Kort før sommerferien: Stadig usikkerhed om merarbejde

Selv om solcreme og parasoller for længst er fundet frem, er der blandt mange lærere stadig usikkerhed om, hvad der skal ske med merarbejde, når skoleåret slutter.

Gymnasieskolen har været i kontakt med en række tillidsrepræsentanter og formænd for GL-netværk. Deres beretninger danner et kludetæppe af forskellige fortolkninger og udmeldinger om merarbejde fra ledelsen på skolerne.

For eksempel fortæller en tillidsrepræsentant, at ledelsen mener, at timer ud over 1.924 på et år er ”interessetid”. Et andet sted har ledelsen meldt ud, at tidsregistreringen ikke vil blive brugt til noget. Det er på nogle skoler det tætteste, lærerne er kommet på en klar udmelding fra ledelsen.

Andre steder er der dog ved at ske en udvikling i mere positiv retning set med lærernes øjne.

Som en netværksformand formulerer det, så er det ”mit indtryk, at rektorerne er ved at kravle ned fra træet og nok langt hen ad vejen vil finde mindelige løsninger”.

Her er lærerne tilfredse
Andre steder lyder mere positive historier.

På VUC Djursland blev årsopgørelsen gjort op den 30. april. Alle de lærere, som havde merarbejde, fik det godkendt, og derefter kunne alle starte på en frisk.

”Der har hos os ikke været tvivl om, at vi ville få anerkendt de timer, vi har skrevet på i løbet af året,” siger Lone Vase Bendtsen, tillidsrepræsentant på VUC Djursland.

Ledelsen har holdt møder med lærerne tre gange om året, og her har nogle lærere fået anvisninger om at skære ned på rettearbejde eller andre ting, som kunne få timeforbruget lidt ned. På møderne har ledelsen snakket med lærerne om, at de skal undgå merarbejde.

Alligevel endte en del lærere med at få merarbejde. De fleste havde kun få timer, mens en enkelt havde plus 160 timer på kontoen. Alt merarbejde er dog blevet godkendt og afspadseres eller udbetales med faktor 1,5.

Stor usikkerhed
En undersøgelse fra april blandt tillidsrepræsentanter viste, at der var stor usikkerhed om, hvordan ledelsen ville håndtere merarbejde. På 80 procent af skolerne med tidsregistrering vidste tillidsrepræsentanterne ikke, hvordan ledelsen ville håndtere merarbejde.

Hvad tallet er nu, vides ikke. Sandsynligvis er flere ledere kommet ud af busken, nu hvor skolerne har overblik over lærernes eksamener og censoropgaver.

På Langkaer Gymnasium fortæller tillidsrepræsentant Hans-Henrik Christensen, at der i løbet af året har været en fornuftig dialog mellem ledelse og lærere. Han forventer derfor også, at det meste af det merarbejde, som lærerne nu melder ind til ledelsen, bliver godkendt og udbetalt.

Ifølge tillidsrepræsentanten har ledelsen dog ikke fulgt tidsregistreringen hen over året.

”Begge parter har dog handlet med det udgangspunkt at få OK 13 til at fungere. Lærerne har været med til at få bragt merarbejdet betydeligt ned i forhold til sidste år. Og lærerne har sagt i løbet af året, hvis de har haft for meget at lave, og så er der i nogle tilfælde taget opgaver fra dem,” siger Hans-Henrik Christensen.

Han mener, at det er vigtigt for lærerne, at ledelsen melder klart ud angående merarbejde.

”Ledelsen skal anerkende lærernes tidsregistrering, og det gør ledelsen blandt andet ved at godkende, hvis lærerne har haft merarbejde i løbet af året,” siger Hans-Henrik Christensen.

GL: Ledelsen skal give klar besked
På en anden skole er der her få uger før sommerferien stadig stor usikkerhed.

”Vi har fået at vide, at vi skal få vores timer til at passe med 1.924 timer. Vi går ud fra, at vi ikke får afspadsering eller udbetaling for timer derudover. Sådan tolker vi ledelsens udmelding,” siger en tillidsrepræsentant fra en lille skole. Hun ønsker dog ikke at stå frem.

Ronald Karlsen, som er formand for overenskomstudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), mener her kort før sommerferien, at ledelserne skal give lærerne klar besked om merarbejde.

”Nu burde ledelsen vide, hvor mange timer den enkelte lærer ender på, derfor er det svært at forstå, hvorfor ledelsen ikke melder ud til lærerne, hvordan de skal forholde sig til merarbejde. Det er frustrerende ikke at vide, hvad der skal ske med de timer, man har arbejdet for meget,” siger han.

I overenskomsten står der, at den ansatte skriftligt skal redegøre for grundlaget for merarbejde, dettes karakter og timeforbruget.

Ronald Karlsen mener, at det i de fleste tilfælde bør være ganske enkelt. Når en lærer løbende har skrevet sine timer ned og indleveret dem til ledelsen for eksempel en gang om måneden, så svarer det ifølge ham til en skriftlig redegørelse.

”Hvis ledelsen over året har godkendt timeregnskabet, så bør timeregnskabet svare til en skriftlig redegørelse,” siger Ronald Karlsen.

Svært at definere merarbejde
Hvis en lærer for eksempel ender i 60 timer plus, og det er timer, som er løbet på fra skoleårets begyndelse, mener Ronald Karlsen, at det vil være umuligt at redegøre for, præcis hvilke timer som udløste merarbejdet.

Det betyder dog til gengæld også, at læreren, som hen over året har fået flere og flere timer på kontoen, skal gøre lederen opmærksom på det. På den måde kan lederen og læreren sammen finde ud af, hvordan merarbejde undgås. Det er for sent at gøre noget ved det et par uger før sommerferien.

Ronald Karlsen undrer sig over, at ledelserne på mange skoler ikke tager tyren ved hornene og melder ud, at merarbejde giver afspadsering eller ekstra kroner på lønkontoen.

”Det har aldrig været noget problem at udbetale løn for lærernes merarbejde. Ingen skoler er gået fallit, selv om de har udbetalt penge for merarbejde år efter år efter år,” siger Ronald Karlsen, som mener, at merarbejdet nu er bragt betydeligt ned i forhold til den tidligere overenskomst.

Kan ende i voldgiftssager
Ingen har et overblik over, hvor meget merarbejde lærerne har stående på deres tidsregistreringer. Som Gymnasieskolen tidligere har skrevet, bruger ledelsen eksamensperioden aktivt til at få nedbragt merarbejde, for eksempel ved ikke at sende lærere med plus på timeregnskabet ud som censor. Eksamensperioden vil derfor sandsynligvis betyde, at der bliver høvlet timer ned på mange læreres saldo.

Ronald Karlsen forklarer, at GL tidligst i august har et overblik over merarbejdet. Og for nogle lærere vil det først være på det tidspunkt, at de får at vide, om deres ledelse godkender deres merarbejde eller ikke.

Han tror ikke, det går glat igennem alle steder.

”Jeg tror, det bliver aktuelt med voldgiftssager,” siger Ronald Karlsen.