Artikel
En murer kan være lige så dannet som en læge
No image

En murer kan være lige så dannet som en læge

Man bliver ikke mere dannet af at gå i gymnasiet end af at tage en erhvervsuddannelse. Men sådan er den gængse opfattelse i samfundet, siger Stina Vrang Elias, direktør for tænketanken DEA. Hun vil have ændret vores syn på dannelse.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Dannelse kan ikke sættes på formel. Der er ikke kun én opskrift på at blive et dannet menneske. Tværtimod er der mange forskellige veje dertil. Alligevel hænger vores uddannelsessystem og samfund fast i en meget snæver definition af dannelse, mener Stina Vrang Elias, administrerende direktør i den politisk uafhængige tænketank DEA. 
Og det ærgrer hende.   
”Når vi taler om dannelse i dag, er det, som om det udelukkende har at gøre med noget bogligt og akademisk. Men det er en alt for snæver definition, der får mange til at føle sig forkerte. For dermed siger vi jo, at de, der ikke er bogligt stærke, ikke er dannede. Det er en utrolig trist tendens,” siger Stina Vrang Elias og uddyber: 
”Min lillebror er kok. Han ved utroligt meget om smag og råvarer og kan lave de mest utrolige retter, men læser ikke særlig godt. Han har ikke gået i gymnasiet eller læst nogle af de store klassiske romaner, men i mine øjne er han præcis lige så dannet som mig. Det er bare ikke sådan, den almindelige opfattelse i samfundet er.” 
Det er på høje tid, at vi får defineret dannelse på en ny måde. Det er ikke nogen nem opgave, men samfundet har udviklet sig, og dannelsesbegrebet må følge med, mener hun.  
”Vi er nødt til at indse, at der er mange måder at være dannet på, ligesom der er mange måder at være menneske på. Vi har forskelligt indhold og forskellige mål i vores liv, og det handler ikke alt sammen om akademisk viden. Dannelse kan være noget andet for mig, end det er for dig,” siger Stina Vrang Elias.

Begå sig i samfundet 
Der er dog en vis historisk og samfundsmæssig basisviden, det er vigtigt at have, understreger hun. 
”Folkeskolen skal sikre, at alle får en portion fælles viden, så vi har noget gods, der binder os sammen som nation. Det er vigtigt at kende sit lands historie. Hvordan har Danmark udviklet sig? Hvad er det for værdier, vores samfund bygger på? Hvordan fungerer vores demokrati? Der skal være et fundament, som hver enkelt kan bygge videre på,” siger Stina Vrang Elias. 
Skærer man ind til benet, mener hun, at dannelse anno 2013 handler om at være i stand til at begå sig i samfundet og tage aktiv del i det. 
”Samfundet har udviklet sig markant i de sidste 20-30 år, og derfor har unge brug for mange flere kompetencer i dag, end dengang jeg blev student. Man kan ikke længere sige: Du er dannet, hvis du har læst de her 25 romaner. Alene alle de digitale muligheder stiller i dag en masse nye krav. De unge skal blandt andet lære at være kritiske over for de mange informationer og den mediepåvirkning, de udsættes for dagligt.” 
Stina Vrang Elias ser også fremmedsprog som en vigtig del af et moderne dannelsesbegreb.  
”Det er vigtigt at kunne andre fremmedsprog end engelsk og have en bevidsthed om, at vi er en del af en global verden. Sprog er nøglen til interkulturelle kompetencer,” siger hun.  

Hvor er respekten? 
Landets gymnasier har i de sidste 10 år væltet sig i elever. I dag søger næsten tre ud af fire en gymnasial uddannelse. Samtidig er søgningen til erhvervsuddannelserne faldet med omkring 30 procent. 
Det skæve søgemønster er et problem, i forhold til hvad samfundet får brug for af faglært arbejdskraft i de kommende år. Det har fået DEA og Industriens Fond til at nedsætte en ungdomsuddannelseskommission, der skal stille skarpt på ungdomsuddannelserne og komme med et bud på et nyt, sammenhængende ungdomsuddannelsessystem. Formand for kommissionen, professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet, har allerede meldt ud, at der er brug for at ”smide hele halløjet op i luften” og strikke et nyt, mere fleksibelt system sammen, hvor man ”flår barriererne ned” mellem gymnasiet og erhvervsuddannelserne. 
Stina Vrang Elias er enig. Hun peger på, at mange unge – og deres forældre – i dag har en opfattelse af, at det er finere at gå i gymnasiet end at blive tømrer eller mekaniker. Undersøgelser viser, at omkring halvdelen af alle forældre helst ser, at deres børn går i gymnasiet. Erhvervsuddannelserne ligger omvendt lavt på prestigebarometret. 
Det er et stort problem, mener hun. Og netop samfundets ensidige syn på dannelse bærer en del af skylden. 
”Dannelse er også at være dygtig med sine hænder – at sy, male og lave mad. Vi har brug for både akademikere og håndværkere, og vi har brug for, at vi har respekt for hinanden. I mange år har vi talt erhvervsuddannelserne ned og kaldt dem en ’skraldespand’. Men der skal ikke være noget, der er finere end andet, når det handler om uddannelser,” siger Stina Vrang Elias. 
Set med hendes øjne kan en murer og en elektriker være lige så dannede som en læge og en jurist. 
”Unge, der tager en erhvervsuddannelse, bliver lige så dannede som de, der går i gymnasiet. Det er blot forskellige former for dannelse. Men i dag har de gymnasiale uddannelser – især det almene gymnasium – taget patent på dannelsen,” siger hun og tilføjer: 
”Vi er faktisk blevet et mere udannet samfund, fordi vi har fået et så bogligt dannelsesbegreb.”

Uambitiøs reform 
Det er ikke kun dannelsesbegrebet, der har fået et kraftigt skud ”akademisering”. Det samme har hele debatten om, at der i fremtidens samfund bliver brug for mere og bedre uddannelse, påpeger Stina Vrang Elias. 
”Når vi snakker om, at de unge skal kunne mere, handler det altid om noget akademisk,” lyder det fra DEA-direktøren. 
Hun undrer sig over, hvorfor studenterhuen absolut skal presses ned over ørerne på de fleste danske børn, og er derfor også glad for, at regeringen nu endelig er kommet med et udspil til en reform af erhvervsuddannelserne. Men reformudspillet er uambitiøst, lyder hendes kritik. 
Regeringen vil blandt andet indføre et krav på 02 i karaktergennemsnit i dansk og matematik til både gymnasiet og erhvervsuddannelserne. 
”Skal det være mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, er det ikke nok kun at kigge på erhvervsuddannelserne. Vi har behov for en reform af hele ungdomsuddannelsessystemet. Indtil da kan adgangskrav været udmærket, men vil man have færre i gymnasiet og flere til at tage en erhvervsuddannelse, skal adgangskravet til gymnasiet hæves. Ellers får det ingen effekt,” siger Stina Vrang Elias. 

STINA VRANG ELIAS

  • Født i 1966, uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet i 1995 – med afstikkere til universiteter i USA og Sverige undervejs.
  • Administrerende direktør i tænketanken DEA siden 2006. DEA arbejder for at fremme viden om sammenhængen mellem samfundets investeringer i uddannelse, forskning og innovation og Danmarks vækst- og produktionsevner.
  • Har tidligere været ansat i Dansk Industri, hvor hun blandt andet har arbejdet med uddannelse og forskning. Har også været projektleder i Danmarks Evalueringsinstitut og analytiker hos Oxford Research.  
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater