Lærere og rektorer: Nu må der tages ansvar for universitetsfejl

Nu må det være slut med, at to ministerier sender forskellige instrukser ud om gymnasielæreres undervisningskompetence, der efterlader forvirring hos de berørte gymnasielærere. 

Det mener Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Gymnasier.  

“Det må være op til systemet at få snakket sammen, så man ikke gør de berørte lærere og skoler til kastebolde mellem forskellige instanser. Lærerne er jo helt uforskyldt blevet ramt af en fejl, så jeg forventer, at de involverede parter viser ansvarlighed og gør alt for at hjælpe de berørte,” siger Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

Udmeldingen kommer, efter at det i denne uge er slået fast, at endnu flere gymnasielærere, der er dimitteret fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, alligevel skal tilbage på skolebænken for at gennemføre yderligere fagelementer i deres sidefag.

Gælder ikke dimittender med pædagogikum
Sidste år kom det frem, at Aalborg Universitet og Aarhus Universitet i en årrække havde fejlfortolket reglerne for sidefag, hvis dimittenderne ville undervise i gymnasiet. Det betød, at dimittender, der havde valgt sidefag fra et andet fagområde end deres centrale fag, skulle tilbage på skolebænken, hvis de ville undervise i gymnasiet. De havde nemlig ikke undervisningskompetence i sidefaget ifølge uddannelsesbekendtgørelsen, men var dog kandidater.

Uddannelses- og Forskningsministeriet pålagde dengang de to universiteter at kontakte dimittenderne og tilbyde dem sidefagssupplering, “uden at denne aktivitet påfører de berørte dimittender udgifter eller væsentlig ulejlighed”, som ministeriet skrev.

Derudover lød meldingen i brevet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til universiteterne:

”Dimittender, der allerede har gennemført pædagogikum, er i udgangspunktet ikke berørte af sagen”.

Universiteterne fik kortlagt, hvem der var ramt af fejlen og kontaktede dimittenderne.
Det drejede sig i første omgang om 211 dimittender fra Aarhus Universitet, men senere blev antallet skåret ned til 131, da Uddannelses- og Forskningsministeriet besluttede, at dimittender med kombinationen historie/samfundsfag ikke havde behov for en rammeudvidelse. 71 af de 131 dimittender havde allerede pædagogikum, derfor foretog Aarhus Universitet sig ikke yderligere i forhold til dem. 60 fik tilbudt efteruddannelse.

Fra Aalborg Universitet drejede det sig om 120 dimittender, hvor 54 er påbegyndt en sidefagssupplering, og yderligere 16 har tilkendegivet, at de ønsker at tage suppleringen på et senere tidspunkt.

Leder skal tage initiativ til lærernes efteruddannelse
Undervisningsministeriet har ikke ønsket at deltage i et interview, men har sendt en kommentar, da gymnasieskolen.dk ønskede en uddybning af sagen.

Her gør Undervisningsministeriet opmærksom på, at kandidater med pædagogikum også skal have sidefagsforlængelse. Ministeriet skriver blandt andet:

”Undervisningsministeriets praksis er, at hvis en leder på en gymnasial institution, f.eks. i lyset af sagerne med kandidater fra Aalborg Universitet og de aktuelle sager med kandidater fra Aarhus Universitet, bliver opmærksom på, at der hos en lærer, der allerede har gennemført pædagogikum, er faglige mangler (f.eks. som følge af manglende sidefagsforlængelse), skal denne tage initiativ til at iværksætte efteruddannelse og supplering for den pågældende i henhold til kravene om faglig kompetencer, herunder kravene til bestemte antal ECTS-point. Denne praksis er uændret”.

Lige vilkår for lærerne
Undervisningsministeriet påpeger desuden, at det er gymnasiernes ansvar at følge op på faglige mangler hos gymnasielærere, der allerede har gennemført pædagogikum, herunder også at finansiere en faglig opkvalificering af lærerne.

Det undrer rektorernes formand.

“Vi er helt uforstående over for den udmelding, når nu Uddannelses- og Forskningsministeriet tidligere har svaret, at udgiften påhviler universiteterne. Derfor går jeg ud fra, at det vil blive bragt i orden,” siger formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, der i går havde møde med Undervisningsministeriet for at gøre opmærksom på problematikken.

Økonomien bekymrer også gymnasielærernes formand.

“Regningen må hverken havne hos den enkelte lærer eller på skolerne, som i forvejen er presset af nedskæringerne,” understreger Tomas Kepler og uddyber:

“Der bør jo være lige vilkår, hvad enten lærerne har pædagogikum eller ej, når de alle er ramt af samme fejl fra universiteterne.”

Har ikke sovet i timen
Både Tomas Kepler og Birgitte Vedersø understreger, at de grundlæggende bakker op om kompetencekravene til gymnasielærerne.

“Lærernes kompetencer er en af de stærkeste grunde til, at der er så høj faglighed i gymnasiet, så vi er ikke indstillet på at renoncere på dem,” siger Birgitte Vedersø, der dog påpeger, at det er et dilemma, at gymnasielærerne har bestået pædagogikum.

“Vi skal have afklaret, hvad man stiller op med lærere forvaltningsretligt, når de allerede har fået tildelt undervisningskompetence ved at bestå pædagogikum.”

Danske Gymnasier har desuden bedt Undervisningsministeriet om et hyrdebrev, der gør rede for, hvilke kandidater det drejer sig om og fra hvilke universiteter, så rektorerne lettere kan gå til opgaven med at finde frem til lærerne.

Undervisningsministeriet skriver, at praksis er uændret. Har I sovet i timen i forhold til jeres ansvar med at spotte de gymnasielærere, der ikke har den nødvendige undervisningskompetence?

“Nej, for i og med at det tidligere har været meldt ud, at det ikke var gældende for kandidater med pædagogikum, så har vi naturligvis ikke haft fokus på det,” siger Birgitte Vedersø, der håber og forventer, at det drejer sig om meget få lærere.

Ministerium i dialog med ministerium
Universiteterne bør også tage initiativ til at rette op på miseren, mener Tomas Kepler.

“Det er en ulykkelig situation for lærerne. Så vi forventer, at universiteterne retter op på fejlen, så man igen kan have tillid til, at en universitetsuddannelse rent faktisk er en universitetsuddannelse. Det har de berørte lærere jo gået ud fra og handlet efter,” siger Tomas Kepler og understreger, at han forventer, at universiteterne vil gøre det yderste for at skabe fleksible løsninger for lærerne.

Både på Aalborg Universitet og Aarhus Universitet ærgrer man sig over, at sagen er blevet så kompliceret.

“Både Aalborg Universitet og Aarhus Universitet er i fuld gang med at løse vores del af opgaven. Det er en meget ulykkelig sag, som vi stærkt beklager. Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet har givet os den klare instruks, at vi skal sikre supplerende undervisning for dimittender uden pædagogikum. Vi har gjort vores yderste for at tilrettelægge fleksible og solide forløb for den gruppe, så de bliver mindst muligt indgribende i deres liv og videre karriere,” siger Kristian Thorn, der er vicedirektør på Aarhus Universitet.

Ingen af universiteterne har fået henvendelse fra Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet, efter at sagen er blusset op igen.

Undervisningsministeriet oplyser, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er i dialog med Uddannelses- og Forskningsministeriet om håndteringen af sagen, herunder om hjælp til at de pågældende dimittender kan identificeres.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Uddannelses- og Forskningsministeriet inden deadline.