Rektorformand: Lærerne må selv holde styr på deres arbejdstid

Jens Boe Nielsen har taget hul på den nye virkelighed, som har sat og vil sætte sit præg på gymnasierne i lang tid frem. 
Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening er ved at planlægge det næste skoleår uden de gamle akkorder og aftaler. Han er gået i gang med at fylde den nye ramme ud, som groft sagt består af 1.924 timer om året for en fuldtidsansat lærer. I første omgang betyder det flere samtaler med lærerne. 
”Vi skal afholde en samtale med hver enkelt lærer om opgavebeskrivelsen for næste år. Den samtale skal så følges op med yderligere tre samtaler om året med ledelsen, hvor vi drøfter, hvordan det går med opgaverne,” siger Jens Boe Nielsen. 
Gymnasieskolen har mødt rektorformanden på hans skole, Nørre Gymnasium, for at høre, hvordan han og andre rektorer vil bruge den nye arbejdstidsaftale. 
I den nye overenskomst står der blandt andet, at gymnasier skal etablere et system til løbende registrering af tiden.

Arbejdstid på et stykke papir 
Hvordan mener du, tidsregistrering skal bruges i praksis? 
”Den enkelte lærer kan for eksempel skrive timerne ned på et stykke papir, måske kan Lectio bruges eller for eksempel et regneark. Formen er ikke så vigtigt for mig.” 
Hvordan vil I som rektorer bruge tidsregistreringen? 
”Vi siger som rektorer, at vi har fuld tillid til, at læreren bruger sin arbejdstid til det, den skal bruges til. Det er derfor kun, hvis en lærer mener, hun laver for meget, at vi kan tage en snak om, hvordan hun har brugt sin tid. Jeg har som rektor ikke behov for, at lærerne kommer og viser mig, hvor mange timer de har brugt.” 
Det lyder ikke særlig systematisk, hvordan vil I som ledere administrere, at lærerne ikke arbejder for meget eller omvendt for lidt? 
”Jeg stoler på, at læreren kan styre sin arbejdstid. Hvis læreren siger, at ham eller hun arbejder 1.924 timer om året, så er jeg fuldt tilfreds med det. Det er kun i det øjeblik, at læreren siger, at han eller hun har for meget arbejde, at vi må sætte os ned og kigge på, hvad er det for opgaver, vedkommende har for meget, og hvor meget tid han/hun bruger på at løse opgaverne. Det er der, vi skal bruge tidsregistreringssystemet til noget.” 
Så hvis en lærer kommer og siger, at han arbejder for meget, så skal rektoren tage det alvorligt? 
”Selvfølgelig.”

50 timer om ugen 
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) anbefaler, at lederen for eksempel en gang om måneden godkender den enkelte lærers tidsregistrering. Hvad mener du om den model? 
”Det bliver ikke på min skole. Lærerne har en meget ujævn arbejdsbyrde. I slutningen af november har nogle lærere mange SRP-opgaver, og de arbejder 50 til 60 timer om ugen. Så kommer der en periode, hvor eleverne sidder hjemme og skriver, og så har lærerne ikke så meget at lave. Derfor kan jeg ikke bruge til noget, at lærerne arbejder mere i nogle måneder end andre,” siger rektorformanden. 
”Men det er da fint nok, hvis man vil gøre det på andre skoler.” 
Når der er blevet snakket om, at lærernes arbejdstid skal normaliseres, skal lederne så ikke også blive bedre til at fordele opgaverne mere jævnt hen over året? 
”For mig betyder normaliseringsbegrebet ikke, at man skal lave lige meget hver uge, men at man løser de opgaver, som skal laves. Nogle gange har man hamrende travlt, andre gange ikke. Hvis en lærer synes, det er uhensigtsmæssigt at have en ujævn arbejdsbelastning, så er det det, vi skal tale om, og så må vi hjælpe den enkelte.” 
Hvad er lærerens værn mod, at rektoren ikke dumper flere og flere opgaver ned over læreren? 
”Der skal løbende være en dialog mellem rektor og ansatte, hvor man diskuterer, hvordan det går med at løse opgaverne. Det har vi ikke haft tidligere. Det er derfor vigtigt, at læreren ser mig i øjnene og siger, at det ser fornuftigt ud med den opgavebeskrivelse, vedkommende har,” siger Jens Boe Nielsen.

Lokale aftaler 
Den nye overenskomst opsagde de centralt fastsatte aftaler og akkorder. Det står dog i den nye overenskomst, at det er muligt at lave nye lokale aftaler på den enkelte skole. Flere tillidsrepræsentanter har over for Gymnasieskolen beskrevet, at de var gået i positiv dialog med deres rektor om at lave en ny lokal aftale. Men efter et møde i marts for Rektorforeningens medlemmer, hvor blandt andre vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen Barbara Bertelsen fortalte om den nye overenskomst, ville de samme rektorer ikke tage begrebet ”lokale aftaler” i deres mund.
Hvad skete der på det møde? 
”Der blev ikke sagt noget på det møde, som ikke er blevet sagt før. Både Moderniseringsstyrelsen og rektorforeningen har sagt gang på gang: Lad være med at indgå lokale aftaler, for det er dem, vi er sluppet ud af med den nye aftale. Hvis rektorer indgår lokale aftaler, så låser de sig igen.” 
Er det en ordre til rektorerne? 
”Nej, vi kan ikke give ordrer, og det kan Moderniseringsstyrelsen heller ikke.” 
Hvis den enkelte rektor mener, det er fornuftigt at lave en lokal aftale, så må han vel selv afgøre det? 
”Ja, det må han godt. Problemet er bare, at hvis man laver en aftale, som minder om den gamle, så sidder man i saksen, hvis der skal nye opgaver til, eller hvis vi bliver udsat for besparelser, og det gør vi jo.” 
I stedet for lokale aftaler bliver der visse steder talt om at lave en ”fælles forståelse” mellem ledelse og lærere, hvad mener du om det? 
”Det kan jeg ikke kommentere på. Jeg kan ikke blande mig i, hvordan man laver det på den enkelte skole.” 

Nye tider 
Jens Boe Nielsen må skæve til den gamle overenskomst for at kunne planlægge det næste skoleår. Dagen før Gymnasieskolen mødte ham, havde han i dialog med en lærer lavet en såkaldt opgavebeskrivelse for lærerens næste skoleår. 
”Jeg brugte den gamle overenskomst og skrev opgaverne op og regnede mig frem til, hvor mange timer der ifølge den gamle overenskomst var i de opgaver,” siger Jens Boe Nielsen. 
Hans regnestykke viser, at læreren efter sommerferien har opgaver, der svarer til de opgaver, han har i dette skoleår. 
”Jeg viste dog ikke tallene, men den samlede opgavebeskrivelse til læreren. Det er den samlede opgavebeskrivelse, som tæller. Det er ikke vigtigt, om han er i lektiecafé i 10, 20 eller 30 timer. Det må han selv regulere. Hvis to lærere laver et AT-forløb sammen, og de vurderer, at det er fornuftigt at være i klassen samtidig, så gør de det. Så skal de ikke komme ned på rektors kontor og spørge, om de begge kan få timer for det.” 
Hvordan vil hverdagen være anderledes for dine lærere efter sommerferien?  
”Jeg vil ikke revolutionere det hele på en gang. Lærerne har sagt, at de ikke ønsker, at der skal være forskel på forberedelsestid til den enkelte lærer. Derfor får alle lærere stort set den samme mængde opgaver til næste skoleår. Men jeg har så sagt, at jeg forventer, at den erfarne lærer hjælper den mindre erfarne lærer – det har vi en god tradition for i forvejen,” siger Jens Boe Nielsen.