Små gymnasier: Besparelser får konsekvenser for undervisningen

Når besparelserne fra det omdiskuterede omprioriteringsbidrag træder i kraft, bliver det endnu vanskeligere for landets små gymnasier at konkurrere med de store. Det mener rektor Michael Levy Bruus fra Maribo Gymnasium og rektor Johnny Simonsen fra Frederiksværk Gymnasium.

Allerede fra næste år skal der spares to procent i budgettet – stigende med to procent per år frem til 2019. Og det er noget, der kan mærkes på et mindre uddannelsessted som Maribo Gymnasium, fortæller Michael Levy Bruus.

”Hvor vi præcis vil finde pengene, det må vi jo se på – vi er knap gået i gang, men vi er klart nødt til at se på den samlede palette. Vi forsøger naturligvis at værne mest muligt om kerneydelse og læring, men det vil uden tvivl få mærkbare konsekvenser, når vi er oppe på otte procent,” siger Michael Levy Bruus.

Brug for fleksible regler
Begge rektorer kan endnu ikke sige noget konkret om, hvor der skal spares, men de peger begge på, at besparelserne på sigt vil  få indflydelse på skolernes undervisningstilbud, heriblandt udbuddet af studieretninger.

På Frederiksværk Gymnasium efterlyser Johnny Simonsen derfor nogle mere fleksible regler for blandt andet sammenlægning af klasser og studieretninger.

”Især de mindre gymnasier må have større råderum til at planlægge. Vi er temmelig mange små skoler, og hvis vi skal efterleve de samme regler som de større uddannelsessteder, hvor man sidder i en helt anden situation både på økonomi og elevantal, så bliver det for stor en udfordring,” siger Johnny Simonsen.

Også Michael Levy Bruus mener, at der må lempes på reglerne for studieretninger.

”Der er i dag nogle regler omkring samlæsning af fag og studieretninger, samt bindinger omkring for eksempel papegøjeklasser, som man efter min mening bliver nødt til at løsne op for, så de mindre gymnasier fortsat kan opretholde et godt og attraktivt tilbud i lighed med større skoler,” siger han.

Udfordret på to fronter
Samtidig peger begge rektorer på, at små gymnasier i provinsen allerede er pressede. De er blandt andet udfordret demografisk, da mange elever vælger at søge mod de større gymnasier.

”Vi er allerede vant til at skulle spare, da vi har haft tilbagegang i elevtallet og dermed indtægten. Vi har vores eget opland, og der falder årgangene – dertil kommer, at de store skoler også trækker elever herfra. Men det bliver jo ikke nemmere at finde pengene, fordi vi allerede har effektiviseret, tværtimod,” siger Johnny Simonsen.

”Det er først og fremmest fremtidsperspektivet, der ser urimeligt ud. Når vi når op på seks og otte procent i besparelser, så vil vi sandsynligvis blive nødt til at skære på nogle tilbud og muligheder for eleverne,” siger han.

Michael Levy Bruus er enig.

”Der kommer færre og færre unge i vores område. Én ting er, at vi skal spare, men hvis ungdomsårgangene også falder, så bliver det for alvor svært,” siger han.

Det er derfor ikke uden en vis uro, at rektoren på Maribo Gymnasium ser frem mod besparelserne.

”Med en besparelse på otte procent ude i det fjerne, er vi selvfølgelig bekymrede for skolens økonomi, og hvordan vi kan skabe en økonomisk rentabel skole, som stadig er fagligt bæredygtig. Vi skal få fagligheden til at hænge sammen med økonomien, men kan vi blive ved med det, hvis vi skal spare så meget?”