Lærere: Øget digitalisering kræver efteruddannelse

Mange lærere inddrager masser af digitale værktøjer i undervisningen, men når regeringen vil hæve ambitionerne for digitaliseringen i alle fag, koster det efteruddannelse.

Det er formændene for tre faglige foreninger enige om.

I regeringens udspil til en gymnasiereform er ambitionen, at der skal være tydelige mål for elevernes digitale kompetencer. Eleverne skal lære at anlægge et kritisk og etisk blik på digitale medier. Og de skal lære at indgå i digitale fællesskaber og lave selvstændige digitale produktioner. Alle fag skal bidrage til at nå målene, mener regeringen.

Helt andre krav
Laila Thim, som er formand for Handelsskolernes Engelsklærerforening, mener, det stiller nogle helt andre krav til lærerne, hvis de skal undervise i at lave selvstændige digitale produktioner.

“Jeg er selv meget interesseret i digitale værktøjer og inddrager dem også i undervisningen. Men hvis det er et krav, at vi skal lave digitale produktioner i alle fag, så kræver det også, at vi kan svare på elevernes spørgsmål om det tekniske,” siger Laila Thim.

Hun advarer samtidig imod, at de digitale ambitioner skygger for fagets kernekompetencer. Hun peger på, at det digitale skal bruges som redskab til at lære engelsk – engelskundervisningen skal ikke bruges til at give eleverne digitale kompetencer.

Gode til at finde musik og spil
Laila Thim mener, det er nødvendigt med flere ressourcer, hvis gymnasiet skal skrue op for de digitale ambitioner.

“Der er bestemt behov for efteruddannelse, ellers bliver undervisningen derefter. I forvejen har vi ikke tid til at læse op på nye stofområder,” siger Laila Thim.

Hun peger på, at det er en myte, at eleverne brillerer i den digitale verden. Ifølge hende kan mange elever ikke arbejde med typografier i et Word-dokument, ikke bruge et Excel-ark og ved meget lidt om søgestrategier.

“De er gode til at gå på nettet og finde musik og spil, men det er en falsk formodning, at fordi de er født i en digital tidsalder, så ved de også, hvordan de kan bruge det digitale i undervisningen,” siger Laila Thim.

Lej et lig eller køb en Audi
“Du kan købe en gammel brugt bil, men den kører så også derefter.”

Formanden for samfundsfagslærerne, Jørgen Lassen  bruger billedet af den gamle, slidte bil om regeringens digitale ambitioner for fremtidens gymnasium.

“Hvis du vil køre i en ny Audi, så skal du også betale for det. Det vil formentligt være relevant for flere af os lærere at få mere viden om “digitale produktioner” afhængigt af, hvor højt ambitionsniveauet er hos regeringen,” siger Jørgen Lassen.

“I samfundsfag er vi allerede godt i gang med at inddrage digitaliseringen i faget. Vi underviser for eksempel eleverne i at have et kritisk blik på digitale medier. Men det vil være nødvendigt for mange af os at få mere viden om digitale produktioner,” siger Jørgen Lassen.

Historieformidling digitalt
Et øget fokus på digitaliseringen passer godt til historiefagets udvikling, men det kræver også, at flere historielærere får efteruddannelse. Det mener David Kyng, som er formand for Historielærerforeningen for gymnasiet og hf.

“Vi har arbejdet med at få faget til at handle mere om historieformidling, og i den sammenhæng giver det god mening med for eksempel digitale produktioner,” siger David Kyng.

Men han påpeger, at der er meget stor forskel på lærernes og elevernes digitale kompetencer.

“Øget digitalisering i fagene kræver nok efteruddannelse for flere af os lærere, ellers er der nogle, som får det svært. Mange taler om eleverne som digitalt indfødte, men mange kan ikke andet end at gå på Facebook,” siger David Kyng.

Efteruddannelse for 900 millioner kroner
Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier har lavet en beregning på, hvad det vil koste at opkvalificere lærerne til de ændringer og nye opgaver, som regeringen lægger op til med gymnasiereformen. Ifølge Berlingske lyder de to foreningers regnestykke på 900 millioner kroner – og nogle af pengene skal dække efteruddannelse i digitalisering.