8 spørgsmål til… Lars Peter Mortensen

Navn: Lars Peter Mortensen
Alder: 48 år
Skole: Øregård Gymnasium
Fag: Historie og religion

Hvorfor valgte du at blive gymnasielærer?
”Det har jeg altid gerne villet være. Da jeg var barn, spillede jeg meget basketball og blev hjælpetræner som 11-12-årig. Jeg har altid syntes, det er smaddersjovt at lære fra mig. Og så har jeg altid haft en brændende interesse for historie. Som knægt pløjede jeg en masse historiebøger igennem. For mig har de historiske begivenheder været som eventyr – ligesom når andre læser skønlitteratur.”

Hvad kendetegner en god gymnasielærer?
”Helt grundlæggende skal der en faglig ballast og et fagligt overskud til. Desuden er det vigtigt, at eleverne kan mærke dig. Du skal kridte banen af: ”Det er det her felt, vi arbejder inden for, og vi skal dérhen.” Det er også vigtigt for eleverne, at de kan mærke, at du er ægte interesseret i at være sammen med dem og respekterer dem, selvom de ikke er gode til dit fag. Så får du også deres respekt.”

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?
”Det er, når jeg får fat i nogle af de elever, der igennem hele deres skoletid ikke har følt, at de har passet ind og har kunnet leve op til systemets krav og dermed heller aldrig rigtig har involveret sig. Når jeg kan sige til dem: ”Du kan faktisk noget.” Det er en stor tilfredsstillelse, når jeg kan se en smule gnist for lærdom i deres øjne.”

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?
”At du virkelig er på. Du kan ikke have en dårlig dag på kontoret og sætte dig bag computeren og rydde op i din indbakke. Du er leder. I hver time skal du gå ind og tage styringen, sætte et nyt projekt i gang eller fortsætte på et. Det er et voldsomt krav.”

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
”Jeg går stolt hjem, når jeg kan se en glød i elevernes øjne. Når de pludselig kan se værdien af de fag, vi trækker dem igennem. Når de kan se, at de kan bruge fagene til at orientere sig i den verden, vi lever i, eller bare bliver begejstret over at blive klogere. Det kan beruse mig igen og igen.”

Hvem har du lært mest af i din karriere?
”Da jeg i en kort periode var vikar på Helsinge Gymnasium, mødte jeg Arne Mørch, som var religionslærer. Han sagde til mig, at jeg ikke skulle have en plan for min undervisning, jeg skulle have muligheder. Han tog hånden op, pegede på sine fingre og sagde: ”Du går ind i klassen, og så ser du i samspil med eleverne, hvilken mulighed du skal vælge.” Det blæste mig bagover, for på det tidspunkt var jeg glad, hvis jeg bare havde én mulighed, når jeg gik til undervisning. Jeg har husket på det og brugt det siden.”

Hvilket råd vil du give til nyuddannede?
”Jeg er bekymret over det arbejdspres, der er i gymnasiet i dag – især i forhold til mine unge kolleger. Mit eneste råd er, at de skal passe på sig selv. For det her system kan æde folk råt. Der er ingen grænse for ens arbejdstid, hvis man ikke selv siger: Nu er det godt nok! Da jeg var i pædagogikum i slutningen af 1990’erne, var det også benhårdt, men i dag er de unges arbejdsbelastning endnu større. Når jeg går hjem fra lærerværelset, er det de unge, der sidder tilbage.”

Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu?
”Det er helt klart nedskæringerne. Der er nervøsitet og frustration på lærerværelset. På alle skoler er der skåret ind til benet, så nu kommer det til at gøre alvorligt ondt. Min største bekymring er, at det kommer til at gå ud over kvaliteten af undervisningen. Jeg har meget svært ved at se, hvordan vi kan undgå det. Men krisetider skaber også sammenhold. Vi er rykket lidt sammen på lærerværelset. Det er det eneste positive ved det.”