Forsker: Stressede lærere skal ikke på mindfulnesskursus

Bliver rektorerne ikke opmærksomme på, hvilken slags stress der typisk rammer gymnasielærere, så vil endnu flere stresssygemeldinger lande på deres skrivebord i den kommende tid.

Den klare melding kommer fra forsker Helle Hein.

Hun har lavet flere forskningsprojekter om stress og akademiske medarbejdere og er lige nu i gang med et projekt på en videregående uddannelsesinstitution. Hun ser det samme mønster gå igen.   

”Den gængse opfattelse af stress er, at den opstår på grund af en ubalance mellem krav og ressourcer. Men i forhold til akademiske medarbejdere er det en stor misforståelse,” siger Helle Hein og uddyber:

”De er ikke nødvendigvis ligevægtssøgende. Det er noget andet end en ubalance mellem krav og ressourcer, der får dem til at brænde ud.”

Det er karakteristisk for mange gymnasielærere og andre akademiske medarbejdere, at de bliver motiveret af at træde ind i et ’spændingsfelt’, hvor de skal finde løsninger på komplekse problemstillinger, strække sig på tæerne og finde nye måder at gøre tingene på. De bliver derfor hyppigere ramt af to andre stressformer – boreout og moralsk stress, forklarer Helle Hein.

De to stressformer er imidlertid ret oversete og misforståede, påpeger hun.

”Det er vigtigt, at man ude på skolerne får en mere nuanceret forståelse af stress, så man bedre kan forebygge stresstilfælde og behandle dem,” siger Helle Hein.

”Det vil kunne rykke noget, hvis ledelserne forstår, at stress for gymnasielærere oftest handler om mangel på mening.”

Tvunget til at sælge ud
Boreout rammer, når gymnasielærere ikke bliver udfordret fagligt. Når de ikke længere har tid til de spændende arbejdsopgaver og til at fordybe sig og udvikle nyt, men må trække på rutinen og genbruge mere. Eller når nogen dikterer, hvordan de skal klare deres undervisning og øvrige arbejdsopgaver, forklarer Helle Hein.

”Når balancen mellem drift og udvikling bliver forrykket, så har vi balladen,” siger hun.

Moralsk stress rammer, når man føler, at man simpelthen ikke tjener sagen eller opgaven godt nok, forklarer hun videre.  

”Moralsk stress rammer dybere end andre stressformer, fordi den rammer ens værdier og faglige stolthed. Den rammer ens forståelse af, hvad det er, man er der for. Man føler simpelthen, at man er blevet tvunget til at sælge ud i forhold til ens moralske kompas,” siger Helle Hein.

Moralsk stress opstår typisk, når man bliver målt på noget meningsløst, eller når der mangler tid, fortæller hun. 

Bevis på moralsk stress
På landets gymnasier har omprioriteringsbidraget betydet, at der i dag er færre ansatte end for fire år siden. De lærere, der er tilbage, har flere undervisningstimer og oplever et stigende arbejdspres.

I en undersøgelse af nedskæringernes konsekvenser tidligere i år svarede 31 procent af lærerne, at de indenfor de eksisterende rammer ikke længere har mulighed for at levere en undervisning, de kan stå inde for.

Læs: Hver 3. lærer: ”Jeg kan ikke længere stå inde for min undervisning”

Helle Hein kalder det et meget tankevækkende tal og et tydeligt bevis på moralsk stress. Det er skolerne nødt til at tage alvorligt, siger hun.

”I min forskning kan jeg se, at moralsk stress hyppigere er forbundet med depressioner og meget langvarige forløb. Det handler jo dybest set om et tillidsbrud. Man har ikke tillid til, at det kan løses. Man føler sig svigtet. Har folk først fået et knæk i deres faglige stolthed, så skal der ret meget til, før de siger: Okay, så klør vi på igen.”

Dialog er afgørende
Gymnasielærerne har udsigt til, at det nuværende arbejdspres fortsætter. På Christiansborg er der politisk flertal for, at omprioriteringsbidraget skal stoppes fra 2020, men der er ikke udsigt til, at pengene kommer retur til skolerne. Derfor står rektorerne og de øvrige ledere på landets gymnasier fortsat med en meget vanskelig opgave, fastslår Helle Hein.

For at forebygge boreout er ledelserne nødt til at tale med lærerne om, hvordan man får det bedst mulige ud af de rammer, der er. Hun anbefaler, at man sammen aftaler, hvor man kan bruge noget mere standardiseret undervisning, så man får tid til udvikling et andet sted. Og hvor det er, man ikke går på kompromis.

”Som leder er man nødt til at sige: Det er ikke optimalt, og jeg forstår jer godt. Men det er sådan, vilkårene er. Lad os finde ud af, hvad vi gør. Jeg vil virkelig gerne sørge for, at I fortsat kan lave de arbejdsopgaver, I synes er sjove, og at I får noget næring til jeres faglige nysgerrighed. Det kan bare ikke blive sådan hele tiden.”

Alene det at man som leder viser, at man godt forstår, hvordan lærerne har det og åbner for en dialog, har en stor betydning, påpeger Helle Hein.

”Ofte har lærerne mange gode idéer til, hvordan man kan gøre noget anderledes,” siger hun.

Helle Hein nævner selv skolernes mange teammøder, som noget man kunne kigge nærmere på.

”Kunne man bruge den tid bedre? Kunne det blive et fælles udviklingsrum, som man måske ligefrem glædede sig til at være en del af?”

Man gør stadig en forskel
Det er mange af de samme ting, man som leder bør gøre for at forebygge moralsk stress. Desuden vil det hjælpe, hvis lærere og ledere jævnligt taler om, hvilken forskel man stadig gør, forklarer Helle Hein.

”Det lyder som en kliché, når jeg siger, at man skal huske at tale om de gode ting. Men det er bare sindssygt vigtigt. For ellers hæfter lærerne sig kun ved de ting, de kunne have gjort bedre.”

Hendes indtryk er, at rigtig mange gymnasielærere hver eneste dag prøver at gøre alt, hvad de overhovedet kan for at få tingene til at fungere, selvom vilkårene er svære.

”Det er vigtigt, at man minder hinanden om, at man stadig leverer en virkelig god undervisning langt hen ad vejen, og at man stadig rykker eleverne. Og en leder må meget gerne bruge starten af et møde på at fortælle om et konkret eksempel, hvor nogle lærere har gjort en forskel,” siger Helle Hein.

Hun understreger, at den enkelte lærer ikke selv kan løse hverken boreout eller moralsk stress. Og fordi der mangler indsigt i de to stressformer, er den hjælp, der bliver givet på mange skoler i dag, helt forkert.

”Når man lider af boreout eller moralsk stress, så virker de gængse stressråd ikke. Det løser ingenting at bede lærerne om at slukke for mobilen, fralægge sig ansvaret eller tage på mindfulnesskursus. Tværtimod. Det er en helt anden dialog, man skal have fat i,” siger Helle Hein.