”Angsten for at miste sit job får grimme ting op i folk”

De har prøvet det før. De ved, hvad det gør ved stemningen på et lærerværelse, når nogen skal afskediges. De kender usikkerheden og angsten.  

I sidste skoleår blev to af skolens lærere fyret på grund af udsigten til færre klasser. Og ingen af årsvikarerne blev genansat. 14 klasser blev færdige i juni – kun 11 klasser begyndte i august.

Nu er yderligere seks lærere afskediget, og fire er sat ned i tid. Årsagen er fortsat det faldende elevtal – nu i kombination med de nedskæringer på uddannelsesområdet, som et flertal i Folketinget har vedtaget.

Vi er på lærerværelset på Århus Akademi. Der er frokostpause, og snakken går ved bordene.

Det er kun to uger siden, der blev sat navne på de lærere, der efter sommerferien skal finde et nyt job. Men processen har været i gang siden efteråret, fortæller Majken Rasmussen og Jonas Warming Jensen, der begge er lærere på skolen.

Først meldte ledelsen ud, at tre til fem lærere skulle fyres, så hed det otte og på et tidspunkt 11.

”Ledelsen har været åben, så tingene er ikke kommet bag på os, men processen har været meget lang,” siger Jonas Warming Jensen, der underviser i idræt og historie.

De to lærere lægger ikke skjul på, at det har været en svær tid. Usikkerheden om, hvor mange og hvem der ville blive ramt, har i den grad påvirket lærerkollegiet.

”Alle vil overleve. Jeg tror, ingen har følt sig sikre. Egentlig har vi et enormt godt lærerkollegium, men sådan en situation her får grimme ting op i folk. Der opstår snak i krogene og grupperinger: de unge mod de ældre og faggrupperne mod hinanden,” siger Majken Rasmussen, der underviser i religion og psykologi.

Jonas Warming Jensen er enig:

”Stemningen har været ubehagelig. Man begynder at måle og veje og bagtale hinanden. Jeg tror, det er svært at undgå.”

Tækkes ledelsen
En del lærere meldte sig pludselig til nye projekter og ville gøre noget ekstra, fortæller de to lærere.  

”Rektor er ny, og der er mange nye ting at byde ind på, fordi han gerne vil vende skuden. Men meldte man sig, blev det hurtigt set, som om man udelukkende ville tækkes ledelsen,” siger Jonas Warming Jensen.

Mette Kristensen er tillidsrepræsentant på Århus Akademi. Hun har også mærket, at sammenholdet på lærerværelset har været under pres.

”Det var mest før jul. Folk havde meget travlt med at fortælle om egne projekter og forholde sig til, hvad andre foretog sig,” siger hun.

Sammen med rektor drøfter hun nu, hvordan man kommer godt videre og sikrer, at folk tør melde sig til fremtidige projekter.

Hun synes, at ledelsen har været sober, grundig og åben gennem hele forløbet.

”Når nu det er så rædselsfuldt, som sådan noget er, så synes jeg faktisk, at processen har været god. MIO har været indkaldt til flere møder omkring budgettet,” siger Mette Kristensen.

Mindre indtægt
Det er nedgangen i kursister, der er den primære årsag til de aktuelle fyringer på Århus Akademi. På to år er skolen gået fra 850 til 650 kursister. Men nedskæringerne på uddannelsesområdet, som et flertal i Folketinget har vedtaget, påvirker også økonomien.

Ligesom alle andre gymnasiale uddannelser skal Århus Akademi spare to procent på budgettet for 2016. Derudover flytter en ny taxameteraftale penge fra stx til erhvervsuddannelserne. Det rammer også Århus Akademi, hvor man både udbyder toårigt hf og den toårige stx.

Ifølge Allan Kortnum, der er rektor for Århus Akademi, har skolen udsigt til at få otte millioner kroner mindre i indtægt i 2016 end i 2015. Sidste år havde skolen et overskud på en million kroner. I år går man efter et nul.

”Det er naturligvis trist at sige farvel til gode kolleger. Men 83 procent af vores omsætning går til lønninger, og vi har ingen stor egenkapital. Derfor er fyringerne en nødvendighed,” siger Allan Kortnum, der understreger, at der ud over de seks lærere også er blevet fyret en uddannelsesleder og en kantinemedarbejder.

Derudover skærer skolen på undervisningsmidler, lærernes efteruddannelse og vedligeholdelse af bygningerne.

Århus Akademi budgetterer med, at man til august kan starte 11 klasser op ligesom sidste år. Kan skolen oprette flere nye klasser, kan nogle af de fyrede lærere blive genansat. Kommer der færre kursister, skal flere afskediges. Først efter ansøgningsfristen den 15. marts ved skolen, hvordan fremtiden præcis ser ud.

Står det til regeringen, skal skolerne også skære to procent om året i 2017, 2018 og 2019.

”Bliver det en realitet, må vi skrue på yderligere håndtag,” siger Allan Kortnum.

Lettelse og fortvivlelse
Den 11. januar blev der sat navne på de seks, der mister deres job, og de fire, der skal gå ned i tid. Usikkerheden er nu væk. Men at være på et lærerværelse, hvor nogle er lettede, og andre er fortvivlede, er heller ikke let, lyder det fra de to lærere.  

”Det er en blandet følelse, man står med. Man er glad for at kunne blive, men trist over at skulle sige farvel til gode kolleger,” siger Majken Rasmussen, og Jonas Warming Jensen tilføjer:

”Som kollega kan man jo ikke ændre på situationen, men man kan lytte og vise forståelse.”

De afskedigede lærere reagerer meget forskelligt. Nogle er afklarede, andre har brug for tid. Nogle vil gerne tale, andre lukker sig om sig selv, fortæller Mette Kristensen.

”Men heldigvis smitter det som regel, når man ser en kollega være åben,” siger hun og fortsætter:

”Nu er udfordringen for lærerkollegiet at vende tilbage til hverdagen igen. Der er et samarbejde, der skal fungere, selvom nogle af lærerne ikke skal være på skolen efter sommerferien.”

Hun er optimistisk.

”Jeg tænker, at vi godt kan rumme de her op- og nedture. Vi har et godt lærerværelse. Vi skal nok tage os af hinanden,” siger Mette Kristensen.

Skal undervise mere
Allan Kortnum erkender, at lærerne i det kommende skoleår skal undervise mere. På det næste møde i MIO skal man diskutere, hvordan man bedst kan fordele opgaverne, og hvad man kan skrue på, for at lærerne kan ”arbejde smartere”.

Derefter skal diskussionen fortsætte ude i faggrupperne.

Han nævner som en mulighed, at den enkelte lærer får flere hold på samme niveau i stedet for blandede niveauer. En anden mulighed kan være, at lærerne i højere grad genbruger undervisningsforløb.

”Jeg håber, at lærerne er med på en dialog om, hvordan vi skal gøre det, så vi bevarer kvaliteten i undervisningen,” siger Allan Kortnum.

For Mette Kristensen er det afgørende, at man finder løsninger, der giver mening.

”Flere parallelforløb og mere genbrug kan godt give mening. Bare det hele ikke bliver på den måde,” siger hun.

Majken Rasmussen og Jonas Warming Jensen er åbne for at diskutere, hvad man kan gøre. Men de frygter, at fyringerne uanset hvad får konsekvenser.

”Jeg har svært ved at se, at det ikke kommer til at gå ud over kvaliteten,” siger Majken Rasmussen.