Lærere: Dialogen med ledelsen er blevet dårligere

”Det er svært at kalde det, der er foregået, for 'dialog'. Der er blevet talt til os, der er ikke blevet lyttet.”

Udsagnet kommer fra en gymnasielærer, som er blevet bedt om at bedømme ledelsen på sin skole.

Lærerens opfattelse er heldigvis ikke et generelt billede på forholdet mellem lærere og ledelse på alle gymnasier. Men en ny spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har fortaget, viser, at mange lærere mener, at deres ledelse ikke har håndteret implementeringen af den nye overenskomst særlig godt.

Undersøgelsen, som 1.366 lærere har deltaget i, viser blandt andet, at 56 procent af lærerne mener, at dialogen mellem ledelse og lærere er blevet dårligere efter OK 13, mens kun 6 procent mener, at dialogen er blevet bedre.

Over halvdelen af lærerne mener også, at ledelsens kommunikation om OK 13 har været utilfredsstillende, mens 38 procent trods alt mener, at ledelsen har kommunikeret tilfredsstillende.

Ledelsesforsker Helle Hein kalder isoleret set tallene for kritiske. Hun mener, at der ligger en stor ledelsesopgave foran rektorerne.

”Det ser skidt ud. Visse steder er der for lidt tillid til ledelsen. Her skal rektorerne lægge sig i selen for at rette op på forholdet mellem lærere og ledelse,” siger Helle Hein, der er ekstern lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School og netop nu i gang med et toårigt forskningsprojekt om ledelse på landets gymnasier.

Hun påpeger, at tallene dog skal ses i lyset af de store forandringer, som den nye overenskomst har skabt, og derfor overrasker de hende ikke.  

”I det lys ser det knap så slemt ud. En så stor forandringsproces vil altid skabe forbehold over for ledelsen,” siger Helle Hein.

Dialogen er afgørende
Helt overordnet får rektorerne ikke mange pluspoint for deres implementering af OK 13. Lidt over halvdelen af lærerne mener ligefrem, at de nu er mere utilfredse med ledelsen end før OK 13. Kun 7 procent af lærerne har ændret syn på ledelsen i positiv retning.

Man kan hævde, at det er op ad bakke for en ledelse at få kredit fra medarbejderne i en periode, hvor en helt ny og kontroversiel overenskomst er blevet indført. Alligevel viser undersøgelsen, at nogle ledere har gjort det godt. 40 procent af lærerne mener, at ledelsen på deres skole har håndteret implementeringen af OK 13 tilfredsstillende.

Jesper Nødgaard er formand for Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) netværksbestyrelse i Nordjylland. Han nikker genkendende til, at ledelserne har håndteret den nye overenskomst meget forskelligt.

”Nogle steder har ledelsen indbudt til dialog og samarbejde, mens de andre steder har handlet meget egenrådigt. De steder, hvor der er skabt en god dialog, er utilfredsheden med det nye mindre,” siger Jesper Nødgaard, der er tillidsrepræsentant på VUC & HF Nordjylland, som har fem afdelinger.

Her har ledelsen set med hans øjne gennemgående været god til at skabe dialog og klarhed over for lærerne, fortæller han. Den øverste ledelse meldte fra starten klart ud, at man ville overgå til tidsregistrering, men ellers har ledelsen sammen med tillidsrepræsentanterne trukket implementeringen af overenskomsten ind i samarbejdsudvalget og har afholdt en række møder, hvor der i fællesskab er lavet lokale retningslinjer for en række ting i forbindelse med den nye overenskomst.

”Retningslinjer for, hvordan man for eksempel tidsregistrerer og opgør merarbejde, har givet lærerne en ro og en sikkerhed og er med til at få hverdagen til at fungere,” siger han.

Jesper Nødgaard ved, at andre af hans kolleger i Nordjylland har en mere tung ledelse at danse med:

”Nogle har brugt overenskomsten til en arbejdsintensivering uden at melde klart ud over for lærerne. De bruger uigennemsigtige årsplaner. Når lærere har svært ved at nå deres opgaver, er ledelsens eneste løsning ofte, at de må forberede sig noget mindre.”

Ledere skal skabe tillid
Ifølge Helle Hein er det ikke underligt, hvis rektorerne har været lidt famlende i deres udmeldinger, for de har haft meget kort tid til at implementere den nye overenskomst.  

”Jeg kan godt forstå, hvis rektorerne har trukket sig lidt tilbage for at finde ud af, hvordan man skulle fortolke tingene, inden man meldte noget ud. Men det har givet dialogen svære kår fra starten, og lærerne har befundet sig i usikkerhed for længe,” siger hun.

Står man nu som rektor med et flertal af frustrerede lærere, der er kritiske over for ledelsens kommunikation, skal der selvfølgelig først og fremmest skrues op for dialogen, anbefaler Helle Hein.

”Frem for alt handler det om at skabe tillid. Det gør man som leder ved at tale om, at det her ikke bare er en spareøvelse. Man skal tydeliggøre, at man arbejder for den samme sag. At alle vil levere den bedst mulige undervisning, og at man i fællesskab skal finde ud af, hvordan man gør det inden for de rammer, som OK 13 har givet.”

Jo mere tillid lærerne har til ledelsen, jo mere usikkerhed kan lærerne klare, forklarer ledelsesforskeren. Derfor er de gymnasier, hvor der i forvejen var en høj grad af tillid til ledelsen, kommet lettere igennem OK 13-processen.

”Har du en høj grad af tillid til din ledelse, så kan du lettere tilgive, at den melder uklart ud eller skifter holdning undervejs,” siger Helle Hein.

Større forskel på skolerne
På nogle af landets gymnasier har rektorerne haft en tendens til at fylde deres nye ledelsesrum ud fra væg til væg og fra gulv til loft.

”Nogle ledere har opfattet den nye overenskomst som en carte blanche til at bestemme det hele og har derfor nok meldt meget egenrådigt ud. Men jeg synes, der begynder at tegne sig et mønster af, at lederne nu trækker lidt i land og indser, at de bliver nødt til at gå i dialog med lærerne for at få det til at fungere,” siger Søren Møller Baattrup, der er tillidsrepræsentant på Frederiksværk Gymnasium og HF og formand for GL’s netværksbestyrelse i Frederiksborg.

Han mener til gengæld også, at den nye overenskomst og det nye ledelsesrum betyder, at der kan blive større forskel på skolerne.

”Nogle af de steder, hvor det er gået galt, er dér, hvor der ikke er lagt op til dialog. Til gengæld kan den gode leder også i højere grad være med til at skabe en god skole,” siger Søren Møller Baattrup.

Inge Galsgaard, der er tillidsrepræsentant på Nærum Gymnasium og formand for GL’s netværksbestyrelse i København, oplever, at det skaber frustrationer blandt lærerne, hvis lederne ikke melder åbent ud.

”Nogle lærere oplever, at de får flere hold eller flere opgaver end sidste år, men de kan ikke få at vide, hvordan lederne er kommet frem til den opgavefordeling,” fortæller Inge Galsgaard.

Det er hendes indtryk, at lærerne på skoler med stor åbenhed og en god dialog er mere tilfredse. Hun nævner, at der flere steder er oprettet dialoggrupper, hvor ledelse og medarbejdere diskuterer, hvordan man mest hensigtsmæssigt planlægger, hvordan overenskomsten skal implementeres på skolen.

”Det betyder meget for lærernes tryghed, at tingene bliver diskuteret åbent. Det er samtidig også godt for ledelsen at få at vide, at ting, der måske er gjort i en god mening, ikke fungerer,” siger Inge Galsgaard, som dog understreger, at lærerne ikke bliver tilfredse med arbejdsintensiveringer, selv om lederen er åben.

Lærerne har også et ansvar
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen, mener, at det er vigtigt at skabe en god dialog på skolerne. Hun peger på, at det er en god idé at få diskuteret OK 13 i samarbejdsudvalgene.

”Overenskomsten kan ikke bare implementeres. Den er ikke beskrevet helt firkantet, men lægger op til, at man indretter sig lokalt,” siger hun.

Anne-Birgitte Rasmussen mener, at de fleste ledere har forsøgt at indgå i en fornuftig dialog med lærerne, men ifølge hende kræver det, at lærergruppen også er åbne for at indgå i en dialog med ledelsen.

”Jeg tror, at mange ledere har oplevet, at det har været rigtigt svært at komme i god dialog med lærergruppen, fordi lærerne har haft meget svært ved at vænne sig til, at der er kommet en ny overenskomst.”

Men er det godt nok som leder at sige, at det er svært?
”Lederne har det største ansvar for at få det til at fungere, og de skal selvfølgelig blive ved og ved med at arbejde på en god dialog, men lærergruppen har også et ansvar for at skabe en konstruktiv proces,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.