Opråb fra Høje-Taastrup: Skævdelingen af elever skal stoppe nu

27 elever sidder i 1. b på Høje-Taastrup Gymnasium. Lærer Tine Rasch står foran eleverne og fortæller om den nyhedsartikel, de skal i gang med at skrive i grupper. Eleverne rækker fingeren i vejret og stiller spørgsmål om opgaven.

Alt ligner en helt almindelig situation i et klasselokale i et dansk gymnasium. Og så alligevel ikke. En panorering langs elevernes ansigter viser, at kun ganske få elever er lyse i huden.

“Mange mennesker er nok ikke klar over, hvor forskellig eleverne er fordelt på gymnasierne flere steder i landet. Når jeg møder kolleger fra andre gymnasier, bliver de meget overraskede over at høre om elevsammensætningen på Høje-Taastrup Gymnasium,” siger Tine Rasch.

Blandt 1. g’erne har 60 procent en anden etnisk herkomst end dansk, og dermed er flertallet tippet over i løbet af nogle ganske få år.

“Man kan godt sige, at vi prøver at tænde en advarselslampe for at bremse udviklingen, inden det er for sent. Vi er inde i en spiral, hvor etnisk danske elever vælger andre gymnasier, mens elever med anden etnisk baggrund end dansk vælger vores gymnasium. Det er meget menneskeligt at vælge at være sammen med dem, som minder om en selv,” siger Jens Østerholt.

Tine Rasch fortæller, at eleverne på Høje-Taastrup Gymnasium generelt knokler og er ambitiøse.

“Det er en succeshistorie, at mange elever med anden etnisk baggrund end dansk går i gymnasiet. Det skal vi huske på,” siger Tine Rasch, da hun lidt før dansktimen viser rundt på skolen.

Både hende og Jens Østerholt gør meget ud af at sætte de rigtige ord på deres budskaber. Og selv om de også bruger udtryk som “hvide” og “brune” elever, så ved de også, at eleverne på skolen er følsomme over for emnet. Det er ikke den enkelte elev, som er udfordringen, men sammensætningen af alle eleverne.

“Hvis vi mener det alvorligt med integration, og at gymnasierne skal være en del af integrationen, så skal sammensætningen af elever også være mere lige,” siger Jens Østerholt.

“De unge har også brug for at møde hinanden på tværs af kulturer, så der ikke opstår parallelsamfund,” supplerer Tine Rasch.

Når elever med bedsteforældre eller oldeforældre, som oplevede besættelsestiden i Danmark, bliver en minoritet i en klasse, så har det for eksempel en betydning for historieundervisningen, som Jens Østerholt forklarer det:

“I forhold til almen dannelse bliver vi nødt til at tænke anderledes. Historiske og kulturelle danske referencer kan vi ikke gå ud fra, eleverne kender. Eleverne ved rigtigt meget om meget andet, men har ikke fået det samme med hjemmefra,” siger Jens Østerholt.

Tine Rasch fortæller også, at hun oplever, at en del af eleverne har sproglige problemer i dansk. De har problemer med sætningsopbygning og stavning. Det har en betydning, om eleverne fra barnsben har læst danske børnebøger, og hvordan det danske sprog har præget dem.

“Vi kan godt bruge lidt lang tid på basale ting, som burde være på plads i folkeskolen. Det er nok naturligt, fordi flere kommer fra gymnasiefremmede hjem,” siger Tine Rasch, som igen pointerer, at man ikke kan generalisere, og at mange elever er virkelig dygtige.

Hvis gymnasiet skulle afspejle lokalsamfundet, så ville der være længere mellem piger med tørklæder og fremmedsprog i krogene. Men flere af de unge med dansk herkomst søger ind på andre gymnasier.

Tine Rasch og Jens Østerholt retter advarselslampen mod politikerne. De to lærere kan ikke forstå, at politikerne har indrettet et system, hvor gymnasierne skal konkurrere om eleverne, og at eleverne har frit skolevalg.

“Systemet er i hvert fald ikke for samfundets bedste, hvis vi skal integrere flest muligt unge. Hvis vi skal bryde den negative spiral, så skal der handles politisk, for ellers bliver udviklingen bare værre,” siger Jens Østerholt

Flere elever gået ud
I 1. b på Høje-Taastrup Gymnasium begyndte en stor håndfuld elever med dansk herkomst, som igen er stoppet. De kom fra København, men havde ikke fået opfyldt nogen af deres tre første prioritetsønsker af gymnasier og blev i stedet tildelt en plads på Høje-Taastrup Gymnasium. I løbet af efteråret sivede de væk igen, da de fik en plads på gymnasier i København.

“Det gav uro i klassen med de mange elever, som flyttede,” siger Tine Rasch, som dog godt kan forstå, at eleverne valgte at flytte til en skole tættere på deres hjem.

Samtidig kan lærerne konstatere, at elever, som bor tæt på Høje-Taastrup Gymnasium, søger til gymnasier uden for kommunen.

“Politikerne må få øjnene op for, at systemet ikke fungerer sådan her,” siger Tine Rasch.