøbet, så der har der været en justering. Vi vil påstå, at vi har lyttet til indvendingerne,” sagde han og tilføjede, at en udskydelse ville medføre en stor forsinkelse af den fortsatte proces og dermed implementeringen.

Repræsentantskabet valgte at lytte til hovedbestyrelsen og forkastede realitetsbehandling af forslaget fra Viborg, der således kunne tage et nyt nederlag på sig.

Udkant versus storby
Inden ordet blev givet frit, havde GL-direktør Marianne Brinch-Fischer fået æren af at præsentere strukturforslaget på vegne af arbejdsgruppen, hvor visionen har været et fokus på det fælles og det samlende på tværs af alle skoleformerne i organisationen.

Hun kunne berette, at der i løbet af den snart forgangne vinters høringsproces har været en stor tilslutning til omlægningerne, som betyder nedlægning af det hidtidige lokaludvalg (netværksformændene), områdebestyrelserne og VUC-udvalget. De erstattes af et samlet ’supernetværk’. Rationalet bag er at styrke sammenhængskraften i foreningen, hvor der til tider har været tendens til splittelse mellem de forskellige skoleformer. Meningen med at nedlægge de forskellige udvalg og bestyrelser er altså netop at skabe en samlet styrkelse gennem integration.

Til gengæld medfører den ændrede struktur en omlægning af frikøbstimerne. Det samlede frikøb ændrer sig ikke, men nogle har skullet afgive timer, og det har været et af stridsspørgsmålene, forklarede direktøren.

”Der har været delte meninger om frikøbet. Der var ros til de klare principper, som er ens på tværs af skoleformer, men kritik af principperne for frikøbet, som anses for at være til ulempe for små netværk og tilgodese de store. Der er en frygt for, at det kan gå ud over og udhule udkantsnetværk yderligere og skabe en demokratisk skævhed, hvor det er sværere at deltage i GL’s politiske arbejde i København. Altså en risiko for et ’udkants-GL’ versus et ’storby-GL’, som kan skabe en ny splittelse,” sagde hun blandt andet.

Debatten der blev væk
Høringsprocessen har fastholdt arbejdsgruppens forslag til GL’s kommende struktur uændret, men medført en justering i principperne for frikøb. Således afsættes der for netværk med særlig transporttid til København 30 timer til hvert.

Ligeledes skal der, som en imødekommelse af udkantskritikken, i det nye samlende udvalg afholdes minimum to årlige møder vest for Storebælt samt minimum et årligt virtuelt møde.

Der blev via dirigenten stillet spørgsmål ved, at der i arbejdsgruppen ikke har været eksterne medlemmer.

”Vi har kigget på andre organisationer og talt med  både IDA, Djøf, DM og DLF om deres struktur. Så der har været inspiration udefra. Men arbejdsgruppens overvejelser er i høj grad gået på, hvad man egentlig vil med GL, og hvilke værdier strukturen skal afspejle og understøtte,” lød det fra Marianne Brinch-Fischer.

Derefter var der så lagt op til indledningsvist nævnte debat. Den kom imidlertid aldrig. Ikke et eneste pip fra nogen, selv om dirigent Allan Nørgaard Andersen ellers ihærdigt prøvede at hive den frem. Men, konstaterede han, måske var det et udtryk for, at der faktisk hersker en følelse af at være blevet hørt i processen.

Således kunne repræsentantskabet skride direkte til afstemning om anbefaling af strukturforslaget, det vil sige hele pakken med frikøb. Det blev et ja i nogenlunde samme overvældende størrelsesorden som afstemningen om OK 21-anbefalingen kort forinden. 206 stemte ja, 17 stemte imod, mens 13 stemte blankt.

Forberedelsen af den nye struktur fortsætter dermed som planlagt. Implementeringen af frikøbet bliver sat i værk allerede fra august og skal indfases gradvist indtil august 2023. De øvrige anbefalinger til strukturændringen skal drøftes på det ordinære repræsentantskabsmøde i november i år.