Sommerferien nærmer sig: Nu skal du tjekke om timerne passer

På mange skoler er andet skoleår med tidsregistrering snart slut. Det er dog ikke ensbetydende med, at registreringen af timer forløber helt problemfrit alle steder. Især opgørelsen af merarbejde har voldt problemer på visse skoler.

Under alle omstændigheder er foråret et godt tidspunkt at forholde dig til, om du havner på 1.924 timer, som årsnormen lyder, eller om du bevæger dig mod merarbejde.
Hvis din tidsregistrering peger i retning af, at du ender med at have arbejdet flere timer end årsnormen, er det vigtigt, du reagerer og forholder dig til det nu.

Sådan lyder opfordringen fra to af GL’s konsulenter.

”Hvis din tidsregistrering viser for mange timer, er den bedste løsning, at du med din leder kan finde en måde at flekse dine timer resten af skoleåret. I eksamensperioden kan nogle lærere arbejde færre timer og dermed flekse timer, så timeregnskabet kommer til at passe,” siger konsulent Pia Boisen.

Usikker eksamensperiode
Konsulenterne erkender, at det på nogle skoler på nuværende tidspunkt kan være uforudsigeligt, hvor travl eksamensperioden bliver. Men under alle omstændigheder er det vigtigt, at lederen ved, at den enkelte lærer har behov for at flekse for at få timeregnskabet til at gå op. På den måde kan lederen tage individuelle hensyn, når der skal fordeles censoropgaver, eksamensvagter og andre opgaver i slutningen af skoleåret.

Samtidigt er det også vigtigt, at den enkelte lærer forholder sig til, hvor mange opgaver hun har eller skal gå i gang med resten af året. Hvis en lærer ligger højt i timeregnskabet er det for eksempel ikke smart at arbejde over resten af skoleåret for at forberede næste skoleår.  

Tænk på næste skoleår nu
Når det også er vigtigt for lærerne at lave et skøn over, hvor tæt på eller langt fra de er fra at lande på 1.924 timer, handler det også om næste skoleår. Hvis en lærer har haft opgaver, som kommer til at tage mere end 1.924 timer i år at løse, kan læreren aftale med ledelsen, at timerne afspadseres i det næste skoleår.

”Hvis læreren skal afspadsere næste skoleår, kræver det også, at ledelsen giver plads til det i opgaveporteføljen. Der skal være en reel mulighed for at afspadsere, og derfor skal læreren fritages for nogle opgaver,” siger konsulent Claus Schreiner Andersen.

GL anbefaler, at læreren får mulighed for at afspadsere hele dage, da der ellers kan være en risiko for, at afspadseringen ”forsvinder” eller bliver ”glemt” i det næste travle skoleår.

Færre opgaver næste år
Hvis en lærer ganske enkelt har haft for mange opgaver eller for tidskrævende opgaver til at kunne løse dem på 1.924 timer i år, er det også nu, at ledelsen skal forholde sig til det i planlægningen af næste skoleår.

”Hvis den enkelte lærer har fået opbygget merarbejde i år, bør ledelsen fritage læreren for nogle opgaver til næste skoleår, så det ikke gentager sig,” siger Pia Boisen.

De to konsulenter tager som udgangspunkt, at lærere og ledelse i løbet af året har forholdt sig til den enkeltes lærers tidsregistrering og arbejdsopgaver. Hvis læreren for eksempel har oparbejdet en stor pukkel af merarbejdstimer og først i slutningen af skoleåret fortæller det til ledelsen, kan det blive et problem at få timerne godkendt som merarbejde. Moderniseringsstyrelsen anbefaler også i deres vejledning om arbejdstidsreglerne, at medarbejdere og ledelse jævnligt forholder sig til timerne.

”Hvis du som lærer kan se, at dine opgaver hver måned kræver, at du arbejder flere timer, så skal du sige til i god tid, så ledelsen kan forholde sig til, om du skal fratages nogle opgaver, eller at opgaverne skal løses anderledes,” siger Claus Schreiner Andersen.

Forskllige tidspunkter for timeopgørelse
Det er forskelligt fra skole til skole, hvornår årsnormen bliver opgjort. På nogle skoler vælger man at følge kalenderåret, hvilket har den fordel, at udsving i eksamensperioden kan hentes inden januar. På de skoler hvor årsnormen følger skoleåret, varer det dog ikke længe, før eventuelt merarbejde skal opgøres.

Ifølge overenskomsten skal du i tilfælde af, at du har arbejdet mere end årsnormen på 1.924 timer, lave en skriftlig redegørelse for merarbejdets omfang og karakter til ledelsen. På mange skoler er der skriftlige retningslinjer for, hvordan eventuelt merarbejde skal indberettes. De kan være aftalt med tillidsrepræsentanten eller i samarbejdsudvalget.

Ledelsen skal lave en konkret, individuel og saglig begrundelse for fastsættelsen af merarbejdets omfang. I ledelsens skøn indgår, om arbejdstiden er anvendt efter ledelsens anvisninger og i overensstemmelse med skolens mål.

Løn eller afspadsering
Ifølge GL’s konsulenter er det derfor også vigtigt, at ledelsen i løbet af året har forholdt sig til lærerens tidsregistrering.

På de fleste skoler sker opgørelsen af merarbejde gnidningsfrit. De lærere, som ikke lander på årsnormen på 1.924 timer og har merarbejde, får enten udbetalt løn eller afspadserer merarbejdet. Der er dog også skoler, hvor opgørelsen af merarbejdet volder problemer.

”På nogle skoler er der ledelsesudmeldte akkorder, hvor ledelsen ikke tager individuelle hensyn eller hensyn til uforudsete ting, som for eksempel at et bestemt hold er vanskeligt og tager uforholdsmæssigt mere tid,” siger Claus Schreiner Andersen.

GL anbefaler, at lærerne, som kan se, at de vil få merarbejde, taler med deres tillidsrepræsentant. GL opfordrer også til, at de enkelte skoler udarbejder retningslinjer for, hvornår og hvordan lærerne skal lave opgørelser over deres eventuelle merarbejde.