”Stress forebygges i fredstid”

På et almindeligt gymnasium er en eller to lærere hver dag sygemeldt på grund af stress. Det vurderer stressforsker Bo Netterstrøm, som er overlæge på arbejdsmedicinsk klinik.

Han har forsket i og arbejdet med stress siden 1970’erne og kender fænomenet så indgående, at han både kan slå fast, at stress er et alvorligt problem, men samtidig også, at fænomenet er fuldstændig normalt, og at det heldigvis kan forebygges.

Går du ind på en arbejdsplads i Danmark, vil 15 procent af medarbejderne være stressede – på et gymnasium er det tal højere, viser undersøgelser fra Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

14 dage med stress
Det er ikke de samme 15 procent, som er stressede hver dag. Nogle er stressede i en kort periode, andre i længere tid. Travlhed og stress i en kort periode er ikke et problem for helbredet, men hvis du er stresset 14 dage i træk, er det ifølge NFA usundt.

Stress er kroppens naturlige reaktion, når vægtskålen med arbejds- og privatlivets belastninger vejer mere end vægtskålen med dine ressourcer, fortæller Bo Netterstrøm.

”Det er vigtigt at vide, at stress er en naturlig reaktion på, at man er belastet. De fleste bliver forbløffede og kede af det, når stressen belaster dem. Det er også godt at vide, at det går over igen, hvis du rammes af stress,” siger Bo Netterstrøm.

Han har oplevet mænd i 60’erne, som tror, de har fået Alzheimers, men som blot er så stressede, at det går ud over deres hukommelse. Det kan være mænd, som tidligere kunne klare de samme belastninger, men som nu koger over i hovedet, når hverdagen bliver for travl.

Travlt er ok
Bo Netterstrøm beroliger mennesker, som i perioder har travlt og løber lidt for stærkt.

”Det gør ikke noget at føle sig stresset i en kort periode. Problemet er, når du begynder at få symptomer – for eksempel at du bliver glemsom, ikke kan koncentrere dig, sover dårligt om natten og er meget træt. Det er faresignaler, som du skal reagere på – og det er vigtigt at lytte til din krop,” siger han.

Bo Netterstrøm forklarer, at den negative stress skal forebygges, når du har det godt.

”Stress skal forebygges i fredstid. Mit bedste stressråd er at have et godt socialt netværk. Tal med din kone, venner og kolleger og vær åben. Folk som isolerer sig og er alene bliver mere stressede end andre,” siger han.

Han mener, det gælder om at dyrke de kolleger, man er på god bølgelængde med. Snak sammen, lyt til hinanden og hold øje med, om andre hænger med næbbet, lyder rådet.

”Når du er stresset, er det ikke altid, du er ærlig over for dig selv og mærker efter, hvordan du har det. Men dit sociale netværk kan forhåbentligt gribe fat i dig og sige, det kører vist ikke helt for dig for tiden,” siger Bo Netterstrøm.

Lederen kan hjælpe
Lederen spiller ifølge Bo Netterstrøm også en vigtig rolle for at forebygge stress. Den gode leder opfanger stresstegn fra medarbejderne og tager en snak med dem, inden det bliver alvorligt.

Det er lederen, som leder og fordeler arbejdet, og lederen kan også rette op på det, hvis en medarbejder har fået for mange opgaver, mener Bo Netterstrøm.

”Der kan også være en medarbejder, som er ved at blive skilt, og lederen kan sige, at det er okay, at vedkommende ikke kører på fuld kraft i en periode,” siger Bo Netterstrøm.

Gymnasieskolen har tidligere beskrevet, hvordan det ofte er meget ambitiøse lærere, som rammes af stress. Bo Netterstrøm mener, at lederne også kan hjælpe de mennesker.

”Perfektionister bliver mere stressede end andre mennesker. Hvis en medarbejder ikke ved, hvor grænsen går for, hvornår det er godt nok, er det en leders opgave at hjælpe med det,” siger Bo Netterstrøm.

Han mener dog også, at den enkelte lærer må lytte til sig selv.

Maksimum 40 timer om ugen
”Undervisning kan ikke måles og vejes. Du må tage en beslutning for, hvad din grænse er. Det kan være, du skal være lidt firkantet og sige, at jeg ikke arbejder mere end 40 timer om ugen. Det kan være måden at beskytte sig selv på.”

Han mener dog, at det er utopi at indrette en arbejdsplads uden stress. Det afgørende er at få stoppet stressen, så den ikke bliver et problem.

Forventningsafstemning er et nøglebegreb for at opnå det mål.

Leder og medarbejder skal afstemme forventninger til hinanden. Og den enkelte skal afstemme sine egne forventninger til sig selv, så de passer med virkeligheden.

”Hvis du har for høje forventninger til dig selv, og hvad eleverne skal få ud af din undervisning, så bliver du ked af det, når det ikke bliver opfyldt,” siger Bo Netterstrøm.

Omvendt peger han på, at arbejdsglæden forhåbentligt vil vise sig, hvis lederens og medarbejderens forventninger til arbejdet harmonerer, at læreren lever op til sine egne forventninger, og eleverne oven i købet også er tilfredse.