Årets udgave af politik-festivalen på Bornholm – også kendt som Folkemødet – er netop gået i gang her klokken 14 i tørvejr og med enkelte solstrejf.
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er også draget mod klippeøen. Her vil de 13 medlemmer af GL’s hovedbestyrelse deltage i et bredt udsnit af Folkemødets mange debatter om uddannelse. Herudover står GL selv for to arrangementer om henholdsvis almendannelse og hf.
Et skævt Danmark
De to arrangementer om almendannelse og hf foregår først lørdag. Men allerede på åbningsdagen i dag indbyder GL til debat. Sammen med de øvrige organisationer i Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS) sætter GL fokus på ”Det skæve Uddannelsesdanmark”.
Reform og karakterkrav
Også søndag har GL og DUS et fælles arrangement. Denne gang med overskriften ”Sådan integrerer vi bedst flygtninge i ungdomsuddannelserne”.
Gymnasieskolen.dk dækker Folkemødet i de kommende dage. Den nye gymnasiereform, karakterkrav og unges trivsel er blot nogle af de emner, der vil blive debatteret.
”Hvad er et dannet menneske i 2016?”
”Hvor er hf på vej hen?”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode