Hvad viser undersøgelsen?

I 2014 tog Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) et initiativ, som gik ud på at tilbyde gymnasier og andre lignende skoler at få afdækket deres psykiske arbejdsmiljø med særlig vægt på den professionelle kapital. Det er mig bekendt første gang, at en faglig organisation tager et sådant initiativ, og det var da også med en vis spænding, at man afventede tilmeldingerne fra skolerne. Ved udgangen af 2016 står det klart, at projektet er blevet en stor succes. Når den igangværende runde af kortlægninger er afsluttet i oktober 2016, vil over 100 skoler have fået afdækket deres professionelle kapital med en svarprocent på cirka 78, og mere end 8.000 lærere og andre ansatte vil have besvaret de 50 spørgsmål.

Resultaterne af kortlægningen er blevet præsenteret på et stort antal møder for tillidsfolk, rektorer og skoler, men er endnu ikke blevet formidlet på skrift. I denne og tre andre artikler i dette særnummer vil jeg forsøge at råde bod på dette.

Før jeg går til resultaterne, vil jeg kort gøre rede for, hvad professionel kapital er, og hvorfor det er relevant at beskæftige sig med emnet. I Danmark har vi i mange år haft fokus på arbejdspladsernes sociale kapital, og man har i de fleste sammenhænge anvendt den tilgang, som blev foreslået i hvidbogen om social kapital fra 2008, hvor social kapital blev defineret som en egenskab ved arbejdspladsen med de tre komponenter: tillid, retfærdighed og samarbejdsevne.  En meget omfattende international forskning, der dækker mange forskellige sektorer og brancher, har vist, at virksomheder med høj social kapital har tre store fordele: 1. Højere trivsel, engagement og jobtilfredshed hos de ansatte. 2. Højere produktivitet og kvalitet i ydelser og produkter. 3. Større tilfredshed og loyalitet hos brugere og kunder.  

Tre elementer
I 2012 kom Hargreaves og Fullans bog Professional Capital, og det blev hurtigt klart, at vi her havde en bog, der var virkelig relevant for gymnasier og andre uddannelser. Begrebet professionel kapital er på mange måder ”social kapital for skoler”, hvilket da også signaleres i bogens undertitel: Transforming Teaching in Every School. Skolens professionelle kapital består af tre elementer, nemlig social kapital, human kapital og beslutningskapital. Af disse tre er den sociale kapital den vigtigste, idet den så at sige udgør det grundlag, som de to andre begreber vokser ud af. Human kapital er et velkendt begreb fra Bourdieu og andre og henviser til den enkeltes viden, kompetencer, empati, følelsesmæssige intelligens med videre. Man kan således betragte det som skolens opgave at øge elevernes humane kapital. Beslutningskapital er et nyt begreb, som de to forfattere udviklede, mens de skrev bogen. Ifølge Hargreaves og Fullan er det et vigtigt kendetegn ved en profession, at man er i stand  til at træffe fagligt velbegrundede beslutninger i de situationer, der opstår i forbindelse med varetagelsen af de daglige opgaver. En lærer skal træffe beslutninger i situationer, der er komplekse, hyppige og meget forskellige, og løsningen på den slags problemer findes ikke i værktøjskasser eller manualer. Det, der kræves, er evnen til at vurdere og beslutte, altså beslutningskapital.        

I forbindelse med kortlægningen af skolernes professionelle kapital valgte vi så vidt muligt at anvende afprøvede spørgsmål, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har anvendt i kortlægninger af danske lønmodtageres arbejdsmiljø. Det har to fordele: Dels er spørgsmålene afprøvede og validerede, og dels har vi på denne måde et nationalt benchmark, som vi kan sammenligne resultaterne med. Det var imidlertid ikke muligt at finde relevante spørgsmål på alle de områder, som vi ønskede belyst. For eksempel findes der ingen spørgsmål, der belyser beslutningskapital, så her måtte vi selv danne nye spørgsmål.

Hverken dårligere eller bedre end andre
Og nu til resultaterne. Figur 1 viser, hvordan de skoler, der deltog i kortlægningen i 2015, scorede på de to fundamentale dimensioner, social kapital og professionel kapital. Som det fremgår, får man en score for hver dimension, som ligger et sted mellem 0 og 100 point (detaljerne forklares i ramme 1). Figuren viser en række interessante ting. For det første følges scoren på de to dimensioner ad. Det er ikke så underligt, da den ene dimension (social kapital) indgår i den anden (professionel kapital). Figuren bekræfter således, at de to mål opfører sig, ”som de skal”. For det andet – og nok så vigtigt – viser figuren, at der er en meget stor spredning mellem skolerne. På begge de to dimensioner ligger skolerne spredt ud over et interval fra cirka 50 til cirka 80 point. Vi ved fra andre undersøgelser, at en forskel på cirka 5 point er nok til at kunne mærkes af de ansatte. En forskel på 30 point er altså en enormt stor forskel, som kan mærkes tydeligt i dagligdagen. Hermed er vi fremme ved den første vigtige konklusion, som vi kan drage af projektet: Det er ikke de ydre rammer, der er afgørende for skolernes professionelle kapital. Forskellene må forklares ved noget, som skolerne selv gør, og som de gør forskelligt. Dette tema kommer vi tilbage til.

Den tredje interessante pointe, man kan uddrage af figuren, er, at skolernes gennemsnitlige niveau ligger ret tæt ved det nationale gennemsnit for social kapital. Helt nøjagtigt ligger landsgennemsnittet på 64 point, mens skolernes gennemsnit er på 65 point. Der er altså ikke basis for at sige, at gymnasielærere har det hverken dårligere eller bedre end andre lønmodtagere hvad social kapital angår. Det er ikke det at være lærer, der har størst betydning, men hvor man er lærer. Fra andre undersøgelser af social kapital ved vi, at nogle af Danmarks allerbedste arbejdspladser har en score for social kapital på cirka 80 point. Det vil altså sige, at nogle af de skoler, der har deltaget i kortlægningen, ligger på niveau med Danmarks bedste arbejdspladser. Problemet er blot, at de ikke vidste det, da de aldrig havde fået lavet en kortlægning, som gav dem mulighed for at se det!

Fokus på anerkendende ledelse
De forskelle, som kortlægningen har afdækket, er langt hen ad vejen afgørende for skolernes måde at fungere på. En illustration heraf ser vi i figur 2. Her ser vi sammenhængen mellem skolernes professionelle kapital og de ansattes trivsel målt som jobtilfredshed. Igen er der slående forskelle mellem skolerne. I den ene ende har vi en skole med en jobtilfredshed på under 60 point, mens tre skoler i den anden ende har en jobtilfredshed på næsten 90 point. Med ganske få undtagelser følges de to ting ad: Skoler med høj professionel kapital har også høj trivsel blandt de ansatte. Figuren viser os ikke, hvad der kommer først, men en omfattende forskning har vist, at det først og fremmest er den professionelle kapital, der giver højere trivsel, mens den modsatte sammenhæng kun har ringe betydning.

Vi har målt de ansattes tilfredshed på to andre måder. Dels ved at se på loyalitet, som handler om forholdet til skolen som arbejdsplads, og dels ved at spørge om de ansattes engagement, som først og fremmest handler om at gøre en forskel i selve jobbet. På begge punkter fandt vi helt tilsvarende sammenhænge, så budskabet til skolerne er klart: Hvis man vil have ansatte, der trives med deres arbejde og på deres arbejdsplads, er det en god ide at satse på den professionelle kapital.

Det naturlige spørgsmål er så, hvordan man lige gør det. Og det korte svar er, at man skal fokusere på anerkendende ledelse, professionelle læringsfællesskaber og høj kvalitet i kerneopgaven. I bogen Professionelle læringsfællesskaber har Thomas Albrechtsen illustreret, hvad der skal satses på, ved hjælp af de fem søjler: 1. Fælles værdier og vision. 2. Fokus på elevernes læring. 3. Reflekterende dialoger. 4.

Deprivatisering af praksis. 5. Samarbejde (se figur 3). Hermed er det antydet, at det drejer sig om en omfattende proces, og alle erfaringer fra arbejdspladser, som har arbejdet med social eller professionel kapital, viser da også, at det handler om ”det lange seje træk”. Til gengæld er der gevinst på alle hylder!