Alt er ét klik væk

I fremtiden vil oldlæreren ikke spørge sig selv, om hun skal hente den gamle udgave af Iliaden op fra bogdepotet eller bruge den nye funky e-version, hvor man samtidig kan surfe med Odysseus fra kyst til kyst. Nej, svaret vil være givet på forhånd. For de fleste af os vil sandsynligvis få samme forhold til papirbøger, som nogle har til vinylplader i dag: Det er for de få, for nostalgikerne og for feinschmeckerne. 
Hos professor Helle Mathiasen på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet handler det heller ikke om, hvorvidt de digitale undervisningsmidler er befordrende for undervisningen eller ej. Det er et faktum, at de er der. Og der kommer flere til. 
Hun og hendes forskerhold er netop ved at afslutte tredje del af en stor undersøgelse af it på de gymnasiale uddannelser. Undervisningsorganisering, -former og -medier – på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser hedder undersøgelsen, der ser på, hvordan it kan blive brugt til at opkvalificere undervisningen på de gymnasiale uddannelser. Hvordan kan man via teknologien nå endnu flere? Hvori består faldgruberne – og hvordan bevæger vi os uden om dem? 
I alt vil 60 gymnasier, 4.000 elever og 450 lærere i løbet af 2010-2014 have deltaget i undersøgelsen. Indtil nu har 2.700 elever og 320 lærere svaret. Materialet er stort, og derfor udkommer de konklusioner, forskerholdet har kunnet drage, i flere bidder. 
“It inviterer til nytænkning af undervisningen. Og hvis lærerne tager imod invitationen, kræver det didaktiske beslutninger, som kan have konsekvenser for planlægning, gennemførelse og evaluering af deres undervisning. Det behøver ikke at betyde, at man skal bruge hele viften af it-værktøjer, men at læreren vælger et it-værktøj, der netop kan understøtte et specifikt mål med et modul eller et forløb. Det kan være Facebook til netmedieret dialog med elever, det kan være et værktøj til videoproduktioner eller et dokumentdelings- og samarbejdsværktøj i forbindelse med gruppearbejde,” siger Helle Mathiasen. 
Hun tilføjer: 
“Man kan sagtens lave en helt traditionel tavleundervisning, også med it-inddragelse. At bruge PowerPoint og videoklip i tavleundervisningen gør ikke i sig selv, at der er tale om nytænkning af undervisningen. Det er vigtigt at huske på, at den nye teknologi ikke i sig selv lægger op til en anden didaktisk adfærd. Den nye teknologi understøtter bare det, man vil. Men i og med at det nu er til rådighed, får man også som lærer mulighed for at se på sit fag på en ny måde.”

Samme problematik 
Overraskende nok er det de samme problematikker, der gør sig gældende nu som for knap 20 år siden, da Helle Mathiasen første gang så på, hvordan ny teknologi bliver anvendt i gymnasiet. 
“Der er to sider af teknologien: Den kan både være en hjælp og en forstyrrelse,” siger Helle Mathiasen og kommer med et eksempel. 
“Jeg kan huske, at jeg dengang fulgte en af de første klasser, der havde fået udleveret computere. Fire drenge kom et kvarter i otte, så de kunne få siddepladserne på de bageste rækker, hvor læreren ikke kunne se deres skærme. Der sad de så og spillede. Nu er det ikke et spil, men primært Facebook, der fratager eleverne deres opmærksomhed,” siger Helle Mathiasen.

Skal lære selvdisciplin 
Ifølge undersøgelsen er det ikke kun lærerne, der kan blive frustrerede over at skulle kæmpe med Facebook om opmærksomheden. Det kan eleverne også. Spørgsmålet er, hvad man skal gøre ved det. Helle Mathiasen mener, at eleverne må lære at styre det. 
“Gymnasielæreren skal jo ikke være mor eller far for de unge. En del af det at gå i gymnasiet må også være at lære selvdisciplin og tage ansvar for, at man får lært det, man skal til eksamen i. Det kan være, lærerne skal tage den helt grundlæggende diskussion med eleverne: Hvorfor er de der? Hvis det er gymnasiet, de vil, skal de vide, hvad der kræves, og hvilke forventninger der er til eleverne. Det er synd for dem selv og spild af skatteborgernes penge og deres egen tid, hvis de ikke vil eller kan gymnasiet. Det handler om forventningsafstemning fra start,” siger hun. 
En af de ting, der dog har ændret sig på de knap 20 år, der er gået, siden Helle Mathiasen første gang undersøgte it i gymnasiet, er forventningerne til eleverne. Når de unge nu er vokset op med internettet, går lærerne ofte ud fra, at eleverne ikke behøver instrukser i, hvordan de anvender forskellige programmer eller finder informationer på nettet. Men sådan er det ikke. 
“Eleverne er ikke digitale indfødte. De kan meget, men ikke nødvendigvis alt det, de skal kunne i forhold til det faglige. Derfor kan det godt være, en faglærer med fordel skal begynde med at introducere det tekniske, så teknologien ikke tager fokus senere hen i undervisningen,” siger Helle Mathiasen. 
Som gymnasielærer kommer man altså ikke uden om, at man bliver nødt til at udvikle it-kompetencer. 
“Der er flere lærere, vi har interviewet, som siger, at teknikken i starten har taget fokus fra det faglige. Det kan være, man bliver nødt til at begynde et undervisningsforløb med at undervise i, hvordan et bestemt program eller en særlig app fungerer, sådan at det tekniske fundament er i orden, når de faglige aktiviteter skal tage over,” siger Helle Mathiasen.

Computeren kan være narresut 
Den nye teknologi kan dog ikke erstatte alt. Man kan lave fysikforsøg på nettet, men det bliver ikke helt det samme som at stå selv med kolbe og bunsenbrænder. 
“Nogle fysiklærere siger for eksempel, at det er en vigtig del af undervisningen i fysik, at de står der med de fysiske genstande og føler og ser, hvordan det foregår. Det er ikke det samme at simulere et fysikforsøg på nettet,” siger Helle Mathiasen. 
Ellers kan alle fag i princippet blive understøttet af den nye teknologi, mener Helle Mathiasen. 
“I idræt bruger de også it. De måler blodtryk, puls og indfører deres data digitalt. Også i billedkunst bliver der undervist i iPads tegne- og videoprogrammer,” fortsætter Helle Mathiasen. 
Ifølge undersøgelsen er eleverne tilfredse med teknologien. I hvert fald til dels. 
“De ser meget pragmatisk på det. De er glade for at have it som redskab, og de er glade for vidensdelingen, og så er de ikke mindst glade for, at de altid har alting med. De skal bare huske computeren. Det er ikke, som dengang læreren kunne spørge efter en fotokopi, de fik for seks måneder siden, og som nu ligger krøllet sammen i bunden af tasken. Men så er der hele forstyrrelsesdelen, som både elever og lærere er kede af,“ siger Helle Mathiasen. 
En af faldgruberne ved, at næsten al information er et par klik væk, er, at eleverne kan blive narret til at tro, at de ikke behøver faglig ballast. 
“Hvis man for eksempel ikke ved, om vikingetiden kom før eller efter middelalderen, kan det blive svært at danne sig et overblik. På den ene side skal man passe på, at computeren ikke bliver en narresut, på den anden side kan den netop hjælpe eleverne til at få et overblik. Et fag som matematik har anvendt it-redskaber længe. Det kan være med til at understøtte udviklingen af færdigheder, men det giver også anledning til at spørge, hvilket fagligt grundlag eleverne skal have, når computeren udregner meget hurtigere og bedre? Hvad skal man bruge maskinen til, og hvad skal man vide på forhånd for at få det optimale ud af undervisningen?”