Et simpelt liv

Mette Noort Hansen underviser i biologi, geografi og teknikfag på GUX i Sisimiut. Det har hun gjort i fire år. Hun blev i sin tid ansat i en pædagogikumstilling, men har ikke haft travlt med at komme videre. Hun er nemlig glad for jobbet. Faktisk så glad, at hun ikke har nogen planer om at vende snuden mod Danmark i overskuelig fremtid. Sammen med sin kæreste har hun således også købt et hus i Sisimiut.

Mette Noort Hansen forstår ikke helt, hvorfor der ikke er flere danske gymnasielærere, der prøver lykken i Grønland.
”Jeg synes ikke, jeg mangler noget her. Der er masser af ting at lave, især hvis man er naturmenneske. Men der er også butikker, kulturcenter med biograf, ja, vel egentlig flere faciliteter end i andre byer på samme størrelse, fordi vi er langt fra alle steder. Det er det ”simple” liv, hvis det er det, man ønsker. Ikke så meget stress, ingen har meget mere end fem minutter på arbejde. Der er ingen spildtid,” siger hun og misser med øjnene op mod den skarpe forårssol, som er et tegn på, at det snart igen er tid til ture på fjeldet eller vandet i weekenderne.

Socialt er der mange arrangementer både i forhold til kollegerne på lærerværelset og i lokalsamfundet – hvor der blandt andet er et aktivt sports- og aftenskolemiljø. For eksempel filmklub, bogklub, vinklub, madklub og så videre.

På den måde behøver man ikke som enlig at være ensom, ligesom man omvendt ikke behøver at forpligte sig. Man kan melde til og fra efter behov.

Mette Noort Hansen mener ikke, at livet i Grønland som sådan behøver at adskille sig væsentligt fra det liv, man ville leve som gymnasielærer i Danmark. Bortset altså fra den fantastiske natur. Og måske eleverne, som jo har en anden kulturel baggrund end en typisk dansk gymnasieelev, men som også er meget søde og rare.

”Helt ærligt, så er det jo altså heller ikke vildere eller længere væk! Man skal ikke gøre det til en større beslutning, end det er, at tage hertil. Hvis man har lyst og mod på eventyr, så kom! Man kan jo altid rejse hjem igen, hvis det viser sig, at det ikke er noget for en, selv om vi selvfølgelig helst ser, at folk bliver hængende i længere tid.”

Hun føler ikke større afsavn i forhold til familien, end hun ville have gjort, hvis hun havde boet i en anden del af Danmark.

”Det er jo som regel sådan, at når man får besøg, eller selv tager sydpå, er man sammen med familien i længere tid ad gangen,” siger hun, som selv har fået nye, gode relationer med i ”Grønlands-pakken”.

Ud at fodre hunde
Christian Falk Rønne er lærer og tillidsrepræsentant på GUX i Sisimiut. Han har tidligere arbejdet i Grønland og var højskoleforstander på Fyn, inden han sidste år drog til gymnasiet i Sisimiut. I første omgang uden familien, som han dog håber at lokke nordpå til næste skoleår, hvor sønnen skal begynde i gymnasiet.

Også han holder meget af jobbet og livet i Sisimiut. Men er det ikke hårdt med den lange, mørke vinter, spørger jeg.

Christian Falk Rønne ryster på hovedet med et næsten overbærende smil.

”Nej. Jeg synes, det er en fantastisk årstid. Det er hyggeligt, og man kommer hinanden meget mere ved. Jeg synes faktisk, den tid, der kommer nu, hvor det er lyst hele tiden, er værre,” bedyrer han, inden han begiver sig ud for at fodre sit hundespand her på falderebet af slædesæsonen – i år en måned for tidligt på grund af en varm periode, der har tyndet gevaldigt ud i snelaget.

På gymnasiet i Aasiaat er Frank Darling Jørgensen efterhånden en af de garvede veteraner. Han har arbejdet som idræts- og historielærer i Grønland i mere end 15 år, heraf den første håndfuld på gymnasiet i Qaqortoq i Sydgrønland.

”Jeg vil sige, at eleverne er den største attraktion ved at undervise her. De er utrolig åbne og rare. Men det er klart, at det ikke er som at undervise i Danmark, hvis man vil dyrke sit fag. Man skal komme her, fordi der er nogle pædagogiske muligheder og didaktiske udfordringer, som er meget spændende. Og så er Grønland et rart sted at være. Man møder en masse dejlige mennesker og kan få nogle store kulturelle oplevelser i det møde,” siger Frank Darling.