Ny DGS-forkvinde: “Skolerne skal indhente et stort efterslæb”

Selvom de fleste skoler stort set kan vende tilbage til normalen efter sommerferien, så er der stadig et stort stykke arbejde, der skal indhentes efter corona-nedlukning og -restriktioner.

Det mener Ingrid Kjærgaard, der er ny forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

“Nedlukningen har både haft faglige og sociale konsekvenser for eleverne. Lærerne har gjort det godt, men den virtuelle undervisning har bare ikke det samme faglige udbytte som den almindelige undervisning,” siger Ingrid Kjærgaard, der mener, at politikerne er nødt til at tilføre yderligere ressourcer til skolerne, for at de kan indhente det forsømte.

“De ekstra ressourcer skal bruges til flere lærere for eksempel til en form for tolærerordning. Og så har lærerne brug for mere tid til at give grundigere feedback på afleveringer til hver enkelt elev og til at spotte og kompensere for det faglige efterslæb.”

Frit skolevalg
DGS-forkvinden, der tiltrådte stillingen den 1. juli i år, er også bekymret for gymnasieelevernes trivsel.

“Corona-nedlukningen har skabt øget mistrivsel blandt eleverne. Derfor bør skolerne afholde sociale introarrangementer for alle årgange, når de kommer tilbage efter ferien,” siger Ingrid Kjærgaard, der i sommer blev student på Rysensteen Gymnasium i København.

Udover skolernes håndtering af eftervirkningerne af covid 19 er der flere tunge uddannelsespolitiske kampe, som optager den nye forkvinde.

“Jeg kommer til at kæmpe for vores indflydelse på elevfordelingen og revideringen af taxameterordningen,” fortæller Ingrid Kjærgaard, der blandt andet ønsker, at eleverne fremover får en plads i fordelingsudvalgene.

“Det er så vigtigt at sikre elevindflydelsen ved, at der i højere grad kommer elevstemmer i den nye form for fordelingsudvalg. Det er jo os, der fordeles,” siger Ingrid Kjærgaard og uddyber:

“De valg, der træffes i fordelingsudvalgene, har så stor betydning for miljøet og trivslen på gymnasierne.”

DGS har endnu ikke en færdig løsning på udfordringerne med elevfordeling,

“Det er utrolig komplekst, men vi synes først og fremmest, at det er vigtigt at bevare en vis grad af frit skolevalg,” siger Ingrid Kjærgaard.

Derudover ønsker elevorganisationen, at den nye model for elevfordeling ikke kun har fokus på fordeling af én gruppe elever.

“Der har været for meget fokus på én udskældt gruppe, der skal rykkes rundt. Men vi har brug for at se elevfordeling med et større helhedsperspektiv,” siger Ingrid Kjærgaard med henvisning til fokus på elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Mindre konkurrence
Ifølge DGS skal elevfordelingen også ses i sammenhæng med taxameterordningen og institutionslandskabet. 

“Selvejet har skabt nogle uheldige dynamikker, hvor skoler konkurrerer mod hinanden, fordi elevtaxametret har så stor betydning for skolernes økonomiske grundlag. Det skal vi have gjort op med,” siger Ingrid Kjærgaard.

Derfor er hun glad for, at regeringen lægger op til, at de nye regler for fordeling af elever skal kobles sammen med de komplekse forhandlinger om et nyt tilskuds- og taxametersystem for gymnasier og ungdomsuddannelser. Forhandlingerne begynder i efteråret.

Læs: Kompliceret politisk puslespil om gymnasierne udsættes til efteråret

Gentænk grundforløbet
Gymnasiereformens første årgang er blevet student i år, og det bør give anledning til at lave nogle justeringer, mener DGS.

Elevorganisationen er blandt andet utilfreds med adgangskravene til gymnasiet.

“Vi synes ikke, at ens karakterer fra folkeskolen skal følge en resten af livet og have så store konsekvenser for, hvilken ungdomsuddannelse man kan tage,” siger Ingrid Kjærgaard og tilføjer:

“Derudover er adgangskravene alt for komplicerede.”

DGS ser frem til at granske de samlede evalueringer for arbejdet med reformen, men har allerede nu et ønske om, at man gentænker grundforløbet.

“Det er meget forskelligt, hvor godt grundforløbet fungerer på de enkelte skoler, men der bør ikke være så store lokale forskelle,” mener DGS-forkvinden.

Prøven ved naturvidenskabelig grundforløb (NV) og almen sprogforståelse (AP) bør ifølge DGS også afskaffes.

“Det er meget uheldigt, at elever så tidligt i deres gymnasieforløb skal op til eksamen og have karakterer, der kommer til at stå på eksamensbeviset,” siger Ingrid Kjærgaard.

Elevorganisationen mener desuden, at der er blevet skåret for kraftigt på antallet af studieretninger.

“Det lave antal af studieretninger begrænser elevernes muligheder for at vælge efter deres interesser,” siger hun.

Udover Ingrid Kjærgaard består DGS’s politiske ledelse det næste skoleår af organisatorisk næstforkvinde Karoline Dolmer og økonomisk næstforkvinde Emma Sinclair, som begge er studenter fra Viby Gymnasium.