Minister om censortid: “Jeg har tillid til gymnasierne”

På trods af at både lærere, elever og flere politiske partier har udtrykt bekymring om, at gymnasieelever vil blive bedømt forkert til det store afsluttende projekt, har børne- og undervisningsministeren Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ikke i sinde at gå nærmere ind i problematikken på nuværende tidspunkt.

Det står nu fast, efter at hun skriftligt har svaret Jakob Sølvhøj (EL) og Ellen Trane Nørby (V). De to ungdomsuddannelsesordførere bad tidligere på måneden børne- og undervisningsministeren om at vurdere, om der er ulige vilkår og retssikkerhed i forbindelse med bedømmelse af elevernes opgave og i så fald, hvad hun ville gøre ved det. Politikerne stillede spørgsmålene, efter at gymnasieskolen.dk har sat fokus på, at der er stor forskel på, hvor meget tid skolerne giver lærerne, når de skal være censor på studieretningsprojektet (SRP), studieområdet (SOP) og erhvervsområdet (EOP).

Til det svarer børne- og undervisningsministeren: 

“Jeg har tillid til, at de enkelte gymnasier håndterer honorering af arbejdet med eksamination og censor, herunder løbende opsamler og udveksler erfaringer internt samt med andre gymnasier med henblik på at vurdere, om den lokale fastsættelse af antal timer til eksaminator og censor i diverse prøver er tilstrækkelig eller skal justeres.” 

Derved lander ansvaret på de enkelte skoler. Det vækker ikke begejstring hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

“Jeg bliver skeptisk, når ministeren – som jeg forstår hende – peger på, at kvaliteten og den nationale standard sikres gennem ledelsernes erfaringsudveksling. Det er en helt utilstrækkelig og meget risikabel måde at ville sikre den nationale standard for vores gymnasiale uddannelser. Det bør være en central opgave,” siger GL-formand Tomas Kepler og tilføjer: 

“Den i forvejen udstrakte ledelsesret i sektoren blev yderligere udvidet i 2013, og jeg hører ingen lærere sige, at det har gjort noget godt for at sikre kvaliteten og den nationale standard – tværtimod. I det konkrete tilfælde er det stort set et samlet Folketings ønske om at sikre de større skriftlige opgavers status i de gymnasiale uddannelser, som risikerer at blive underordnet et hensyn til lokal ledelsesret.“

Registrerede arbejdstid eller lokal aftale
GL-formanden understreger, at han er glad for, at ministerens svar baserer sig på, at der er tale om et stykke arbejde, som skal honoreres. 

“Det kan virke helt skørt at sige, at man er glad for en markering af, at folk skal have løn for deres arbejde, men det er et reelt problem, at lærere oplever, at de ikke får løn for at udføre denne og andre opgaver,” forklarer Tomas Kepler.

Ministerens svar vækker dog også bekymring, fordi det kan læses sådan, at ministeren peger på ensidigt fastsatte ledelsesakkorder, siger Tomas Kepler.

“Det går naturligvis ikke. GL har derfor bedt ministeriet om at bekræfte, at de er enige i, at enten medregnes den registrerede arbejdstid, eller også skal der indgås en lokal aftale med tillidsrepræsentanten om en akkord. Ledelsen kan ikke ensidigt fastsætte den tid, der skal bruges på den enkelte opgave. Det vil være i strid med overenskomsten,” understreger han og tilføjer:

“Naturligvis anvender ledelserne planlægningstal, hvis der ikke er indgået lokal aftale, men de må ikke forveksles med overenskomstens bestemmelser for håndtering af arbejdstid, og lærerne bør i fraværet af en lokal aftale i øvrigt have indsigt i planlægningstallene, så de som hverdagens eksperter kan forholde sig til ledelsens planlægning.”

Samme ressource som tidligere
Det er især på erhvervsgymnasierne, at lærerne har måttet kæmpe med alt for kort tid til at være censor på SOP.

Formanden for gymnasieudvalget i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne siger om problematikken:

“I Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne har vi tillid til, at ledelserne rundt omkring i landet håndterer denne opgave forsvarligt. Det er altafgørende for os, at eleverne har tillid til, at eksamensbedømmelserne sker på et retfærdigt grundlag og er ensartet, uanset hvilken uddannelse de går på. Uanset hvor i landet eleven befinder sig, er det vigtigt, at de modtager en korrekt bedømmelse,” skriver Niels Yde i en mail til gymnasieskolen.dk.

Gymnasieskolen.dk har også kontaktet rektorernes organisation, Dansker Gymnasier, hvor formand Birgitte Vedersø fortæller, at hun ikke har yderligere at tilføje end, hvad hun sagde om problematikken tidligere på året.

Læs: Skoler skærer drastisk i lærernes censortid 

Dengang fortalte hun, at de på hendes gymnasium, Gefion Gymnasium, var kommet frem til en model, hvor de konverterede den ressource til censur, som tidligere blev brugt, til lærertid. Det betyder, at lærerne har samme tid i år som censor i SRP som sidste år. 

“Opgaven indgår nu i den samlede lærerressource, og der er derfor sat tid af til opgaven i lærernes opgaveportefølje,” sagde Birgitte Vedersø dengang til gymnasieskolen.dk

Hvordan er I kommet frem til den løsning?

“Det har vi gjort ud fra vores allerbedste skøn det første år med SRP under den nye reform. Vi synes i hvert fald ikke, at vi kan skære i tiden, for vi ved, at det er en ny opgave på skolen. Men da opgaven tidligere har haft en fast norm, mener vi, at det er meget naturligt at finde den samme ressource, som man hidtil har haft til opgaven,” forklarede Birgitte Vedersø.

Gymnasieskolen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Ellen Trane Nørby og Jakob Sølvhøj for at høre, hvordan de forholder sig til svaret fra børne- og undervisningsministeren.

Jakob Sølvhøj skriver: 

“Ministerens svar bragte os jo ikke nærmere en løsning på det problem, GL har rejst. Der er efter min opfattelse brug for at få fastlagt en national standard for bedømmelsen af de store projekter, og jeg vil, når vi kommer på den anden side af sommerferien, tage spørgsmålet op overfor ministeren. Jeg har bemærket, at GL’s formand har karakteriseret den utilstrækkelige tid til en vurdering af elevprojekterne som en bombe under SRP og SOP, og den skal vi selvfølgelig have demonteret,” skriver han.

Ellen Trane Nørby har ikke nået at vende tilbage inden artiklens deadline.

Børne- og undervisningsministeren skriver desuden til de to politikere, at “den nye mundtlige prøve i SRP, SOP og EOP vil indgå som en del af evalueringen af gymnasiereformen. Resultaterne af evalueringen forventes offentliggjort i efteråret 2021”.