Skoler: Alt for få penge til efteruddannelse til reformen

Skolerne er gået i gang med en stor indsats for at få efteruddannet lærerne, så de lever op til gymnasiereformens mål og krav.

Pengene til efteruddannelse passer dog ikke til den indsats, der er brug for, mener skolelederne.

I år har Undervisningsministeriet uddelt 34 millioner kroner til 225 skoler. Midler, som er øremærket til efteruddannelse i forhold til gymnasiereformen.

”Det er slet ikke nok penge til den indsats, det kræver at klæde lærerne på til gymnasiereformen,” siger René van Laer, som er formand for gymnasieudvalget i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Han nævner som eksempel, at reformen har skabt nye fag som informatik og idéhistorie, hvilket kræver efteruddannelse af lærere.

Ifølge René van Laer vil det koste en skole cirka 150.000 kroner eller mere at efteruddanne en lærer til at kunne undervise i informatik.

”På nogle skoler æder det i sig selv puljen op på ingen tid,” siger René van Laer.

Én dags efteruddannelse
Erhvervsgymnasiet ZBC Selandia i Slagelse har i år modtaget 167.432 kroner til efteruddannelse i forbindelse med gymnasiereformen. Tillidsrepræsentant på skolen Frederikke Tom-Petersen fortæller, at det langtfra er tilstrækkeligt.

Med 70 medarbejdere er der cirka 2.400 kroner per medarbejder, men pengene skal også dække efteruddannelse til ledelsen.  

Hun laver for eksemplets skyld et hurtigt regnestykke:

”Med transport, en lav kursusafgift på 500 kroner for en dag plus arbejdsløn, så er pengene brugt ved én dags efteruddannelse per medarbejder på et år.”

På ZBC Selandia skal foreløbigt to lærere have efteruddannelse, så de kan undervise i faget idéhistorie. Det kræver dog langt mere end et endagskursus. Ifølge Frederikke Tom-Petersen varer en efteruddannelse i idéhistorie 540 timer for en lærer, eller hvad der svarer til en tredjedel af et fuldtidsstudium på universitetet.

”Jeg er meget pessimistisk i forhold til, om pengene til efteruddannelse rækker, når skolens økonomi samtidig er meget presset. Vi risikerer, at det kun er en enkelt person fra en faggruppe, der kommer på kursus, og så viser erfaringen, at den nye viden bliver sværere at implementere på skolen,” siger Frederikke Tom-Petersen.

Færre elever – færre penge
Da et bredt flertal i Folketinget præsenterede gymnasiereformen sidste år, blev det også meldt ud, at der blev afsat 400 millioner kroner til efteruddannelse frem til 2024.

Hvad politikerne ikke sagde så højt, var, at pengene bliver fundet ved at flytte den såkaldte tælledag frem til senere på året. Det betyder, at der i gennemsnit vil være færre elever, den dag skolerne skal opgøre antallet af elever, og dermed får skolerne færre taxameterkroner. En beregning viser, at der med den manøvre bliver skåret 400 millioner kroner af skolernes budgetter frem til 2024.

”Det er som at fodre hunden med sin egen hale. Det hænger ikke sammen i forhold til den efteruddannelse, en reform kræver. Reformer lykkes ikke bare af sig selv,” siger René van Laer fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

Han henviser samtidig til, at skolerne er ramt af generelle nedskæringer, og at regeringen lægger op til at spare yderligere i de kommende år.

Danske Gymnasier mener heller ikke, at pengene til efteruddannelse hænger sammen med den påkrævede indsats i forhold til gymnasiereformen.

”Skolerne er virkelig pressede på økonomien, og derfor kan det være svært at bruge yderligere penge på efteruddannelse. Pengene rækker ikke. Alene at efteruddanne lærere til et fag som informatik koster mange penge,” siger Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier.