Karakterræs begrænser mønsterbrydere

Hvordan skaber vi mønsterbrydere i uddannelsessystemet?
Det var titlen på det debatarrangement, tænketanken Cevea og Djøf afholdte torsdag eftermiddag på årets Folkemøde. Blandt paneldeltagerne var Hanne Leth Andersen, rektor på RUC og Tue Johansson, formand for Djøf Studerende. 

Man skiller sig mere ud i gymnasiet
26-årige Maja afleverer speciale i statskundskab til sommer. Hun kommer fra det, man populært sagt kalder et uddannelsesfremmet hjem, hvor hendes mor er deltidsansat rengørringsassistent, og hendes far er kvæginseminør. 

Maja har mærket en klar forskel som mønsterbryder både på gymnasiet og hendes videregående uddannelse. Hun har tilegnet sig samme evner som sine medstuderende på universitetet. Men på gymnasiet var det tydeligt, at hun ikke kunne få den hjælp hjemme, som mange af hendes klassekammerater fik.

“Jeg blev tit rigtig sur, når jeg virkelig havde kæmpet med kommaer i en opgave, og en fra min klasse kom og sagde: “Ja, det var virkelig noget pis med de kommaer! Men så fik jeg bare min far til at kigge på det, og nu er det blevet rigtig godt”,” fortalte hun.  

Bro mellem gymnasiet og universitetet
Tue Johansson, formand for Djøf Studerende, mener, at der er for få, der som Maja klarer sig igennem universitetet, selvom forældrene ikke har en akademisk baggrund. Det er i højere grad “bedsteborgernes børn”, der kommer fra gymnasiet og over på universitetet, påpeger han.

“Vi siger i Danmark, at uddannelse er for alle, men det er altså desværre kun på papiret. Ni ud af ti universitetsstuderende har selv forældre, der er universitetsuddannede. Unge som Maja får det i fremtiden langt sværere, for vi kan ikke spare os til mønsterbrydere,” sagde han. 

Hanne Leth Andersen mener også, at det er vigtigt, at universiteterne og gymnasieskolen har en god kontakt. 

“Der skal være så meget brobygning som overhovedet muligt mellem gymnasiet og de videregående uddannelser. Så længe vi fokuserer så meget på karakterer, får vi nogle uddannelser, der bliver valgt, fordi de kræver et højt snit. Det skal handle om indholdet i uddannelserne, så vi er nødt til at arbejde med andre optagelseskrav.”

Muligheder frem for begrænsninger
Hanne Leth Andersen mener, at det karaktersystem, vi har i dag, skaber usikkerhed. 

“Karakterræset skaber en konkurrence, der gør nogle mere usikre end andre. Der er ikke forskel på intelligensen, men der er forskel på karakterer, når man kommer fra uddannelsesfremmede hjem,” sagde hun.

På universitetet blev Maja klar over, at hun er kommet godt igennem uddannelsessystemet på grund af de muligheder, hun har fået. Hun mener, det er vigtigt at sætte fokus på den positive årsag frem for de begrænsninger, man som mønsterbryder kan have. 

“Jeg klarede mig igennem gymnasiet, fordi jeg blev mødt af et gratis uddannelsessystem – ikke på trods af, at min mor er rengørringsassistent,” sagde Maja.

Artiklen blev redigeret den 15. juni.