”Jeg føler mig som bindeled til elever, lærere og rektor”

Der er flere måder at komme ind i ledelseslaget på.
Liv Fernley Schoppe tog den akademiske vej. For tre år siden startede hun på ledelseslinjen på masteruddannelsen i gymnasiedidaktik. Efter en del år som lærer på Roskilde Gymnasium, hvor hun desuden bestred forskellige poster tæt på skolens pædagogiske udviklingsarbejde og beslutningsprocesser, havde hun fået smag for skoleledelse.

”Ledelse blev mit tredje fag. Det er en meget akademisk uddannelse, som har givet mig den fordel at have en analytisk tilgang til ledelse,” fortæller Liv Fernley Schoppe.

Året efter fik hun tilbudt jobbet som uddannelsesleder på skolen og læste på den måde det sidste år på masteruddannelsen, samtidig med at hun startede i den nye stilling.

”Det var rart at kunne anlægge forskellige analytiske perspektiver på de konkrete dilemmaer, jeg mødte, også da jeg skulle finde min egen ledelsespersonlighed frem,” fortæller hun.

For Liv Fernley Schoppe betyder stillingen, at hun i højere grad skal have et blik for skolen som helhed, end da hun var lærer.

”Jeg føler mig som et bindeled til både elever, lærere og rektor. Det kræver, at jeg også bliver klogere på eksterne aktører som for eksempel lokale grundskoler, forældre og politikere,” ­siger Liv Fernley Schoppe og uddyber:

”Når politikerne for eksempel introducerer et nyt begreb som kompetencelæring, så forsøger jeg at oversætte det til noget, der giver mening på vores lokale skole.”

Hun føler, at hun ofte er i et spændingsfelt imellem en masse aktører.

”Man skal kunne rumme ofte at være ­udspændt i et dilemma. Der kan være et pres fra bestyrelsen eller politikere, der gerne vil have noget gennemført. Jeg skal også både udfordre og skærme skolen, lærere og elever,” siger Liv Fernley Schoppe.

Hun understreger dog, at det ikke kun er uddannelsesledere, der sidder i sådan et spændings­felt.

”Nogle tror måske, at rektor bestemmer alt, men han er jo også i et krydspres mellem bestyrelsen, politikere og mange andre aktører. Sådan er det at være i en politisk organiseret institution,” siger Liv Fernley Schoppe.

Fokus på pædagogikken
Helhedsblikket på skolen har også fået hende til at indse, at der sjældent findes enkle løsninger på problemerne.

”Der er meget få snuptagsløsninger, fordi skolen er så kompleks en organisation. Nogle løsninger ser måske oplagte ud fra ét perspektiv, men man støder ofte imod love, bekendtgørelser, økonomiske rammer eller krav fra omverdenen,” fortæller hun.   
Den præmis gør, at hun føler, at hendes job er vigtigt.
”Vi har i virkeligheden ikke så mange frihedsgrader, som nogle måske tror. Men jeg synes dog, at der stadig kan findes plads til, at vi lokalt kan oversætte nogle politiske tiltag til vores skolekontekst,” siger Liv Fernley Schoppe.

Det politiske fokus på resultatmålinger påvirker skolen meget, oplever hun.

”Den resultatorienterede diskurs danner grundlag for nogle af de vækstmodeller, som gymnasieskolen bliver styret af. Som uddannelsesleder skal jeg fokusere på de resultater, som vi vurderes på, samtidig med at vi som skole skal sørge for, at dannelse og helhedsopfattelse fortsat fylder så meget som muligt, selvom det ikke kan måles.”

Ikke ‘dem og os’
I en skolehverdag med politisk fokus på resultatmålinger og nye tiltag ser Liv Fernley Schoppe det som en af sine fremmeste opgaver at blive ved  med at fokusere på indholdet og den pædagogiske udvikling. Det gælder også nu, hvor den nye gymnasiereform skal implementeres.

”Det er jo i høj grad en reform, hvor der er mere fokus på struktur end på indhold. Derfor har jeg brugt meget tid på at holde fokus på indholdet: Hvilke pædagogiske tiltag, synes vi, er vigtige at fokusere på i forhold til reformen,” siger hun.

Det kræver ifølge Liv Fernley Schoppe et nært samarbejde mellem lærerne og ledelsen – et samarbejde som hun holder meget af.

“I hverdagen oplever jeg ikke en grov opdeling mellem ledelsen og lærerstaben, som man nogle gange hører om ude fra. Det er ikke et spørgsmål om ‘dem og os’,” siger hun og uddyber:

“Vi har et fælles mål om at drive den bedst mulige skole til gavn for os alle. Det skal jeg som leder være med til at skabe de bedst mulige rammer for.”

Det er om muligt endnu mere vigtigt i en tid med politisk pres og besparelser, påpeger hun.

Modet til at ytre sig som leder
Liv Fernley Schoppe føler, at hun har skullet bruge en del krudt på at gå fra at være lærer til at være en del af et ledelsesteam, der består af rektor, vicerektor, fem uddannelsesledere og en økonomichef.

”Det er nok som ethvert andet teamsamarbejde, at man skal have tid til at opbygge nye relationer, for at det kan blive givtigt. Jeg har også brugt tid på at finde min plads og modet til at ytre mig som et fuldgyldigt medlem af ledelsen.”

Hun er nærmeste leder for 18 lærere. Derudover sidder hun med ansvar for skolens pædagogiske udvikling, elevkontakt, talentudvikling og hf. Hun er også kursusleder og underviser et hold i engelsk.

”Selv om det kan være svært at nå, er jeg meget glad for stadig at undervise. Det gør, at jeg fortsat har tilknytning til nogle elever og er i et lærerteam. Det er også rart stadig at kunne nørde lidt fagligt,” siger Liv Fernley Schoppe og tilføjer:

”Jeg tror, at det giver værdi til mit job og bidrager til, at mit helhedsbillede bliver større, at jeg stadig er tæt på kerne­ydelsen – undervisningen, lærerne og eleverne.”