Tre vigtige erfaringer med professionel kapital

Jakob Thulesen Dahl
Rektor på Skanderborg Gymnasium

1. ”Vi skal holde fokus på opgaven. Det er dén, der er vores metier. Når vi arbejder på skolen, skal vi hele tiden vende det, vi gør, i forhold til spørgsmålet: ’Giver det mening for vores arbejde med eleverne?’ Uanset hvor man sidder i organisationen, så er man en del af opgaveløsningen. Der er ingen, der er mere værd end andre. Det vigtigste er, at vi holder kerneopgaven for øje.”

2. ”Vi skal anerkende dialogens vigtighed. Vi kan sagtens have forskellige holdninger til, hvordan vi løser vores opgaver, men der findes ingen umiddelbar sandhed. For eksempel fokuserer vi meget på tid, men som Tage Søndergård Kristensen fortalte os, så er det ikke et spørgsmål om tid. Der er sådan set tid nok til opgaverne, men vi skal blive dygtigere til at prioritere og i fællesskab holde fokus på opgaven. Dér kommer dialogen i spil.

Trivsel handler om måden, vi er professionelle sammen på. Vi har været slemme til at gøre det den forkerte vej rundt, hvor vi først så på den enkelte persons trivsel eller velbefindende. Det er vigtigt, at vi gør det omvendt, for når vi har en god måde at være professionelle sammen på, så kommer trivslen af sig selv. Det handler for eksempel om at huske at sige godmorgen – hver dag!”

3. ”At arbejde med professionel kapital har givet megen indsigt, men selve undersøgelsen siger desværre ikke meget om beslutningskompetence i Hargreaves og Fullans oprindelige betydning af begrebet. Når man læser deres bog, så står det klart, at det, vi som skole i virkeligheden lever af, er, at lærerne har solid beslutningskompetence. Lærernes vigtigste opgave, og som vi skal huske at udvikle og forvente, er, at den enkelte har og påtager sig ansvar for beslutninger og er klare og kompetente i undervisningssituationen og i alle relationer i forhold til eleverne. Det fastholder desuden fokus på opgaven.”

Jacob Sloth
TR-suppleant, Greve Gymnasium

1. ”Processen op til, at vi besluttede at lave undersøgelsen, var rigtig fin. Vi tillidsrepræsentanter gik sammen med arbejdsmiljø­repræsentanten til ledelsen og foreslog, at vi brugte projektet som arbejdspladsvurdering (APV). Den mulighed tog ledelsen godt imod. Det er et udtryk for en generel lydhørhed hos ledelsen og for godt samarbejde, men også at de gerne vil kunne benchmarke sig med andre skoler.”

2. ”I selve undersøgelsen fungerede det rigtig godt, at vi ikke jagtede et mærkat som ’god’, ’dårlig’ eller ’gennemsnitlig’. Afdækningen af den professionelle kapital pegede mere frem mod mulige udviklingspotentialer.

Det var et godt udgangspunkt, bedre end en almindelig APV. Det giver et mere konkret billede, også af hvad vi kan stille op. Vi havde Tage Søndergård Kristensen ude at fortælle, og han fortalte blandt andet om de strukturelle problemer, som sektoren generelt har, for eksempel balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Det åbnede vores øjne for, at nogle problemer kan være svære at løse på den enkelte skole, og at det derfor måske ikke er dem, man skal prioritere. Det var en god sparring.”

3. ”For første gang i min tid har vi haft et egentligt sammenligningsgrundlag med andre skoler. Normalt har vi bare sammenlignet med vores egne tidligere APV’er. Det har været godt at få set os selv i et større perspektiv, og nogle gange har det givet nogle overraskelser, når vi lå over eller under gennemsnittet på konkrete spørgsmål. Det har efter min opfattelse givet en tilfredshed blandt lærerne at få et samlet billede.

Skal man sige noget kritisk, så var konklusionerne nogle gange baseret på kun ét spørgsmål, og det bliver et lidt spinkelt grundlag, når nu det giver så tydelige resultater. Det havde vi en fin diskussion med Tage Søndergård Kristensen om.