Stress: Underviserens usunde plageånd

Stress æder din motivation. Og hvis du ikke er motiveret, er det virkelig op ad bakke at motivere dine elever. Isoleret set betyder stress derfor ganske enkelt, at du bliver en dårligere lærer, og på den måde kan stress meget vel føre den enkelte lærer ind i en ondspiral.

Det er forsker og arbejdspsykolog Einar Baldursson fra Aalborg Universitet, som ridser dette dilemma op for undervisere med arbejdsrelateret stress.

”Stress svækker dine evner som underviser. Du bliver bogstaveligt talt dum af stress. Stressen svækker korttidshukommelsen, den svækker koncentrationsevnen, den svækker evnen til at lære nyt. Du har brug for et mentalt kort i undervisningssituationen, som giver dig overblik over, hvor langt du er nået, og hvad du har sagt, og de evner svækkes under stress,” siger han.

På toppen af stresslisten
Gymnasielærere er blandt de mest stressede faggrupper i Danmark. Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at ud af 35 faggrupper ligger gymnasielærere nummer to i spørgsmålet: Har du følt dig stresset inden for de sidste 14 dage? Seks procent svarer ”hele tiden”, mens 15 procent ofte har følt sig stresset i de sidste 14 dage.

Disse tal er indsamlet, før OK 13 blev indført på landets gymnasier. Når stress­forskning viser, at alene forandringer er en stressfaktor, så er det nok ganske sandsynligt, at problemerne med stress er steget blandt lærerne på landets skoler.

Gymnasielærere har mulighed for at få rådgivning og blive henvist til en psykolog via den såkaldte DUS-rådgivning (Danske Underviserorganisationers Samråd). Sidste år blev 177 gymnasielærere henvist til psykolog via rådgivningen. Den hyppigste årsag er arbejdspres, de fleste er kvinder, og aldersmæssigt ser det ud til, at lærere i 30’erne rammes hårdest. DUS-rådgivningen er et tilbud, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) kan henvise til, hvis en lærer henvender sig.

DUS-tallene kan med andre ord ikke bruges som en opgørelse over omfanget af stress, men mere som et billede på et problem. Og DUS-tallene viser, at lærere også før OK 13 fik psykologhjælp på grund af arbejdspres, men at tallene har været stigende over årene.

Einar Baldursson mener dog også, at lærerrollen generelt er blevet mere stressende ikke bare i de sidste to år, men over en årrække. Han peger på, at det primært skyldes ”politiske beslutninger”, som blandt andet har skruet arbejdstempoet i vejret og intensiveret måle- og vejekulturen i det offentlige.

”Niveauet af arbejdsbelastning for undervisere har været stigende i flere år. Der er blevet kortere afstand mellem de intensive perioder, og der er blevet mindre tid til at finde sit ståsted igen efter en spidsbelastning,” siger han.

Ifølge ham er det ikke et problem at arbejde i spidsbelastninger, ja, det kan ligefrem være sjovt, hvis der også er tid til at puste ud og finde overskuddet og sig selv igen bagefter. Problemet er, at hvis du går halvtræt ind i en intensiv periode med for mange opgaver, så er risikoen for, at stressen rammer dig, større.

Sygemeldte lærere
På Risskov Gymnasium har flere lærere mærket på deres egen krop, hvordan det er, når stressen rammer hårdt. I forrige skoleår var fire lærere sygemeldt på grund af arbejdsrelateret stress – den ene var væk fra skolen i et halvt år.  

Tillidsrepræsentant Jesper Thomsen Lemke fortæller, at lærerne også kunne blive ramt af stress før, men under det første år med OK 13 steg stressniveauet meget.

”Med OK 13 fik vi fjernet et råderum, som blev overdraget til ledelsen. Det stod ikke klart, hvordan ledelsen ville bruge det råderum, og det gjorde det svært at navigere i som lærer. Vi har været igennem en stor omvæltning i vores måde at arbejde på, og mange har savnet nogle klare udmeldninger og kommunikation fra ledelsen,” siger Jesper Thomsen Lemke.

Da opgaverne blev fordelt blandt lærerne i sidste skoleår, følte mange, at de var planlagt helt op til loftet, fortæller han

”Når der så kom uventede opgaver, eller opgaver tog længere tid end forventet, så pressede det lærerne,” siger Jesper Thomsen Lemke.

Det var blandt andet derfor, at de fire kolleger blev sygemeldt med arbejdsrelateret stress.

Siden da er der blevet udarbejdet en ny stresspolitik på Risskov Gymnasium via samarbejdsudvalget.

“Vores stresspolitik understreger, at alle bærer et ansvar for, at stress opdages i tide. Det er blevet konkretiseret, hvad både ledelsen og kollegerne kan gøre for at forebygge stress,” siger Jesper Thomsen Lemke.

Det handler om dit liv
Malene Friis Andersen er forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun har lavet et forskningsprojekt, hvor hun blandt andet i syv måneder har fulgt 17 mennesker, som var sygemeldt på grund af arbejdsrelateret stress. De var alle videns- eller relationsmedarbejdere – blandt andet lærere.

Alle havde det til fælles, at de var blevet sygemeldt efter en periode med forandringer på deres arbejdsplads – for eksempel besparelser eller omstruktureringer.

”Ofte er det en eskalerende proces, som kan have taget måneder eller år. Til sidst kan det være en konflikt, som vælter læsset,” siger Malene Friis Andersen.

Hun beskriver, at en tilsyneladende moderne arbejdsplads uden farlige maskiner og kemikalier alligevel godt kan være farlig for den enkelte. Ikke fysisk – men psykisk. Tidligere var en medarbejder bare en brik, som skulle få produktionsapparatet til at køre. I dag er den enkelte medarbejder arbejdspladsens produktionsapparat.

”For eksempel kan en gymnasielærer kun løse sine opgaver ved at bruge sin personlighed, fantasi, kreativitet og samarbejdsevne. Gymnasielærerens arbejde er en stor del af vedkommendes identitet og dermed vedkommendes liv. På en arbejdsplads med et godt psykisk arbejdsmiljø er det en win-win-situation. Medarbejderen kan bruge sig selv og sin faglighed, og arbejdspladsen har en engageret og dygtig medarbejder,” siger Malene Friis Andersen.

Men når det psykiske arbejdsmiljø ikke er godt, risikerer den enkelte medarbejder at blive mere sårbar. Krav, arbejdspres og konflikter begynder at fylde mere. Engagement, motivation og kreativitet kommer sjældnere på besøg hos den stressramte medarbejder.

Når ens arbejde er en væsentlig del af ens identitet, kan det gøre ondt og være en nedslående oplevelse.

”Du bliver bragt i en situation, hvor du er i tvivl om dit eget værd, om din personlighed og dermed også dig selv som menneske,” siger Malene Friis Andersen.

En af de stressramte interviewdeltagere fortalte, at hun var blevet kritiseret af en kollega, og kollegaen sluttede af med at sige, ”men du skal ikke tage det personligt”.

”Pointen er, at det er personligt. Arbejdet bliver en arena, hvor vi kæmper for vores identitet. Det fører til indre konflikter, hvis det ikke går godt. Så tænker man: Jeg slår ikke til, jeg er ikke god nok,” siger Malene Friis Andersen.

For en stressramt kan det være en negativ spiral.

Ligesom Einar Baldursson pointerer Malene Friis Andersen, at stress går ind og nedsætter arbejdsevnen – for eksempel på grund af koncentrationsbesvær og hukommelsessvigt. Det betyder, at samtidig med at du ikke føler, du slår til som menneske, svigter din hjerne og måske nærmest bekræfter dig i, at du ikke er god nok.

Malene Friis Andersen beskriver, hvordan mange stressramte begynder at bruge mere og mere tid på deres arbejde for bare nogenlunde at følge med. Samtidig nedprioriterer de venner, tid med familien, motion og andre ting, som måske ville dæmpe stressen lidt.

”Stressramte hænger i med næb og kløer og kæmper for at opretholde sig selv,” siger Malene Friis Andersen.

For nogle lykkes det ikke.

Stress skader på langt sigt
Einar Baldursson ønsker, at arbejdsmarkedet får et mere nuanceret billede af stress. Han påpeger, at det i virkeligheden er meget sjældent, at stress fører til et sammenbrud og en sygemelding.

”I stresskampagner fokuseres der altid på dem, som er lige ved at gå ned med stress eller er blevet syge. Det svarer til, at vi i forhold til trafiksikkerhed kun interesserede os for uheld, hvor bilen er totalskadet. Stress fører faktisk sjældent til sammenbrud og sygemelding, men stress er alvorligt, fordi langtidsomkostningerne ved langvarig stress er meget store,” siger han.

Han henviser til international forskning, som blandt andet viser, at længerevarende stress på sigt øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, astma og allergi og fremmer hjernens ældningsproces. Stress øger også risikoen for depression.

”Derudover nedsætter stress også en lang række kvaliteter i hverdagslivet. Der er mange grunde til at tage stress alvorligt,” siger Einar Baldursson.

Læs hele temaet om stress i det nye nummer af Gymnasieskolen her