Da listerne blev et hit i GL

Liste 1, 2 og 3. Det er svært at finde på mere intetsigende navne til de lister, som skal kæmpe om magt og indflydelse i GL’s hovedbestyrelse i den nye periode. Nogle læsere og måske især førstegangsvælgere har da også spurgt, hvad listerne er for en størrelse? Og hvilken betydning de har?

Vi skal tilbage til før murens fald for at finde begyndelsen på den historie. Dengang undervisningsminister Bertel Haarders brillestel var markant større end hans popularitet blandt mange lærere.

En underlig styrelse
I 1985 blev GL’s love lavet om. Hidtil havde der været direkte formandsvalg til GL. Det havde blandt andet den konsekvens, at daværende formand Lavst Riemann Hansen i to valgperioder var blevet valgt som formand af medlemmerne, men havde et flertal imod sig i styrelsen, som den hed dengang.

Han var med andre ord både formand for GL og en del af oppositionen i styrelsen. Styrelsen bestod af en bunke grupper af for eksempel tjenestemænd, overenskomstansatte, arbejdsløse, som hver sad på et antal pladser.

”Det var meget gammeldags og mindede om noget fra det forrige århundrede,” husker Lavst Riemann Hansen, som var formand i GL fra 1979 til 1987.

Listerne bliver født
Han og de andre politikere udarbejdede derfor en ny lov for GL, og det var her, at listerne blev født. Nu skulle medlemmerne stemme på politikere, som stillede op til bestyrelsen for forskellige lister. Og så skulle mandatfordelingen i bestyrelsen derefter afgøre, hvem som blev formand. Dermed ville formanden under alle omstændigheder have opbakning fra et flertal i bestyrelsen. Det er det system, som stadig gælder i GL.

Lavst Riemann Hansen tilhørte en gruppe, som uofficielt kaldte sig GLOP’ere. (GL’s opposition). De bestod af lærere, som var i opposition til det hidtidige flertal i styrelsen.

Ifølge Lavst Riemann Hansen var flertallet i bestyrelsen ikke så meget for forsøg og udvikling af gymnasiet, som han selv og GLOP’erne var. Når de var mindre diplomatiske kaldte GLOP’erne styrelsesflertallet for de reaktionære.

Den slags udtryk var dog også udtryk for et generationsspørgsmål, da der var flere yngre lærere blandt GLOP’erne.

Gruppen splittes
Internt i gruppen af lærere, som bekendte sig til GLOP, var der dog uenighed om linjen for det fagpolitiske arbejde – og de delte sig derfor i to lister.

Lavst Riemann Hansen kom til at stå i spidsen for Liste 3, mens resten af gruppen blev til Liste 1. ”Det var dog en lykkelig skilsmisse,” husker han.

”På mange områder for eksempel på det pædagogiske var Liste 1 og Liste 3 enige. Men vi var uenige om måden at arbejde på. Liste 3 var mere pragmatiske og ville gå efter de mulige løsninger, mens Liste 1 var lidt mere i opposition,” siger Lavst Riemann Hansen.

Ikke partipolitik
Liste 2 opstod af det tidligere flertal i bestyrelsen. Med andre ord udsprang Liste 1 og 3 af den samme gruppe, som dengang var i opposition til flertallet i styrelsen. Det flertal dannede liste 2.

Liste 3 var ifølge Lavst Riemann Hansen listen, som lagde sig i midten af den nye bestyrelse.

Så kan man spekulere over om numrene på listerne siger noget om, hvor Listerne ligger politisk? Det er der dog ingen grund til, da numrene på listerne blev fundet ved lodtrækning.

Lavst Riemann Hansen afviser også, at der dengang var erklærede partipolitiske forskelle på listerne. Eller sagt på en anden måde, politikerne på listerne har selvfølgelig haft partipolitiske holdninger, men det var ikke noget, som kom til udtryk i arbejdet i GL.

”Det har der aldrig været tradition for,” som Lavst Riemann Hansen siger det.

Fronterne trukket op
Forskellene på listerne har siden 1985 i perioder været mindre synlige. Til dette års hovedbestyrelsesvalg er fronterne dog trukket skarpere op end sædvanligt, hvilket som bekendt skyldes den omstridte nye overenskomst.

Kandidaterne er dog enige om, at efter valget skal der samarbejdes – GL skal fremstå som en stærk enhed.

”Det er godt at have diskussioner, og det skal vi også fortsat have. Men vi er en interesseorganisation, og derfor skal vi stå samlet og arbejde for medlemmerne mellem de enkelte valg. Vi har nok modstandere derude i forvejen at slås med,” siger Jeppe Kragelund, der er formandskandidat for Liste 3.

Det er i øvrigt muligt at danne nye lister til et hovedbestyrelsesvalg. Liste 4 med Allan Tarp i spidsen går for eksempel til valg på at indføre en ”4-årig blokopdelt highskole for alle fra 8. klasse.