Lærere savner visioner fra ledelsen

Med den nye overenskomst har rektorer og ledere på skolerne for manges vedkommende fået deres store ønske opfyldt: Ingen centralt fastsatte akkorder og mere rum til at lede. 
Carl Otto Christiansen, formand for netværksbestyrelsen for GL Viborg og lærer på Bjerringbro Gymnasium, er dog langtfra imponeret over rektorernes måde at bruge det nye spillerum på – tværtimod. 
”Rektorerne har sagt, at den gamle overenskomst lagde snærende bånd på udviklingen. Nu har de fået en ny overenskomst, men vi har stort set ikke hørt nogen ledere komme med visioner eller snakke om muligheder for at udvikle uddannelsen,” siger Carl Otto Christiansen. 
Han mener, at lederne er gået mere op i økonomi end i pædagogisk udvikling, efter at den nye overenskomst blev vedtaget. 
”Lederne har været meget optaget af at lave tiltag, som sparer på lærerressourcerne. Der er endda eksempler på, at unge lærere har fået større undervisningsbyrder end før,” siger Carl Otto Christiansen, som mener, at faren er, at mange lærere bliver demotiverede af ledernes måde at handle på.

Skåltalevisioner 
Han savner, at lederne viser, hvor de vil hen og hvorfor. Det er ikke nok, at ledelsen siger, at lærerne må arbejde smartere. Eller kommer med skåltalevisioner, som Carl Otto Christiansen kalder dem. 
”Så siger rektorerne, at lærerne skal være mere sammen med eleverne, men hvordan gør man det, og på hvilken måde? Andre steder siger man, at lærerne skal være til stede hele dagen, men uden tanker om hvorfor, og hvordan det konkret skal lade sig gøre,” siger han.

Mangler diskussioner 
Mogens Stabenfelt Jensen, formand for netværksbestyrelsen for GL Frederiksberg, er enig. 
”Ledelserne kunne i foråret have startet en diskussion i SU (samarbejdsudvalget) og pædagogisk råd om, hvilken undervisning og hvilken type skole man vil have, og derefter fået den nye arbejdstidsaftale til at passe til det. Men det er ikke sket,” siger Mogens Stabenfelt Jensen. 
Han mener, at lederne i stedet har ført en teknokratisk form for ledelse, hvis de dog ikke ligefrem har gennemført besparelser. 
”De har ikke benyttet den nye overenskomst til at sætte en pædagogisk dagsorden. Hvis jeg skal være optimistisk, håber jeg, at de diskussioner kommer i gang i dette skoleår,” siger Mogens Stabenfelt Jensen. 
Han mener, at manglen på visioner og kvalitetsdagsorden indirekte skyldes det pres, som Moderniseringsstyrelsen og Undervisningsministeriet har lagt på nogle ledere for ikke at indgå lokale aftaler.

Lønstigninger skal løbes hjem 
Med den nye overenskomst fik lærerne pæne lønstigninger. Mange ledere har understreget, at lærerne skal løbe stærkere for de penge. Med andre ord har der været fokus på økonomi og budgetter og mindre på pædagogisk nytænkning og visioner. 
Helle Hein er ledelsesforsker, cand.merc., ph.d. og tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Hun mener, at lederne begår to fejl, når de fokuserer på og taler om lønstigninger over for lærerne. 
”For lærere er lønnen i sig selv ikke den motiverende faktor, og derfor virker det provokerende, når lederen siger, at de skal arbejde mere på grund af lønstigningen. Dermed får lærerne skudt i skoene, at deres motiv for at gå på arbejde er lønnen,” siger hun. 
Den anden grund til ikke at tale om løn og økonomi som leder er, at man så taler om alt andet end den ”højere sag” og det at gøre en forskel, som hun mener, driver mange lærere i gymnasiet. 
”Lederen kommer til at lyde som en talende lommeregner, og flere lærere vil begynde at sætte spørgsmålstegn ved, om deres ønske om at arbejde i en højere sags tjeneste er deponeret i de rette hænder,” siger Helle Hein. 
Hun går ikke ind i en vurdering af de enkelte gymnasiers økonomi, men under alle omstændigheder mener hun, at det ikke er god skoleledelse at tale meget om økonomi og budgetter. 
”Ledelsen kan få lærerne til at udføre et stykke arbejde, men de har ikke magt over lærernes engagement. Det sker ved at skabe god ledelse og skabe et godt arbejdsmiljø, gode rammer, faciliteter og engagement. Og den opgave er fuldstændig den samme som ved den gamle overenskomst,” siger Helle Hein.

Hedt forår 
Når lederne ikke har brugt foråret til at sætte en kvalitetsdagsorden i gymnasierne, kan Helle Hein på den anden side godt forstå dem. Det hænger sammen med, at regeringen har forsøgt at koble de nye overenskomster på gymnasieområdet og i folkeskolen sammen med kvalitet af uddannelserne. 
”Christine Antorini (undervisningsminister, red.) har ikke været overbevisende til at sætte en kvalitetsdagsorden. Det klinger hult, når politikerne sidder bag et skrivebord og snakker om kvalitet i det offentlige uden at have taget de fagprofessionelle med på råd. Derfor kan det også komme til at klinge hult, hvis en rektor forsøger at sætte en kvalitetsdagsorden nu,” siger Helle Hein. 
Hun tror med andre ord, at rektorerne gerne vil lægge lidt afstand til den hede politiske debat om gymnasierne og folkeskolen, før de vil udfolde deres eventuelle visioner om kvalitet.

Mangel på tid 
Erling Iversen, som er næstformand for GL’s netværk for de private skoler, kan heller ikke få øje på de store visioner fra lederne i kølvandet på den nye overenskomst. 
”Jeg er skuffet over, at ledernes visioner på mange skoler går på at skabe overskud på budgettet for at spare op til dårlige tider eller udbygge skolens fysiske rammer i stedet for at bruge de midler, der bevilges til undervisning, til gavn for de nuværende elever og til implementering af nye tiltag,” siger Erling Iversen. 
Når det er sagt, mener han dog også, at lederne ikke har haft lang tid til at forberede den nye overenskomst. 
”Nogle steder har lederne meldt ud, at man bare skal have tingene til at fungere til næste år, og at vi gør nogenlunde, som vi plejer. Jeg tror og håber, at der i løbet af det kommende skoleår bliver mere tid til at fokusere på kvalitet i uddannelserne,” siger Erling Iversen.