Åbenhed og tillid har givet god undervisning

Vi vil helst ikke prale, siger rektor Bo Larsen og tillidsrepræsentant Ole Dalsgaard Nielsen samstemmende.

Den vestjyske beskedenhed lever i bedste velgående på Lemvig Gymnasium. Men de har alligevel indvilget i at fortælle om den gode skolekultur. Mest fordi de på trods af deres tilbageholdne natur kan se, at de har fat i den lange ende.

”Vi er stolte af, at det er lykkedes. Den gode skolekultur er jo forudsætningen for, at lærerne kan give god undervisning,” siger Bo Larsen.

Et stigende karaktergennemsnit og faldende fraværstal er nogle af skolens synlige gode resultater. Sidste år fik de også målt skolens professionelle kapital. På baggrund af blandt andet lærernes svar var konklusionen, at skolen har en høj professionel kapital. Det vil sige, at medarbejderne føler, at der er fokus på kerneopgaven – undervisningen – og at der er et tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

De gode resultater kom ikke som en overraskelse for skolens lærere og ledelse. Gymnasieskolen har derfor taget turen vestpå for at finde ud af, om det blot er den friske havluft eller en bevidst strategi, der skaber de gode resultater.

”Vores gode skolekultur er ikke resultatet af et quickfix eller nye initiativer. Kulturen er bygget op over mange år,” forklarer Bo Larsen.

Nærhed og personligt møde har længe været noget, som ledelsen prioriterer højt, fortæller han.

”Mine vigtigste arbejdsminutter er mellem 7.40 og 7.55, hvor jeg er på lærerværelset og får hilst på folk, inden de rigtig går i gang med dagen,” siger han og tilføjer:

”Jeg opsnapper så meget ved blot at være til stede og deltage i den uformelle vidensdeling.”

Frihed til lærerne
En anden forudsætning for den gode skolekultur er lærernes arbejdsbetingelser, påpeger tillidsrepræsentanten.

”Her er gennemsigtighed og åbenhed omkring timefagfordelingen. Der er sat tid på undervisning, forberedelse, rettearbejde og møder. På den måde sikrer vi os, at lærerne forstår, hvorfor de har fået de arbejdsopgaver, de har,” fortæller Ole Dalsgaard Nielsen.

Han understreger, at tallene blot er et beregningsteknisk grundlag, og at forholdet mellem lærere og ledelse mest er præget af tillid i hverdagen.

”Vi hænger os ikke i tal hele tiden. Hverken lærere eller ledelse render rundt med et stopur. Lærerne har frihed til selv at agere inden for udmålingen, og det forventes, at man selv justerer i forhold til opgaverne,” siger Ole Dalsgaard Nielsen.

Rektor beskriver lærerne som organisationsmedarbejdere, der er gode til at løfte i flok og hjælpe hinanden, når det er nødvendigt.

”Vi har ikke nogen såkaldte rugbrøds­lærere, der tror, at når de har undervist, så er deres arbejde færdigt. Vores lærere er skolemedarbejdere, der også bakker op om de øvrige skoleopgaver. Det giver kvalitet,” siger Bo Larsen.

De mener, at den gode skolekultur er en af årsagerne til, at en fusion med den lokale handelsskole foregik uden problemer.

”Vi var ikke nødt til at starte processen med at diskutere, hvordan vi kunne holde øje med arbejdstiden. Vi kunne i stedet fokusere på, hvordan vi kan være ambitiøse med eleverne og løse opgaverne bedst i fællesskab,” siger Bo Larsen.

Selvom Lemvig Gymnasium allerede har skabt en god skolekultur, kan de ikke bare læne sig tilbage. Kulturen skal hele tiden passes og plejes, understreger han.

”Vi taler meget om, hvordan vi har det med hinanden, og hvilken mission lærerne og vi som udkantsgymnasium har,” siger Bo Larsen og tilføjer:

”Derudover gør tillidsrepræsentanten et stort stykke arbejde med at italesætte kulturen over for nye medarbejdere.”

Ingen skel mellem lærerne
På lærerværelset fanger vi fysik- og kemi­lærer Torben Hilligsøe Lisby, der mener, at den tidligere rektors motto stadig til en vis grad passer til skolen: ”Kontrol er godt, men tillid er meget billigere.”

”Jeg oplever, at der er en stor grad af tillid til, at jeg som lærer bedst ved, hvordan jeg skal løse mine arbejdsopgaver,” siger Torben Hilligsøe Lisby og tilføjer:

”Det betyder også, at hvis jeg har brugt meget tid på SRP, så er der ingen problemer i det. Vi finder sædvanligvis en løsning.”

Engelsk- og dansklærer Helene Guldberg Gjerulff er en af de erhvervsgymnasie­lærere, der kom til Lemvig Gymnasium i forbindelse med fusionen.

”Jeg hæftede mig især ved den åbne kultur. Jeg var vant til et skarpt skel mellem uddannelserne, men her mødes vi på tværs om eleverne, uden tanke på hvilken uddannelse vi underviser på,” siger hun og tilføjer:

”Det er også en fordel i forhold til fastholdelse af elever. Vi lærere kender stort set alle elever og taler tidligt sammen, hvis vi oplever, at der er en elev, der har behov for lidt ekstra.”

Hendes pointe understreges, da lærerne viser Gymnasieskolens udsendte rundt på skolen. Hver elev, vi møder på vores vej, tiltales ved navn og ofte også med en lille kommentar.

”De gode rammer og fællesskabskulturen gør også, at man som lærer lettere kan være ambitiøs med eleverne, for det føles ikke som ens personlige projekt, men som en fælles opgave,” siger Torben Hilligsøe Lisby.

Fra aftale til principper
Men hvordan kan I bevare den gode skolekultur midt i en tid med store besparelser?

”Jeg tror, at åbenheden netop er en stor fordel i forhold til besparelserne. Jeg kan forstå på lærere fra andre skoler, at det ofte er åbenheden, de mangler,” siger Helene Guldberg Gjerulff.

Hendes kollega supplerer hende:

”Åbenheden gør, at lærerne har lettere ved at acceptere de beslutninger, der bliver taget på skolen, fordi det ikke bare er en beslutning ovenfra. Vi kan se, hvordan de er kommet frem til den løsning,” siger Torben Hilligsøe Lisby.

Skolen tilhører dog ikke den gruppe af gymnasier, der har været hårdest ramt af nedskæringer – endnu, fortæller rektor. Skolen har haft nogle gode år på grund af blandt andet et stigende elevtal.

De har indtil nu klaret nedskæringerne ved at skære på datavejledning og timepuljen til ekstra opgaver, nedlæggelse af en leder- og en sekretærstilling samt at spare på bygningsdriften.

Lærernes omregningsfaktor er ikke ændret, siden den blev justeret i 2013.

I forbindelse med OK 13 indgik skolens tidligere rektor og lærere en lokal arbejdstidsaftale, men den er sidenhen blevet ændret til en forståelse på grund af Undervisningsministeriets fokus på skoler med aftaler.

Kan det ikke give usikkerhed for lærerne, at I ikke har en fast aftale?

”Vi er blevet enige om principperne. Og jeg har forsikret medarbejderne om, at jeg ikke afviger fra principperne uden forudgående dialog. Jeg vil strække mig langt for dem,” siger Bo Larsen og til­føjer:

”Jeg tror også, at vores kultur er så stærk, at vi har et godt udgangspunkt for at klare udfordringerne. Vi har tanket så meget gensidig tillid op.”