Fem bud: Sådan kan nedskæringerne forandre skolerne

Vi skal ikke bare smøre leverpostejen tyndere ud. Vi bliver nødt til at skære i de opgaver, som bidrager mindst til elevernes læring. Færre tilbud til eleverne.

Sådan lyder tre bud på, hvordan nedskæringerne vil påvirke skolerne og forandre lærernes arbejde nu og i fremtiden.

Gymnasieskolen.dk har bedt fem repræsentanter fra GL’s lokale netværk om at give deres bud på, hvad nedskæringerne vil betyde for skolernes tilbud til eleverne og for lærernes arbejde.

De er også blevet bedt om at forholde sig til den svære disciplin at prioritere i skolernes opgaver og tilbuddene til eleverne.

Opgaver skal afskaffes eller reduceres
På Fyn har tillidsrepræsentanterne snakket meget om, hvordan nedskæringerne bør håndteres, og hvordan de ikke bør håndteres.

Et af principperne er, at ”leverpostejen ikke bare skal smøres mere tyndt ud”.

”Vi er nødt til at se på, om der er opgaver, som kan afskaffes, reduceres eller løses anderledes. Det er vigtigt, at den proces bliver afgrænset, så vi bevarer kvaliteten i størstedelen af vores arbejde,” siger Poul Dalgaard, som er formand for netværksbestyrelsen for GL Fyn.

Tillidsrepræsentanterne mener, det vil være et problem, hvis nedskæringerne fører til, at lærerne skal forholde sig til endnu flere elever.

”Det vil give mindre overskud til at spotte forskelle mellem eleverne, lave differentieret undervisning og have en ordentlig relation til eleverne,” siger Poul Dalgaard, som dog også konstaterer, at alt andet lige, så vil nedskæringerne føre til en dårligere kvalitet.

Poul Dalgaard mener ikke, skolerne skal skære alt det væk, som ikke handler om kerneydelsen.

”Vi kan ikke bare skære hårdt i undervisningsmidler og øvrige opgaver som studieture, da det er ting, der er med til at give undervisningen kvalitet og indhold for lærere og elever,” siger Poul Dalgaard.

Behold de gamle vinduer
”Det, som bidrager mindst til elevernes uddannelse, må vi skære væk,” lyder den umiddelbare melding fra Jesper Kristensen, som er formand for GL’s netværksbestyrelse i Vejle.

Han mener, det er vigtigt, at lærere og tillidsrepræsentanter deltager meget aktivt i at definere, hvad der ”bidrager mindst.”

”Vi kan for eksempel påpege, at bygningerne mange steder fylder for meget i budgetterne. På de fleste gymnasier er der blevet renoveret i de senere år, og bygningsstandarden er høj, og så kan man også nogle gange vente med at udskifte trævinduerne med aluminium,” siger Jesper Kristensen.

Han mener, at nedskæringerne må betyde, at alle udgifter gås igennem meget kritisk. Det er dog efter hans mening en dårlig idé at stoppe alt udviklingsarbejde og for eksempel spare på efteruddannelse.

”Vi bliver også nødt til at se fremad, og hvis vi ikke efteruddanner os og laver udviklingsarbejde, så bliver det en ringere skole i længden,” siger Jesper Kristensen.

Skolekulturen bliver ikke den samme
Søren Hein Christiansen er formand for netværksbestyrelsen for GL Frederiksberg.

Han mener, det er vigtigt, at nedskæringerne ikke går ud over kerneydelsen – selve undervisningen og forberedelsen. På Frederiksberg Gymnasium, hvor han arbejder, er han og lærerne dog blevet nødt til at acceptere, at øvelsestimer og tre-lærerordningen i idræt er blevet beskåret.

Han mener også, at færre valghold, lektiecafeer og studievejledning er tilbud, som kan blive ofre for sparekniven. Og han mener, at nedskæringerne sikkert også vil gå ud over frivillige aktiviteter som musicals, kor, fodboldturneringer og så videre

 ”Jeg tror, at nedskæringerne betyder, at der bliver færre tilbud til eleverne, og at eleverne får færre relationer til lærerne. Det kan gå ud over den skolekultur, som i sidste ende holder sammen på eleverne, og derfor risikerer vi større frafald,” siger Søren Hein Christiansen.

Han er ked af, at nedskæringerne koster så mange aktiviteter på skolen, men han foretrækker det frem for, at lærerne skal undervise flere hold.

”Desto flere hold og elever lærerne skal relatere til, desto mindre overskud og tid bliver der til den enkelte elev, hvilket i sidste ende betyder uengagerede lærere og dårligere undervisning” siger Søren Hein Christiansen.

Sæt mindre nyt i gang
Carl Otto Christiansen, som er netværksformand for GL Viborg, mener, det er nødvendigt at ledelse og lærere diskuterer, om der er nogle opgaver, som er mindre vigtige end andre. Og hvis svaret er ja, så skal de skrottes, mener han.

”Vi bliver nødt til at prioritere i det, vi laver. Er der nogen udviklingsprojekter, vi kan undvære? Og vi skal også tænke over, hvad vi sætter i gang fremadrettet,” siger Carl Otto Christiansen.

Også han mener, det er vigtigt, at nedskæringerne ikke bare hentes ved, at lærerne får mindre forberedelse.

”Vi er nødt til at skære noget fra, for vi kan ikke gøre alt med den samme kvalitet som før,” siger han.

Han nævner for eksempel muligheden for, at skolerne skruer ned for antallet af studieture.

”Man kan i hvert fald godt diskutere, om alle studieture står mål med det pædagogiske sigte, turene har,” siger Carl Otto Christiansen.

Giv ansvaret til Folketinget
Knud Larsen, som er formand for GL’s områdebestyrelse for erhvervsgymnasierne, kan godt se muligheden for at skære på studieture, som på nogle skoler har udviklet sig både i antal og i eksotiske og fjerne destinationer. Rejserne er for nogle skoler blevet en konkurrenceparameter, som tiltrækker elever.

“Hvis man skal vælge mellem storholdsundervisning og færre studieture, så vil jeg vælge færre studieture,” siger Knud Larsen.

Han mener dog ikke, at han som tillidsrepræsentant skal pege på områder, hvor der kan spares.

“Jeg kan ikke se nogen steder, hvor vi kan spare, uden at det går ud over kvaliteten. Jeg vil opfordre skolerne til at køre med underskud i en periode, og så opretholde kvaliteten i undervisningen,” siger Knud Larsen, som mener, at politikerne i Folketinget må tage ansvar for at pege på opgaver, som gymnasierne ikke længere skal løse.