Står det til regeringen, mister gymnasierne og de andre ungdomsuddannelser yderligere to procent af budgettet til næste år.
Helt som ventet ønsker regeringen at fortsætte med det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent til næste år, fremgår det af det netop offentliggjorte finanslovsforslag.
For et år siden offentliggjorde regeringen en plan om at nedbarbere ungdomsuddannelsernes budgetter med to procent om året fire år i træk.
Eller med andre ord, hvis regeringens plan igen får opbakning af et flertal i Folketinget, vil gymnasierne være blevet ramt af nedskæringer på omkring otte procent i 2019.
Yderligere nedskæringer
Oven i det har partierne bag erhvervsuddannelsesreformen gennemført en taxameteraftale, som betyder store nedskæringerne på stx på over tre procent til næste år.
Samme aftale betyder også, at de VUC-centre, som udbyder fjernundervisning allerede i år er blevet frataget 138 millioner kroner.
Hvis alle nedskæringer gennemføres, vil stx-skoler have mistet over 11 procent af budgetterne, og VUC vil i gennemsnit stå med 14 procent færre indtægter i 2019 i forhold til sidste år.
Læs: Overblikket: Se hvor meget der skal skæres på skolerne
Formand for GL Annette Nordstrøm Hansen mener, det er yderst uheldigt at gennemføre yderligere nedskæringer samtidig med, at skolerne skal implementere en ny gymnasiereform til næste år.
“Hvis gymnasiereformen skal komme godt fra start, forudsætter det, at de bebudede nedskæringer bliver taget af bordet, og at der bliver afsat rigtige penge til at implementere reformen,” siger Annette Nordstrøm Hansen på GL’s hjemmeside.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode