Debat om adgangskrav: Uenighed om karakterfokus i gymnasiet

49 procent mener, at det i nogen grad er rimeligt, at det først og fremmest er karakterer fra gymnasiet, der er afgørende for, hvilken uddannelse man kommer ind på. Det viser tal fra Danmarks Statistik. 

Adgangskravene til de videregående uddannelser var til debat på Folkemødet, da Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) inviterede til diskussion om unges uddannelsesvalg.

Der skal mere til
Rektor på RUC Hanne Leth Andersen mener, det er et problem, at man kun optager på baggrund af karakterer.

“Et gennemsnit er en meget smal karakteristik af en person og vedkommendes egnethed til en bestemt uddannelse. Det har jo intet at gøre med ens øvrige kompetencer. Der skal noget mere til,” sagde hun.

Næstformand i Danske Studerendes Fællesråd Heidi Klokker mener også, at man er nødt til at finde andre optagelsesmetoder. 

“Man har ikke fundet en løsning, der virker, og karakterer er bare den, der kommer tættest på. Men det er skadeligt med så stort fokus på karakterer i gymnasiet. De skal fylde mindre,” sagde hun. 

Det koster boksen
Glem det, lød svaret fra Jakob Rathlev, områdechef hos EVA. Det kan ikke lade sig gøre rent praktisk, påpegede han. 

“Hvert år modtager de videregående uddannelser 250.000 ansøgninger. Hvis man skal sortere på andre måder end gennemsnittet, bliver man ikke optaget samme sommer, og det vil koste boksen i ressourcer,” sagde han. 

En karakter er en bred vurdering, når det er et gennemsnit af to eller tre års skriftlige og mundtlige prøver, mener Jakob Rathlev.

“Elever med højt gennemsnit klarer sig godt i uddannelsessystemmet. Vi skal i stedet fokusere på den gruppe, der har lave karakterer,” sagde han. 

Læring frem for mål
Hanne Leth Andersen mener ikke, at man giver plads til originalitet og kreativitet med den målorienterede skala, man har i dag.

“Vi er nødt til at holde op med at sende det signal, at en studentereksamen handler om at få det højeste gennemsnit. Vi er ved at lave en performancekultur, hvor det handler om at lave et tal og ikke om at lære noget. Det får vi ikke nødvendigvis originaler og spændende mennesker ud af,” sagde hun.  

I stedet skal man skabe en kultur, hvor der er plads til at finde sit eget fokus, mener hun. 

“Det skal være okay, at der er et eller to fag, man ikke går så højt op i, så man kan prioritere det, man interesserer sig for. På den måde får vi en generation, der brænder for noget og vil udvikle fagene,” sagde Hanne Leth Andersen. 

Heidi Klokker mener, at man skal turde eksperimentere meget mere, end man gør nu, for at sikre, at unge har lige muligheder for uddannelse. Det tjener man hjem på mindre frafald, mener hun. 

“Vi skal have meget større fokus på kvote to og på enkelte, adgangsgivende fag. Hvis man har bestået matematik A, er man vel også egnet til at læse matematik,” sagde hun.

Kvote to for dovne akademikerbørn
På RUC bliver 25 procent af de studerende optaget gennem kvote to. Det er ressourcekrævende, indrømmer Hanne Leth Andersen. Men det er uheldigt, hvis der går prestige i at søge ind på bestemte uddannelser, bare fordi man har et højt gennemsnit, mener hun. 

“Vi kan ikke undvære den koordinerede tilmelding. Men i den kan man sagtens sortere på baggrund af gennemsnit, karakterer fra enkelte fag og en motiveret ansøgning. Ellers taber vi dem, der er anderledes, og det er en systemfejl i forhold til at skabe mønsterbrydere,” sagde hun.

Jakob Rathlev mener imidlertid ikke, at kvote to hjælper mønsterbrydere. 

“Der er meget, der tyder på, at kvote to ikke er en god løsning for folk, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem. De dovne akademikerbørn kommer foran i køen, fordi de har lettere ved at performe til en samtale. Karakterer måler vedholdenhed og disciplin. Det er svært at måle i indgangsdøren til en test eller samtale,” sagde han.

Artiklen blev redigeret den 15. juni klokken 11.30.