Debat om OK 18

Fællesskabet sejrede ved OK 18. Det var konklusionen, da omkring 100 københavnske tillidsrepræsentanter i går mødtes for at dele erfaringer fra sidste års overenskomstforhandlinger.

“OK 18 var et vendepunkt, fordi det viste en solidaritet på tværs af arbejdsmarkedet, uanset om man var offentligt eller privat ansat. Alle havde oplevet, at ens barns daginstitution eller skolegang var blev forringet gennem mange år. Vendepunktet kom nu, hvor alle sagde fra overfor flere nedskæringer og dårlige vilkår på de offentlige arbejdspladser,” sagde Flemming Fleckner, der er lærer og tillidsrepræsentant på Øresundsskolen.

Stemningen ved OK 18 var fantastisk at opleve, lød det fra Manisha De Montgomery Nørgård, der er lærer og tillidsrepræsentant på Frederiksberg HF-kursus.

“Pludselig oplevede vi, at de udfordringer, som vi gymnasielærere har på vores arbejdspladser som for eksempel merarbejde og uigennemskuelige planlægningstal, var udtryk for nogle problematikker, som mange andre offentligt ansatte kendte til. Vi blev en del af noget større, fordi vi delte en fælles frustration over den måde, som vores offentlige arbejdspladser fungerer på,” sagde Manisha De Montgomery Nørgård.

Hun beskrev gymnasielærerne som de nye i klassen:

“Vi gymnasielærere er jo ikke kendt for at have en aktivistisk kultur som nogle af de andre fagforeninger, så det var en ny rolle – vi skulle lige finde os selv, men vi fandt da ud af det.”

“I var gode!” blev der råbt fra salen efterfulgt af klapsalver.

Pres på arbejdsgiverne
I det hele taget blev der hujet og klappet en del, da tillidsrepræsentanterne delte erfaringer fra sidste års aktioner. Der var historier om den privatansatte stilladsarbejder, der kravlede op i trætoppen ved Forligsinstitutionen, socialpædagogerne, der strikkede overenskomsthuer, og de mange fremmødte foran Forligsinstitutionen under forhandlingerne.

Der var også stor anerkendelse fra de statsansattes chefforhandler.

“I skal have en stor og dybfølt tak. Jeres indsats satte ansigt på de offentligt ansatte og lagde et megastort pres på arbejdsgiverne. Samtidig gav jeres opbakning ved Forligsinstitutionen os forhandlere et energiboost til at forhandle videre og sikre et ordentlig resultat,” sagde Flemming Vinther, formand for CFU og HKKF.

Udfordringer ved en fælles pagt
Arbejdstagerne var ikke kommet igennem med deres krav, hvis ikke der havde været en solidaritetspagt, sagde Flemming Vinther.

“Vi havde i en lang periode oplevet en arbejdsgivermodpart, som så det som sit mål at trykke os på lønnen med privatlønsværnet, på vores vilkår med spisepausen og på vores aftalemodel med en manglende arbejdstidsaftale for underviserne. Det var de elementer, der bar musketereden, fordi de er så centrale og afgørende for vores aftalemodel, at de måtte stå over alt andet,” sagde han og tilføjede:

”Jeg tror ikke, at man bare kan opfinde en solidaritetspagt til lejligheden, for den forudsætter, at alle kan se sig selv i den og synes, at den er så vigtig, at man i yderste konsekvens er klar til at gå i konflikt for den.”

Selvom om musketereden på tværs af de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger ligner en af ingredienserne til succesopskriften fra OK 18, så gjorde Flemming Vinther også opmærksom på, at den ikke bare er til at kopiere til forhandlingerne i 2021.

“Om vi skal have en pagt ved OK 21, ved jeg ikke, men jeg er helt sikker på, at der igen vil være behov for, at vi står sammen på tværs af fagbevægelsen for igen at kunne løfte opgaven,” sagde Flemming Vinther.

Der er også udfordringer ved en fælles pagt, påpegede Claus Windfeld, der er faglig sekretær for FOA1.

“Vi har medlemmer, der spørger, hvad der blev af vores krav – de druknede i de store emner. Derfor har vi også diskussioner om, hvad vi gør i fremtiden. Hvis vi altid stiller store, centrale krav, så risikerer vi at miste medlemmer,“ sagde han.

Håb for 2021
Der er stadig behov for solidaritet på tværs, understregede Morten Bay, der er næstformand i Uddannelsesforbundet.

“Vi har en stor frustration, for blækket var nærmest ikke tørt på OK 18, da flere arbejdsgivere meldte ud, at de ikke anerkender den betalte spisepause for nogle af vores medarbejdere. Derfor trækker vi dem i Arbejdsretten,“ fortalte Morten Bay. 

Flemming Vinther udtrykte håb om, at parterne ved overenskomstforhandlingerne i 2021 i fællesskab finder løsninger på de udfordringer, det offentlige arbejdsmarked står over for.

“Men hvis arbejdsgiverne igen i 2021 kun kan stave til arbejdsudbud og økonomisk smalhals, så bliver det et problem, og så ringer jeg til jer. Så ses vi ude på gaderne igen.”

Salen svarede igen med hujen og klapsalver.