Ordblinde elever klarer sig godt i gymnasiet

Mange ordblinde elever klarer sig lige så godt i gymnasiet som deres klassekammerater, der ikke har problemer med at læse og stave. Hvis de altså får den rigtige hjælp.

Det oplever læsevejlederne på landets gymnasier gang på gang, og nu har de også tal, der dokumenterer det.

En ny undersøgelse viser, at knap hver tredje (29 procent) af de ordblinde elever i undersøgelsen, der blev student i 2014, fik et karaktergennemsnit på 7,1 eller mere.
Næsten halvdelen fik et karaktergennemsnit på mellem 4,1 og 7. Undersøgelsen omfatter knap 200 elever fra både stx, hf, hhx og htx.

Til sammenligning var landsgennemsnittet på stx samme år 7,1, viser statistik fra Undervisningsministeriet. Stx har det højeste karaktergennemsnit blandt de fire gymnasiale uddannelser. Det laveste landsgennemsnit stod hf for med 6,2.

Hører hjemme i gymnasiet
Det er Foreningen for læsevejledere ved de gymnasiale og videregående uddannelser, der står bag undersøgelsen. Tallene er indhentet fra læsevejledere over hele landet. 

Selvom undersøgelsen er forholdsvis lille, er den i den grad brugbar, fordi den viser en tydelig tendens, mener læsevejledernes formand Anna Holm Grønlund.

”Undersøgelsen viser, at ordblinde elever, der får den rigtige støtte lige fra starten, klarer sig lige så godt som alle andre elever. Derfor er det fuldt berettiget, at de går i gymnasiet,” siger Anna Holm Grønlund, der er lærer og læsevejleder på Nyborg Gymnasium.

Undersøgelsen viser også, at frafaldet blandt de ordblinde elever i gymnasiet svarer til frafaldet på landsplan.

Alle bliver screenet
Anna Holm Grønlund ser tallene i undersøgelsen som udtryk for, at læsevejledernes arbejde bærer frugt.

”Der er ingen tvivl om, at mange af de ordblinde elever ellers ville falde fra,” siger hun.

Langt de fleste gymnasiale uddannelser har i dag en eller flere lærere, der er uddannede læsevejledere. De laver typisk obligatoriske screeninger i dansk for alle elever, når de begynder i 1.g og på 1.hf for at få et hurtigt overblik over, hvem der har læse- og skrivevanskeligheder.

”De elever får så efterfølgende tilbud om en specifik test for ordblindhed,” forklarer Anna Holm Grønlund.

I en gennemsnitlig gymnasieklasse er der i dag to elever, der er ordblinde i større eller mindre omfang. Dertil kommer omkring fem elever, der er svage læsere.

It-rygsæk hjælper
De ordblinde elever på gymnasierne får tilbudt en it-rygsæk. Den består af en bærbar computer med forskellige programmer, der kan hjælpe eleverne med at læse og skrive – blandt andet er der en udvidet stavekontrol. Til it-rygsækken hører også en scanner, så eleverne kan scanne tekster ind og få dem læst op af computeren og en diktafon, så de kan indtale noter. Desuden får de et abonnement til Nota, der er det nationale bibliotek for lydbøger.

Derudover tilbyder mange skoler særlige studiestøttetimer og ekstra tid til både mundtlige og skriftlige eksamener.

Pjæk og toiletbesøg
En del af eleverne finder først ud af, at de er ordblinde, efter de er startet i gymnasiet og er blevet screenet. De har klaret sig gennem folkeskolen, uden at man har fået diagnosticeret, hvad der var galt.

”De har formået at kompensere, så deres problemer ikke har været tydelige. Nogle har pjækket hver gang, det var svært, eller er gået på toilettet, når det var deres tur til at læse op. Andre har klaret sig igennem ved at knokle, men når de så når gymnasiet, og mængden af læsestof og niveauet stiger, så bliver det for svært,” fortæller Anna Holm Grønlund.

Fælles for dem er, at de har haft en rigtig svær skolegang og følt sig stemplet som dumme. Og nogle har været tæt på at give op.

”De kommer alle med noget indeni, der gør ondt,” siger hun.

Derfor bliver de fleste også enormt lettede over at finde ud af, at der en forklaring på deres vanskeligheder, og at de med den rigtige hjælp kan komme til at klare sig godt. Der er dog også enkelte elever, der har svært ved at acceptere, at de er ordblinde, forklarer Anna Holm Grønlund.

”Der er desværre stadig en masse tabuer forbundet med at være ordblind.”

Adgangskrav vil lukke døren
Hun mener, at det er på høje tid, at samfundet begynder at se ordblinde som en ressource i stedet for en byrde. Det håber hun, at undersøgelsen kan bidrage til.

”Ordblinde elever er lige så velbegavede som deres klassekammerater og kan blive lige så gode studerende, så selvfølgelig skal de have mulighed for at gennemføre gymnasiet og få en videregående uddannelse. Ikke mindst når regeringen ønsker, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse,” siger Anna Holm Grønlund.

Mange ordblinde elever har endda ofte nogle særlige styrker, påpeger hun.

”De er vant til at arbejde hårdt og er ofte meget kreative, fordi de har været vant til at håndtere ting på anderledes måder.”

Hun frygter, at et adgangskrav til gymnasiet vil smække døren i for nogle af de ordblinde elever, der i dag får en studentereksamen.

”En del kommer med dårlige karakterer fra folkeskolen, men bliver fantastiske studenter med matematik på A-niveau. Det vil være ærgerligt at miste dem,” siger Anna Holm Grønlund.

Læs om Jens Bebe Hansen, der er ordblind og går i 3.g på Nyborg Gymnasium: “Lærerne i folkeskolen stemplede mig som dum”