Politikere: Reform med nedskæringer er meget uheldig

En ny gymnasiereform ventes at blive vedtaget i løbet af i år, samtidig med at gymnasierne afskediger lærere og på andre måder forsøger at løse de samme opgaver for færre penge.

SF og Enhedslisten mener, det er uheldigt, at en ny reform bliver født i kølvandet på nedskæringer, og begge partier mener, det er vigtigt, at reformen ikke fører flere ufinansierede opgaver med sig.

”Det har kastet lange skygger over folkeskolereformen, at der ikke fulgte penge med. Det har givet reformen en vanskelig fødsel,” siger SF’s undervisningsordfører Jacob Mark, som frygter at en ny gymnasiereform får en vanskelig begyndelse.

SF er med i gymnasieforligskredsen og ser bestemt også muligheder for at påvirke en kommende reform. 
Jacob Mark siger, at SF vil ”stå stejlt på”, at der ikke skal flere opgaver ind i gymnasiet, hvis der ikke følger flere penge med, eller at der bliver fjernet andre opgaver.

Flere undervisningstimer i tidligere forslag
”Vi accepterer ikke opgaver, som bare skal finansieres af, at lærerne arbejder mere,” siger Jacob Mark.

Han henviser til, at den forrige regering bestående af Socialdemokraterne og Radikale Venstre foreslog, at eleverne skulle have mere undervisning. Det kan SF ikke støtte uden finansiering.

DF: Ekstra udgifter skal dækkes
Dansk Folkeparti mener, det er nødvendigt med en gymnasiereform nu – nedskæringer eller ej. Men partiets gymnasieordfører Marie Krarup mener dog, at gymnasierne ikke skal løfte flere opgaver eller undervisning ufinansieret.

”Når vi er blevet enige om en gymnasiereform, og der så er noget i den, som er mere udgiftskrævende, så er det et problem, der skal løses. Det er klart,” siger Marie Krarup.

Hun siger dog, at en ny reform ikke behøver at koste flere penge. Danske Folkeparti ønsker blandt andet færre studieretninger og høje adgangskrav til gymnasiet.

Enhedslisten: Dårligst mulige tidspunkt
Enhedslisten håber, at Dansk Folkeparti vil stå ved, at eventuelt flere opgaver i gymnasiet skal finansieres.

”Det er dog i modstrid med, at Dansk Folkepart har lavet en finanslovsaftale, som fjerner mange millioner fra gymnasierne,” siger partiets ordfører for undervisning Jakob Sølvhøj.

Han mener, det er det dårligst mulige tidspunkt at lave en gymnasiereform på. 

”Sporene fra folkeskolereformen, hvor lærerne blev sat til at undervise flere timer, uden der fulgte penge med, skræmmer,” siger Jakob Sølvhøj.

Når det er sagt, mener han dog også, at der er mange ting i en kommende gymnasiereform, som ikke behøver at koste penge.

”Man kan for eksempel diskutere, om studieretningsprojektet (SRP) fylder for meget på eksamensbeviset,” siger jakob Sølvhøj, som også ønsker at gøre noget ved ”karakterræset” i gymnasiet.

Nye eksamensformer
Jacob Mark fra SF er enig i, at forandringer ikke nødvendigvis koster flere penge.

”Vi vil for eksempel godt være med til at kigge på eksamensformer, og så kunne vi godt tænke os at fjerne nogle af de mange karakterer, som der er i gymnasiet. Det koster heller ikke penge,” siger han.

Ikke en nem øvelse
Det har ikke været muligt at få et interview med undervisningsminister Ellen Trane Nørby, men i en mail svarer hun på kritikken af, at reformen skal laves oven på nedskæringer:

”Det er ikke en nem øvelse at omprioritere midler, men jeg har tillid til, at institutionerne kan løse opgaven. Udgifterne til ungdomsuddannelserne er steget meget de senere år, og de fleste institutioner har en sund økonomi. Det er en øvelse, som man med jævne mellemrum skal gøre, når der er tale om offentlige kroner, og det forhindrer ikke, at man indholdsmæssigt kan ændre på nogle ting samtidig. Det kan derimod gå hånd i hånd. Det gælder også på de gymnasiale uddannelser.”

Gymnasieskolen.dk har dog tidligere dokumenteret, at der i dag bliver brugt færre penge per elev end i 2008. Når ministeren siger, at udgifterne til ungdomsuddannelser er steget skyldes det, at mange flere elever er begyndt på en ungdomsuddannelse.

Læs: Ministeren laver skønmaleri af gymnasiernes økonomi.

Det har heller ikke været muligt at få et interview med Socialdemokraternes ordfører for gymnasierne, Annette Lind, om finansieringen af eventuelle flere opgaver efter en gymnasiereform.

På en sms skriver hun: ”Vi skal først og fremmest til forhandlingsbordet. Ministeren må komme med et oplæg, som vi kan drøfte.”

Læs: Se partiernes ønsker til en ny gymnasiereform