Svært for stressramte lærere at komme tilbage

Gymnasielærere, der har været sygemeldt med stress, føler sig ofte alene og uden støtte, når de vender tilbage til arbejdspladsen.

Flere gymnasier har en stresspolitik for, hvordan en sygemeldt lærer skal vende tilbage efter en periode med stress. Men en ting er de fine ord på papiret, noget andet er virkeligheden.

Det mærker man hos Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS). Her kan stressramte gymnasielærere få hjælp af konsulenterne i rådgivningen og blive henvist til en psykolog. I 2014 kontaktede knap 200 gymnasielærere DUS.

”Der findes fornuftige planer, men de fine ord og hensigter bliver ikke altid fulgt, når en stressramt lærer skal tilbage på skolen,” siger Henry Charles Holm, der er konsulent hos DUS.

Han oplever, at de stressramte gymnasielærere – allerede efter få dages sygemelding – bekymrer sig over, hvordan de skal komme i gang med arbejdet igen.

”At hoppe på et tog, mens det kører, er enormt svært. Derfor anbefaler vi, at lærerne kommer på reduceret tid, når de skal i gang igen. For eksempel på halv tid eller en tredjedel tid de første to uger, og så kan man lægge mere på hen ad vejen. At komme gradvist i gang og finde de små forandringer, der kan skabe de største forskelle, er ifølge forskningen den bedste løsning,” siger Henry Charles Holm.

Han råder også altid lærerne til at tage fat i deres tillidsrepræsentant.

”Tillidsrepræsentanten ved sandsynligvis, hvad man tidligere har gjort i lignende tilfælde. Det ved man sjældent som almindelig lærer. Det betyder, at man har én, man kan afstemme forventninger med, inden man går til en samtale med ledelsen, og det er vigtigt” siger Henry Charles Holm.

Tilbage i gamle vaner
Det er ikke kun på gymnasierne, at planernes flotte ord og hensigter i mange tilfælde ikke bliver fulgt, når lederen og kollegerne først har budt deres kollega velkommen tilbage. Det er et generelt problem på tværs af brancher.

Risikoen er, at den sygemeldte medarbejder hurtigt bliver udsat for samme arbejdsbelastning igen og i værste tilfælde får et tilbagefald og en ny sygemelding. Det viser et omfattende litteraturstudie af international forskning om, hvordan det går, når sygemeldte med stress eller depression vender tilbage til arbejdspladsen.

Studiet er en del af en ny ph.d., som er lavet af Malene Friis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

”Planerne er umiddelbart fornuftige, men er vanskelige at realisere. På arbejdspladsen er det ’business as usual’, og lederen og kollegerne har ikke tid til at give støtte til den tilbagevendte. Nogle gange har medarbejderne mere travlt – netop på grund af den sygemeldte. Det kan være svært at finde ressourcerne til en mentor eller anden støtte, som den sygemeldte måske har brug for,” siger Malene Friis Andersen.

Henry Charles Holm fra DUS oplever dog også enkelte lærere, der har fuld opbakning fra ledelsen og nærmest kan få det, som de vil, når de vender tilbage efter en stresssygemelding.

”Det er et fåtal. Men noget kunne tyde på, at ledelsen på nogle skoler gør forskel på lærerne,” siger han.  

Frygter afskedigelse
Det er dog også ofte den sygemeldte selv, der på trods af aftaler med lederen om det modsatte hurtigt tager for meget ansvar på sig. Det kan skyldes en ansvarsfølelse over for de travle kolleger og/eller, at den enkelte selv hurtigt vil normaliseres. Nogle er ligefrem bange for at blive afskediget, viser Malene Friis Andersens studie.

”Det er en udfordring at begrænse sig og følge en plan om en langsom tilbagevenden til arbejdspladsen,” siger Malene Friis Andersen.

Hun fortæller, at et hollandsk studie viser, at der er 20 til 30 procent risiko for, at den sygemeldte med stress eller depression får et tilbageslag og igen må melde sig syg.

Henry Charles Holm fra DUS genkender det uheldige mønster. Også stressramte danske gymnasielærere har travlt med at tage mange arbejdsopgaver på sig, når de kommer tilbage.

”Det handler om anerkendelse og dårlig samvittighed. ’Nej, hvor er det flot, at du er kommet godt tilbage.’ Det er det, lærerne higer efter at høre.”

Frygten for at blive fyret mærker han også hos lærerne.  

”Står skolen foran afskedigelser, tror de, at de står først i køen,” siger Henry Charles Holm.
 

Læs tema om stress i det nye nummer af Gymnasieskolen her