Maja gik på deltid: “Det er ærgerligt, at jobbet som gymnasielærer er blevet sådan”

Nærmest som en kontrast til, at blomsterne sprang ud, og lyset vendte tilbage, blev Maja Fogeds tanker mørkere i foråret.

“Jeg følte mig som en skal, og jeg kunne knap nok huske, hvad jeg havde lavet for 20 minutter siden. Jeg begyndte at have svært ved at se meningen med at være lærer.” 

Sådan fortæller gymnasielærer Maja Foged, som fik en stigende følelse af stress og af ikke at kunne slå til i foråret. 

Maja Foged, som underviser i tysk og engelsk på hhx Campus Vejle, havde seks hold plus andre opgaver i foråret, og det var et hold mere, end hun var vant til. Siden hun begyndte som gymnasielærer for ni år siden, har hun fået flere undervisningslektioner og mindre tid til at forberede sig. Først fire hold, så fem og nu seks hold.

Hendes forår var usædvanligt travlt, og hendes tanker handlede ikke om at skabe de bedst mulige tysk- og engelsk-lektioner, men om at fylde dem ud, så hun komme hurtigt videre til de næste opgaver.

Idealer smuldrede
Maja Foged var bagud med rettelser, og arbejdet var noget, som hun skulle have overstået. Hun begyndte at mærke, at hendes egne idealer om at være godt forberedt til undervisningen og have gode relationer til alle elever begyndte at smuldre. 

“Jeg snerrede af min mand, og jeg havde ikke noget overskud derhjemme,” husker hun.

Søvnen blev afbrudt af tanker, og de var bestemt ikke præget af det spirende forår.

Et par uger før påske var hun bagud med at rette seks opgavesæt, og hun kunne se frem til en uge med 30 undervisningslektioner.

“Jeg vidste ikke rigtigt, om jeg skulle grine eller græde på det tidspunkt. Jeg kunne ikke overskue noget, og jeg kunne stå derhjemme og se på opvaskemaskinen uden at være i stand til at tømme den.”

Hendes mand kunne tydeligt mærke, at den var gal, og han pressede på for, at der skulle ske noget.  

Maja Foged gik til lægen, som anbefalede, at hun blev hjemme fra arbejde. Hun ringede derfor til sin leder og fortalte om situationen, og de aftalte, at Maja Foged blev hjemme i ugen op til påske.

Maja Foged holdt fri, men satte sig efter nogle dage med de opgaver, hun var bagud med og fik dem ud af verden.

Efter påsken begyndte Maja Foged igen på arbejde og begyndte at tale med en stresscoach på skolen. 

“Hun hjalp mig meget og lærte mig at fokusere på én ting ad gangen. Hun hjalp mig også i forhold til mit søvnbesvær. Og så hjalp hun mig til at erkende, at min undervisning nogle gang bare er, som den er, og at den ikke er 100 procent i orden.”

Maja Foged fortsatte med det samme skema resten af skoleåret, men hun kunne godt mærke, at hun stadig havde for meget at lave. Hendes nærmeste leder foreslog på et tidspunkt, at Maja Foged i en periode gik på nedsat tid. 

“Første stejlede jeg over det, men da jeg tænkte over det, kunne jeg godt mærke, at det ville være en god ide.” 

Mindre stressende
Siden sommerferien har Maja Foged arbejdet 85 procent af fuld tid. Hun har fire hold plus andre opgaver.

Det har været en stor lettelse for hende at have færre undervisningstimer, og alene det at se sit skema virker i dag mindre stressende for Maja Foged end i foråret.

“Det er noget af det fedeste at være sammen med eleverne, men det er også meget drænende. I takt med at vi har fået flere undervisningstimer og mindre tid til forberedelse, bliver det også mere stressfyldt at undervise, fordi du er mindre godt forberedt til timerne,” siger Maja Foged, som peger på, at lærere er nødt til at være grundige for at kunne lave ordentlig undervisning. 

“Den effektivitet, der kræves af os i dag, giver derfor ikke mening,” siger hun.

Stadig travlt
Maja Foged siger, at hun ikke har fået mindre travlt af at gå på nedsat tid, men mængden af opgaver er lettet, og dermed arbejder hun færre timer om ugen, viser hendes tidsregistrering.

“Jeg har fået mere af min arbejdsglæde tilbage. Jeg har fået mere overskud, og nu kan jeg se på nogle af mine kolleger, at de også er stressede, som jeg var det i foråret,” siger hun.

Hun har aftalt med ledelsen, at det kun er midlertidigt, at hun er på nedsat tid, men Maja Foged overvejer at gøre det til en permanent del af sit arbejdsliv.

“Det er ærgerligt, at det er blevet sådan. Jeg synes, det er sværere at nå at lære de enkelte elever at kende og at nå at forberede sin undervisning, så den passer til de forskellige elever og hold. Sådan var det ikke, da jeg var lærer i begyndelsen,” siger Maja Foged.