Den første gang med tidsregistrering og eksamen

Eksamensperioden er i gang, og årsafslutningen nærmer sig. Det er første år med OK 13 og derfor også første gang, gymnasielærere skal tidsregistrere deres arbejde med eksamen.

Alt eksamensarbejde skal tidsregistreres ligesom det daglige arbejde, hvis andet ikke er aftalt på skolerne, skriver Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) på deres hjemmeside. Men det kan være svært at regne ud, hvordan man rammer de 1.924 timer ved årsafslutningen. GL har givet nogle eksempler på, hvordan arbejdstiden kan se ud i eksamensperioden på deres hjemmeside.

Gymnasieskolen har talt med to tillidsrepræsentanter om tidsregistrering i eksamensperioden. De griber opgaven an på forskellige måder.

Arbejde overføres til næste skoleår
På Erhvervsgymnasiet Grindsted gør de timerne op inden eksamen og tæller timerne derfra. Tidsplanen går fra starten af en eksamensperiode til den næste tid med eksamener. Det nuværende arbejde med eksamen bliver ført over til det nye skoleår, fortæller tillidsrepræsentant Karina Hjølund Beck-Hansen.

Hvis en lærer har arbejdet 100 timer i eksamensperioden på erhvervsgymnasiet, bliver de ført over i det kommende skoleårs registrerede timer. Læreren starter altså det kommende skoleår med at have registreret 100 timer og skal ramme de 1.924 inden næste eksamensperiode begynder.

”Lige nu arbejder lærerne uden at tage hensyn til at ramme de 1.924 timer, fordi eksamensarbejdet bliver ført videre til næste skoleår. Problemet er, hvis ledelsen ikke er enige i, at de registrerede timer i eksamensperioden er rigtige. Hvad gør de så i næste skoleår?,” siger Karina Hjølund Beck-Hansen.

Tvivl om forberedelse
I GL’s artikel står der, at det er vigtigt at snakke med ledelsen om, hvilke forventninger de har til eksamen.

På Erhvervsgymnasiet Grindsted har Karina Hjølund Beck-Hansen ikke haft et møde med ledelsen om forventningerne til eksamen endnu, men det sker hurtigst muligt.

”Jeg skylder mine kolleger at kunne melde præcist ud, hvad ledelsens forventningsniveau er. Jeg er ret sikker på, at ledelsen forventer, at vi har det samme tidsforbrug, som vi havde med tidligere akkorder, men det vil jeg ikke melde ud til lærerne uden min ledelses godkendelse,” siger Karina Hjølund Beck-Hansen.

Hun oplever, at lærerne har styr på registreringen af tid ved en mundtlig eksamen. Der skal lærerne helt enkelt registrere den tid, de er på arbejde.

Det er forberedelsen til eksamen, der ikke er helt så enkel, fortæller tillidsrepræsentanten fra Erhvervsgymnasiet Grindsted. Hvis en lærer skal have 24 elever op til eksamen og forberede et bestemt antal spørgsmål, skal de vide, hvad ledelsen forventer af dem, mener hun.

Det er netop forberedelse til eksamen, Karina Hjølund Beck-Hansen skal drøfte med sin ledelse.

Rimelig ro på og ingen dramatik
På Marie Kruses Skole har tillidsrepræsentant Jesper Olesen haft et møde med lærerne for at sikre, at de har styr på tidsregistrering i forbindelse med eksamen.

Til mødet gennemgik han OK 13-håndbogens afsnit om eksamen og årsafslutning. Han fortalte lærerne, at de skulle være opmærksomme på deres registrerede timer.

”Umiddelbart er det mit indtryk, at der er rimelig ro på og ingen dramatik,” siger Jesper Olesen.

Samme kvalitet
Jesper Olesen havde inden mødet snakket med ledelsen, der ikke så den store grund til at drøfte forventningsniveauet til eksamen.

”Ledelsen forventer, at der er den høje kvalitet, som der altid har været. Man skal hverken arbejde hurtigere eller ringere end normalt,” siger han.

Intentionen på Marie Kruses Skole har hele tiden været, at hvis tidsregistreringen viser, at der er tid tilovers, så er der pligt til at gøre ledelsen opmærksom på det, fortæller Jesper Olesen. Det gælder også ved eksamen.

På Marie Kruses Skole har lærerne snakket om, at hvis de har tid tilovers, kan de eventuelt bruge den på at hjælpe fagkolleger med eksamensspørgsmål.

GL foreslår, at lærere kan bruge resterende arbejdstid på at planlægge næste skoleår.

Merarbejde og flex
Hvis læreren derimod har registeret mange timer og ikke har den store eksamensbelastning, er det en mulighed at flexe. En lærer kan for eksempel flexe en uge i eksamensperioden, hvor der ikke registreres nogen timer. Det er også muligt at afspadsere timer eller holde særlige feriedage.

Ifølge GL skal en lærer også gøre ledelsen opmærksom på, hvis der kommer til at være registreret mere end 1.924 timer ved årsafslutningen. Det er vigtigt at lave en aftale med ledelsen om merarbejdet. Hvis en lærer har arbejdet ekstra timer, skal de ifølge GL enten afspadseres i det kommende skoleår eller udbetales.