Penge til efteruddannelse af lærere bliver ikke brugt

Styrket matematikindsats, nyt studieretningsprojekt og et nyt hf. Det er blot nogle af de nye tiltag i gymnasiereformen, som kræver mere efteruddannelse til lærerne.

Alligevel bliver alle penge i den pulje, som partierne bag gymnasiereformen øremærkede til efteruddannelse, ikke brugt. 

I 2017 blev 7 millioner ud af 34 millioner kroner ikke udbetalt til skolerne, og sidste år blev 5 millioner kroner ud af 27 millioner kroner ikke udbetalt.

Flere skoler fortæller, at det skyldes, at de ikke kan leve op til de krav, der er sat for at få udbetalt midlerne.

Roskilde Gymnasium er gået glip af 218.000 kroner til efteruddannelse af lærerne i 2018. 

Rektor Henrik Nevers forklarer, at gymnasiet ikke kunne leve op til kravet om, at deres udgifter til efteruddannelse i 2018 skulle overstige de gennemsnitlige udgifter til efteruddannelse for 2014, 15 og 16.

“Vi brugte pænt mange penge på efteruddannelse i de år. Jeg synes, at reglerne er noget stramme, især fordi vi i den efterfølgende periode er blevet ramt af besparelser,” siger Henrik Nevers.

Han fortæller, at Roskilde Gymnasium bruger ressourcer på efteruddannelse, og at behovet for kompetenceudvikling er stort for at leve op til den nye reform. 

“Det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke vil give efteruddannelse, men at vi ikke kan leve op til kravene for at få del i puljen,” siger han.

400 millioner kroner
Efter reformen afsatte forligspartierne 400 millioner kroner til en pulje til kompetenceløft af lærere fra 2017 til 2024. Pengene bliver dog taget fra gymnasiernes egne budgetter, og dermed er der reelt ikke blevet flere penge til efteruddannelse efter reformen. Tværtimod. Som bekendt har omprioriteringsbidraget fra 2016 og frem til i dag betydet omfattende besparelser på skolerne.

Ikke tid 
Thomas Jørgensen, som er rektor på Borupgaard Gymnasium, fortæller, at skolen ikke har fået del i efteruddannelsespuljen i 2017 og 2018.

Det skyldes ifølge ham, at skolen brugte forholdsvis mange penge på efteruddannelse i 2014, 15 og 16 , og nu kan skolen ikke leve op til kravet om at overstige det gennemsnitlige niveau for de år.

“Jeg synes, vi bliver straffet for at have haft et højt efteruddannelsesniveau i de år. I mellemtiden har lærerne fået mere travlt på grund af besparelser, og vi kan ikke sige til dem, at de skal bruge mere tid på efteruddannelse, end de gør i forvejen,” siger Thomas Jørgensen.

Han fortæller, at skolen prioriterer, at lærerne får efteruddannelse, som er målrettet den nye reform, og på skolens budget er der afsat 50 timer om året til efteruddannelse til hver lærer.

Han kritiserer dog, at skolen ikke får del i den pulje til efteruddannelse, som skolerne reelt set selv har betalt til. Hvis skolen levede op til kravene for at få tildelt midler fra puljen, ville det svare til 249.000 kroner i 2018, viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet. 

“Vi mærker også besparelserne og kunne sagtens bruge de midler til at dække nogle af de udgifter, vi har til efteruddannelse,” siger han.

Presset økonomi
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler understreger, at skolernes økonomi er presset på grund af besparelser, og det er særdeles uheldigt, samtidig med at skolerne er i gang med at implementere en ny gymnasiereform.

“Besparelserne betyder, at lærerne har fået endnu flere opgaver og endnu mindre tid, mens det, der er behov for, er store investeringer i kompetenceudvikling for at løfte den store opgave, det er at implementere en ny reform,” siger Tomas Kepler. 

Undervisningsministeriet administrerer puljen og reglerne. Ministeriet vil dog ikke kommentere på reglerne for at få udbetalt penge fra puljen, da reglerne er vedtaget af politikerne.