4059 stemmer – Så mange fik den nuværende formand for MP Pension, Egon Kristensen, og formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, til det netop afviklede valg til bestyrelsen i MP Pension.
Der var ni kandidater på valg, men kun to ledige pladser til bestyrelsen, hvor Egon Kristensen stillede op som kandidat med Annette Nordstrøm Hansen som suppleant.
Den anden plads i bestyrelsen går til Tobias Bornakke med Rebecca Bolt Ettlinger som suppleant.
Egon Kristensen fortæller til gymnasieskolen.dk, at han er glad for genvalget.
“Det tager jeg som udtryk for, at den linje, jeg har stået for som formand, har haft opbakning i medlemskredsen. Jeg vil forsat arbejde for at sikre et højt afkast, så medlemmerne sikres den bedst mulige pension, at føre en fornuftig og ansvarlig investeringspolitik, at sikre medlemsindflydelse og dialog samt at samarbejde med de faglige organisationer, GL, DM og DP,” siger Egon Kristensen, der også er gymnasielærer på Ikast Brande Gymnasium.
Høj stemmeprocent
18.761 ud af MP Pensions 120.000 medlemmer har i de seneste tre uger stemt på deres favoritkandidat til bestyrelsen. Det giver en stemmeprocent på 15,6. Ved seneste bestyrelsesvalg i 2015 var stemmeprocenten på 8,4.
“En stemmeprocent på 15,6 virker i sig selv ikke prangende, men der er dog tale om en fordobling i forhold til sidste valg. Det tager jeg som udtryk for, at flere interesserer sig for pension, og hvem der skal forvalte midlerne. Jeg er også overbevist om, at MP Pensions deltagelse i en række skolemøder, som GL har afholdt i efteråret, er stærkt medvirkende til den øgede interesse,” siger Egon Kristensen, der ser frem til bestyrelsens konstiturerende møde.
4. januar 2018 holder bestyrelsen konstituerende møde, hvor bestyrelsen skal finde frem til, hvem der i fremtiden skal være formand for MP Pension.
De nyvalgte bestyrelsesmedlemmer er valgt for en periode på fire år.
De nyvalgte bestyrelsesmedlemmer:
De øvrige kandidaters stemmetal:
(K) står for kandidat, (S) står for suppleant.
Kilde: MP Pension
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode