Minister bruger børnehaver i besparelsesdebat om uddannelser

Min samfundsfagslærer i gymnasiet ville nok sætte spørgsmålstegn ved, om man kan sige sådan.

Det siger chefkonsulent i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl om undervisningsminister Ellen Trane Nørbys udtalelse om, at Danmark er det land i OECD, som samlet set bruger mest på uddannelsesområdet.

Udtalelsen faldt i TV Avisen på DR den 29. august, efter at regeringen havde offentliggjort besparelser på over otte milliarder kroner på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser over de næste fire år.

Der er næppe mange seere af TV Avisen, som kender OECD’s tal. Derfor havde de ikke en chance for at vide, at Ellen Trane Nørbys udtalelse kun er sand, fordi hun blandt andet også tager udgifter til børnehaver med i regnestykket.
 
Uddannelse i børnehaven
Gymnasieskolen har gennemgået tallene i OECD’s seneste rapport Education at a Glance 2014.

Tallene i rapporten giver undervisningsministeren ret i, at Danmark er det OECD-land, som bruger flest penge på uddannelsesområdet. Men OECD tæller også ”førskoleuddannelse” med eller på dansk – børnehaver. På trods af stimulering af sprog og motorik og meget anden læring i børnehaverne vil de fleste danskere nok ikke opfatte børnehaver som decideret uddannelse.

Med 1,4 procent af bruttonationalproduktet er Danmark suverænt det OECD-land, som bruger flest offentlige midler på børnehaver. Når vi trækker ”uddannelse” før grundskolen fra, så mister Danmark allerede her sin
førsteplads.

SU tælles også med
Ud over børnehaver tæller OECD også offentlige tilskud til leveomkostninger med i den statistik, hvor Danmark ligger på førstepladsen. Det vil med andre ord sige Statens Uddannelsesstøtte (SU) i Danmark.

Når SU og andre tilskud til leveomkostninger trækkes fra, ryger Danmark igen ned ad listen over offentligt forbrug på uddannelser i OECD. Lande som USA, Canada, Korea og Finland bruger flere penge på videregående uddannelser målt på bruttonationalproduktet, og lande som Island, Norge, Storbritannien og New Zealand bruger flere penge på grundskole og ungdomsuddannelse, end Danmark gør.

Umuligt at sammenligne
”Det er som at sammenligne æbler og pærer. De enkelte landes uddannelsessystemer er skruet meget forskelligt sammen, så man skal passe på med at bruge internationale målinger op mod hinanden,” siger Mie Dalskov Pihl om OECD’s tal.

Når det er sagt, mener Mie Dalskov Pihl også, det er naturligt, at Danmark trods alt ligger højt på listen over forbrug på uddannelser sammenlignet med de fleste andre lande i OECD. I Danmark er uddannelse gratis, og de unge får SU, så de kan undgå at arbejde under uddannelsen.  

”Hvis det var et mål at komme længere ned på OECD’s liste over, hvad vi bruger på uddannelse, skulle vi gøre op med vores velfærdssystem og vores uddannelsessystem,” siger Mie Dalskov Pihl.

Hvis vi trods advarslen om at sammenligne æbler og pærer ser på, hvad Danmark bruger på ungdomsuddannelser, ligger Danmark langtfra højest.

I en statistik over, hvor mange penge – målt i amerikanske dollars – man årligt bruger per elev på ungdomsuddannelser eller tilsvarende uddannelser i de enkelte lande, så ligger Danmark på en 12.-plads ud af 34 OECD-lande – og både efter Sverige og Norge.    

Kristina Aaltonen sidder i Danske Lærerorganisationer International, hvor hun er leder af Bruxelles-kontoret.

Hun mener også, at undervisningsministerens udtalelse om Danmarks forbrug på uddannelse sammenlignet med resten af OECD er problematisk. Blandt andet fordi Danmark er unikt i forhold til børnehaver og SU-systemet.

”At vi bruger mange penge på børnehaver, er ikke et argument for at spare på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, hvor vi jo ikke ligger øverst,” siger hun.  

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby erkender, at Danmark ikke ligger nummer et, når børnehaver trækkes ud af regnestykket.

”Selv om man fraregner SU eller dagtilbud, er Danmark et af de lande, der generelt prioriterer flest ressourcer på uddannelsesområdet,” skriver hun i en mail til Gymnasieskolen, hvor hun også forsvarer regeringens besparelser. Ifølge hende har sektoren generelt en god økonomi.

”Udgifterne er steget med 29 procent på ungdomsuddannelsesområdet og med 37 procent på de videregående uddannelser i perioden fra 2008 til 2015, men der er behov for, at vi hele tiden bliver bedre til at løse eksisterende opgaver smartere og billigere – også i uddannelsessektoren,” skriver hun.