Rektorformand: Kort grundforløb bliver en udfordring

Fremover skal eleverne først vælge studieretning, når de er begyndt på gymnasiet og har været igennem et fælles tre måneder langt grundforløb. Og efter efterårsferien i 1.g er de så klar til at begynde på deres studieretning.

Sådan lyder et af de mange nye forslag i regeringens udspil til en gymnasiereform.

Landets gymnasierektorer er umiddelbart positive. 

”Det er positivt, at grundforløbet bliver forkortet, så eleverne hurtigere kommer i gang med studieretningerne,” siger Anne-Birgitte Rasmussen, formand for rektorerne i Danske Gymnasier.

Men forslaget indeholder også udfordringer, pointerer hun.

”Det bliver en udfordring at sikre, at eleverne får en tryg start, når de ikke kommer ind i en fast stamklasse, men allerede efter tre måneder skal skifte klasse. Det giver os kort tid til at få skabt et trygt læringsmiljø.”

Sværere planlægning
I dag har eleverne allerede valgt studieretning i folkeskolen. Gymnasierne har derfor fra skoleårets start et overblik over, hvilke studieretninger der er behov for at udbyde. Med regeringens forslag ved skolerne først tre måneder inde i skoleåret, hvilke studieretninger eleverne ønsker.

”Det vil give skolerne nogle strukturelle og planlægningsmæssige udfordringer. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke lige sige, hvad løsningerne er. Det må vi se på,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Usikkerhed om valgfag
Regeringens udspil rummer også en kraftig reduktion i antallet af studieretninger. I dag er der på landsplan 398 forskellige studieretninger på stx, hhx og htx samlet set. Det antal skal ifølge regeringen skæres ned til 49 centralt fastlagte studieretninger: 18 studieretninger på stx, 13 studieretninger på hhx og 18 studieretninger på htx.

De fleste studieretninger skal bestå af to fag – enten to fag på A-niveau eller et fag på A-niveau og et fag på B-niveau. Enkelte studieretninger skal bestå af tre fag.

Også her vender rektorerne tommelfingrene op ad. Men det er afgørende, at der stadig er noget valgfrihed, fastslår Anne-Birgitte Rasmussen.

”Ud fra det vi ved nu, er det uklart, hvilke muligheder den enkelte skole får til at udbyde valgfag – og hvilke muligheder eleverne får til at vælge valgfag.”

Bevar dele af AT
Desuden ønsker regeringen at afskaffe almen studieforberedelse (AT). Timerne skal føres tilbage til de enkelte fag, der forpligtes på fagligt samspil.

Læs: Regeringen: Ud med AT – ind med nyt fag

De videnskabsteoretiske elementer, der i dag er en del af AT, skal lægges ind i studieretningerne og studieretningsprojektet, hedder det i regeringens udspil.

Og det er helt afgørende, mener Anne-Birgitte Rasmussen.

”Dels er det vigtigt, at man viderefører den indsigt og viden, som lærerne har oparbejdet gennem arbejdet med AT, dels vil det styrke studieretningerne,” siger hun.

Hold fast i særfaglighed
Rektorerne er heller ikke afvisende over for regeringens forslag om at slå religion, oldtidskundskab og historie sammen i en historisk-humanistisk faggruppe, der får fælles faglige mål og én fælles eksamen.

Læs: Lærere: Regeringen lægger spændetrøje over historie, religion og old

”Der er bestemt gode intentioner i et sådan fagsamarbejde,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Men igen bliver selve udmøntningen afgørende, fastslår hun.

”Der er brug for en fleksibel beskrivelse af fagsamarbejdet, så der både bliver plads til sær- og fagfaglige forløb. De tre fag skal ikke altid aktiveres på samme tid.”