Politikere: Nu skal ytringsfriheden for lærere på erhvervsskoler sikres

Lærere på erhvervsskoler har ikke den samme udstrakte ytringsfrihed som lærere på almene gymnasier og andre ansatte i den offentlige sektor.

Af historiske årsager er erhvervsskoler forvaltningsretligt ikke en del af den offentlige sektor og hører ikke under forvaltningsloven og offentlighedsloven, på trods af at de stort set er finansieret 100 procent af offentlige midler. 

Gymnasieskolen.dk har siden 2016 flere gange skrevet om denne skævhed i lovgivningen. Tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) sagde tilbage i 2018, at hun ville tage sagen op og drøfte den med ordførerne for erhvervsuddannelserne. 

Ifølge Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, er der dog ikke sket yderligere i sagen. Erhvervsskolerne betragtes forvaltningsmæssigt stadig som en privat selvejende uddannelsesinstitution.

“Det er uacceptabelt, at der ikke er de samme regler for ytringsfrihed for lærere på alle skoler. Det må vi hurtigst muligt få rettet op på,” siger Jakob Sølvhøj, som nu igen vil bringe sagen op for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Han mener, det er vigtigt, at alle offentligt ansatte har en udstrakt grad af ytringsfrihed, så de dermed kan fortælle åbent om forhold i den offentlige sektor.

“De ansatte har en særlig indsigt i forholdene på offentlige arbejdspladser, som er vigtig at få frem, og derfor skal de selvfølgelig også alle have den samme grad af ytringsfrihed,” siger Jakob Sølvhøj.

Ombudsmanden: Kan ikke behandle sag
Da erhvervsskoler ikke hører under forvaltningsloven og dermed i forvaltningsretlig forstand ikke er en del af den offentlige sektor, betyder det også, at Folketingets Ombudsmand ikke kan behandle en sag, hvis en lærer fra en erhvervsskole skulle blive mødt med en sanktion på sin arbejdsplads på grund af ytringer.

I en email bekræfter en jurist fra Folketingets Ombudsmand, at “ombudmanden ikke kan behandle en sag for en ansat på en erhvervsskole, som forvaltningsmæssigt betragtes som en privat selvejende uddannelsesinstitution.“

GL: Det er uholdbart
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Tomas Kepler mener, det er totalt uholdbart, at alle lærere ikke har den samme udstrakte grad af ytringsfrihed og ikke kan få behandlet en sag hos Ombudsmanden.

“Det kan godt være, at erhvervsskolerne af historiske årsager har en anden konstruktion, men det må politikerne få ryddet op i. Politikerne må sørge for, at alle offentligt ansatte har den samme ret til at ytre sig og sikre, at ingen er i tvivl om, hvilke rettigheder de har,” siger Tomas Kepler.

Han mener, det er et stort problem, at lærere på erhvervsskoler kan være tvivl om, hvilket retsgrundlag de har i forhold til at ytre sig. I de senere år er der blevet afskediget flere lærere i sektoren, påpeger han.

“Det kan godt få flere til at afholde sig fra at sige noget af frygt for at komme i ledelsens sorte bog,” siger Tomas Kepler.

Han peger på, at det ikke kun er vigtigt for den enkelte at have ytringsfrihed, men at det er godt for hele samfundet.

“Hvis lærerne ikke deltager i den offentlige debat, så mister vi vigtig input og viden om sektoren, og dermed får vi ikke så gode gymnasieskoler, som vi kunne få,” siger Tomas Kepler.

Lærere holder sig tilbage
Martin Reib Lamberth er næstformand i Områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier i GL og tillidsrepræsentant på H.C. Ørsted Gymnasiet.

Han bekræfter, at lærere på erhvervsskoler er bevidste om, at der i forhold til ytringsfrihed gælder andre regler for dem end på almene gymnasier.

“Det fører til usikkerhed, og mange føler, det er uklart, hvor grænsen går i forhold til loyalitetsforpligtelse over for ledelsen,” siger han og understreger, at han udtaler sig som næstformand for Områdebestyrelsen og ikke som tillidsrepræsentant.

Han fortæller, at Områdebestyrelsen har kendskab til, at lærere holder sig tilbage med at sige noget, som kunne have interesse for offentligheden.

“Det er en uheldig effekt af usikkerheden, at relevante synspunkter om sektoren ikke kommer frem,” siger Martin Reib Lamberth.

SF: Problematisk
I sidste uge skrev gymnasieskolen.dk, at flere lærere på handelsgymnasiet Niels Brock følte et pres fra ledelsen for at dele og like en politisk elevkampagne om elevfordeling. Flere lærere fortalte også, at de ikke havde lyst til eller turde at sige, at de havde en anden holdning end ledelsen.

Det fik flere politikere til at reagere og understrege, at offentligt ansatte har en udstrakt grad af ytringsfrihed.

SF’s erhvervsuddannelse- og gymnasieordfører Astrid Carøe var en af dem. Det er dog ny viden for hende, at mange erhvervsskoler formelt set ikke er en del af den offentlige forvaltning.

“Det er problematisk, hvis ansatte på erhvervsskoler ikke har samme udstrakte grad af ytringsfrihed, som lærere har på andre skoler,” siger Astrid Carøe, som også vil tage sagen op med børne- og undervisningsministeren.

“Det er helt grundlæggende, at alle offentligt ansatte skal have samme grad af ytringsfrihed, og hvis bare én lærer på en skole er i tvivl, om vedkommende kan gå ud og sige noget, er det et problem,” siger Astrid Carøe.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, siger også, at han vil gå ind i sagen.

“Det er klart, når erhvervsskolerne er finansieret af offentlige midler og er en del af den offentlige sektor, så skal medarbejderne rent principielt også stilles lige i forhold til muligheden for at ytre sig,” siger Jens Joel.  

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) eller fra ministeriet før deadline.