Gymnasier: Mere frihed og færre regler er varm luft

Færre regler og større frihed. Mere tid til kerneopgaven og systematisk benchmarking til glæde for borgerne.

Regeringen vil reformere og forny hele den offentlige sektor, og det betyder også, at ungdomsuddannelserne skal kulegraves, for blandt andet at finde “nye og enklere måder at løse de offentlige opgaver på”, og “se kritisk på nuværende regler”, som det hedder i udkastet til ‘Sammenhængsreformen’, som regeringen lancerede i sidste uge.

Lærere og ledere på ungdomsuddannelserne har dog svært ved at se, hvordan skolerne for alvor kan hente mere tid til kerneopgaverne ved for eksempel at reducere i regler og bureaukrati eller ved at give plads til at løse opgaverne på nye og enklere måder.

“Jeg oplever udspillet som varm luft. Så længe jeg kan huske, har nye regeringer ønsket at reducere bureaukratiet, rydde op i regler og skabe mere tid til kerneopgaven,” siger Verner Rylander-Hansen, som er formand for Lederforeningen for VUC.

Da den tidligere Venstreregering i 2015 meldte sparekrav ud til ungdomsuddannelserne, gik VUC-centrene ifølge Verner Rylander alle regler og arbejdsgange igennem for at finde steder at effektivisere.
Lederforeningen for VUC endte med at sende et brev til daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), hvor lederforeningen i grove træk skrev, at de ikke kunne finde noget, som for alvor ville frigive mere tid eller midler.

Har skåret ind til benet
Regeringen understreger i udkastet, at der skal mere velfærd for pengene, og at den offentlige sektor skal køre længere på literen.

Læs: Den nye længere på literen minister

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Annette Nordstrøm Hansen tvivler også på, at gymnasierne kan finde nye veje til at effektivisere mere.

“Det er jo en øvelse, vi har været igennem flere gange før. Vi har i forvejen skåret ind til benet med de nedskæringer, som rulles ud over skolerne nu. Regeringens udspil virker mere som en måde at dække over, at der er sket kvalitetsforringelser, og at politikerne lægger ansvaret fra sig,” siger hun.

Tidsspilde  
Anne-Birgitte Rasmussen, som er formand for Danske Gymnasier, har også svært ved at se, hvordan gymnasierne kan skabe mere tid til kerneopgaverne ved at “se kritisk på de nuværende regler eller finde enklere måder at arbejde på”.

“Jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om noget, som for alvor ville gøre en forskel,” siger hun.

Hun peger dog på, at Undervisningsministeriet fra sidste skoleår har bedt skolerne om at indsende information om, hvor meget “elevsamvær” lærerne har.

“Det er et unødvendigt bureaukrati og tidsspilde, som ikke fører til bedre læring,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.     

Benchmarking er ikke frihed
Regeringen skriver i udkastet, at der også skal arbejdes mere systematisk med benchmarking, så der er større åbenhed om resultater og opgaveløsning – også til gavn for borgerne, som det formuleres.

Annette Nordstrøm Hansen mener, at benchmarking og øget fokus på måling af resultater er en modsætning til at skabe mindre bureaukrati og større frihed til institutioner og de offentlige ansatte.

“Med den ene hånd vil man afbureaukratisere og give større frihed til at løse opgaverne på nye måder, og samtidig vil man benchmarke mere. Men det betyder, at man skal bruge mere tid på at måle og indsamle informationer,” siger hun.

Hun mener, at benchmarking på mange måder låser de offentlige institutioner fast i bestemte arbejdsgange og mønstre, som ikke giver faglig udvikling.

“Det er politikerne, som bestemmer, hvad der skal måles, og benchmarking er en stærk måde at styre skolerne centralt. Faren er, at skolerne så lægger indsatsen dér, hvor der bliver målt, men det skaber ikke den bedste udvikling,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Kortsigtet
Verner Rylander-Hansen er delvist enig. Hvis benchmarking bruges til at lave lister over skolerne, giver det ikke større frihed og udvikling, mener han.  

“Så vil alle skoler bare kæmpe for at komme op over midten, og det kan være en kortsigtet måde at tænke på og ikke særlig udviklende,” siger han.

Han mener dog, at benchmarking kan være et fornuftigt redskab, hvis det bruges lokalt til at skabe udvikling på den enkelte skole.