Farvel til vagthunden

En god tillidsrepræsentant (TR) skal være som en bidsk vagthund – altid parat til at holde et skarpt øje med ledelsen og bide den i haserne.

Det var i store træk sådan, Mette Louise Graah Rasmussen så på rollen som TR, da hun indtog posten på Aarhus Katedralskole for to et halvt år siden.

”Jeg ville gerne være vagthunden, der kunne holde øje med ledelsen. Det var sådan, jeg forestillede mig, at jeg blev en indflydelsesrig TR,” fortæller hun.

Mette Louise Graah Rasmussen griner selv af billedet. Vi sidder i sofaen i et lille lokale ved siden af lærerværelset med udsigt til byens domkirke. I dag ser hun helt anderledes på rollen og har en markant anden tilgang til arbejdet.

”Det er min helt klare erfaring, at man kommer længst med dialog, samarbejde og tillid. Det handler ikke om sejre eller om at kunne sige: Se, hvad jeg har opnået! Det handler om at skabe en god arbejdsplads.

Med den anden indstilling løber man panden mod en mur.”

Forandringen skete relativt hurtigt, husker Mette Louise Graah Rasmussen. Det var ikke en bestemt episode, der udløste den, og hun tror ikke, det var en ændring, hverken rektor eller kollegerne som sådan lagde mærke til. Det var mere en proces, der skete inde i hende selv.

”Jeg indså, hvad det er for et rum, man som TR har at navigere i. En ledelse og en TR er jo ikke ligestillede i et magthierarki. Man skal gå ind i diskussionerne og søge indflydelse, men man skal også indstille sig på, at der er ting, man ikke kan ændre. Man skal vælge sine kampe, ellers bliver det for hårdt personligt.”

Hun lærte også at se på TR-jobbet som en rolle, hun er sat til at varetage.

”Det gør det nemmere at være i. Det er en måde at beskytte sig selv på. Nogle gange må man bare sige: Det var så det, TR-funktionen kunne udrette i denne omgang,” siger Mette Louise Graah Rasmussen.

Find en fælles bane
Hun mener, at TR-rollen ofte bliver italesat som mere magtfuld, end den reelt er – også af Gymnasieskolernes Lærerforening.

”Man bliver nødt til at indse, hvordan virkeligheden ser ud. Som TR har man ikke en masse magt. Med OK 13 blev rammerne ændret. Kampe, der alligevel ikke kan vindes, gavner ingen. Men der er en masse steder, hvor man kan præge beslutninger og komme med perspektiver på noget, som ledelsen ikke af sig selv får øje på. Har man en god relation til ledelsen, får man indflydelse. Det er en TR’s vigtigste opgave,” lyder det fra Mette Louise Graah Rasmussen.

Man skal finde en fælles bane at spille på og anerkende den dagsorden, der nu engang er sat, mener hun.

”Hvis udgangspunktet er økonomi, så nytter det ikke så meget, at jeg taler om didaktik,” siger Mette Louise Graah Rasmussen og tilføjer:

”Der er ting, hvor det er ledelsen, der tager beslutningen eller udstikker retningen, men i langt de fleste tilfælde sker det jo i samarbejde med lærerne. Og i det gode samarbejde, hvor der er gensidig tillid og respekt, er det ikke kun ledelsen, der sætter dagsordenen. Så er det noget, vi skiftes til.”

Vil være ”medskaber”
Også nu, hvor Aarhus Katedralskole ligesom landets andre gymnasier står over for nedskæringer, holder Mette Louise Graah Rasmussen fast i, at samarbejde og dialog med ledelsen er den eneste vej frem.

Hun ser det som sin opgave at sikre en god proces. At være ”medskaber” frem for at stille sig på tværs.

Er der ikke en risiko for, at du bliver for meget pot og pande med ledelsen?

”Det er klart, at det er en balance. Vi har forskellige roller, og vi er bestemt heller ikke altid enige. Men det betyder ikke, at man ikke kan have nogle gode drøftelser og have respekt for hinandens synspunkter.”

“Det er afgørende, at lærerkollegiet har tillid til mig. At de tror på, at jeg forvalter rollen bedst muligt. Grundholdningen på skolen er, at man gerne vil et godt samarbejde. Indtil videre tror jeg ikke, jeg har kolleger, der synes, at jeg er gået over stregen,” siger hun.

Ser du det som et nederlag, at du ikke blev den vagthund, du havde tænkt dig at være?

”Nej, på ingen måde, jeg blev jo bare klogere og erkendte, hvad det egentlig er, man kan bidrage med som TR. Vil man præge beslutningerne, kommer man længst med samarbejde. En lang liste med krav kommer man ingen vegne med.”