Stort flertal stemmer nej

Som ventet stemte et stort flertal af GL’s medlemmer nej til den nye overenskomst. 85 procent stemte nej, 10 procent stemte ja, mens fem procent stemte blank.

Dermed valgte de fleste af medlemmerne at følge repræsentantskabet i GL, som har anbefalet medlemmerne at stemme nej.

På trods af afstemningen står overenskomsten dog til troende. GL er en del af AC, og derfor stemmer alle akademikere i staten om en samlet aftale. Det samlede resultat for AC blev, at 73,6 stemte ja, og 26,4 stemte nej.

Gymnasieskolen.dk talte med tre tillidsrepræsentanter få timer inden urafstemningen blev afsluttet. De mener, at det har været vigtigt for lærerne at signalere, at de ikke er tilfredse med aftalen. En stemmeprocent på 81,5 vidner også om, at mange lærere har fundet det vigtigt at give deres mening til kende.

Flere arbejdsopgaver
Tillidsrepræsentant på Campus Vejle VUC Tony Michael Quist tror, at ”langt de fleste” af hans kolleger har stemt nej ved urafstemningen.

”De fleste mener, det er en dårlig overenskomst. De får ganske vist mere i løn, men de regner også med, at der vil være et pres fra centralt politisk hold, for at de selv skal betale for lønstigningen via flere opgaver. Det kan betyde flere arbejdsopgaver og mindre forberedelse,” siger Tony Michael Quist.

Lokalt er lærerne på Campus Vejle VUC ikke blevet mødt med sparekrav på grund af overenskomsten.

”Men man skal være naiv, hvis den spareagenda, som kører i det offentlige ikke også på sigt, vil blive koblet med vores overenskomst. Det vil være nemmere for politikerne, at overlade besparelserne til rektorerne,” siger Tony Michael Quist.

Vigtigt signal
Mange af nejstemmerne kan godt være kommet fra Stenhus Gymnasium og HF i Holbæk. Ifølge tillidsrepræsentant Erik Karl Borring er lærerne utilfredse med den nye overenskomst.

”Med aftalen mister vi nogle redskaber, som har givet os indflydelse på vores hverdag. Lærerne frygter, at aftalen vil føre til større arbejdsbelastning på sigt,” siger han.

Lærerne er godt klar over, at aftalen bliver til noget, selv om de stemmer nej. Alligevel har det været vigtigt for Erik Karl Borrings kolleger at give deres mening til kende.

”Det er et vigtigt for lærerne at sige, at vi er godt klar over, at vi har fået en ny overenskomst, men vi er ikke tilfredse med den. Det er vigtigt at kunne sige fra,” siger han.

Ja-sigere
På trods af et overvældende flertal for nej, er der også ja-sigere blandt gymnasielærerne.

”Nogle af de unge har sagt, de vil stemme ja. De mener, at de nu får honoreret den tid, de faktuelt bruger. De nævner at de nu vil skrive alle de timer op, der går til forberedelse, undervisning og andre opgaver på skolen. Mange af dem bruger rigtig lang tid på deres arbejde. Flere af de unge er altså ikke så afvisende over for den nye aftale.,” siger tillidsrepræsentant Mogens Rething fra VUC Storstrøm, Næstved afdeling, og nævner, at det heller ikke kan afvises at livslønsperspektivet for samme gruppe også har haft indflydelse på deres ja/nej overvejelser.

På baggrund af flere møder i GL-klubben er han dog ret sikker på, at et stort flertal af hans kolleger har stemt nej.

”Mange af de ældre lærere understreger, at der er kommet mange forskellige typer elever og kursister og krav om øget fagligt samarbejde og undervisning, og derfor har de brug for samme forberedelsesressource som i dag for at kunne levere en god undervisning. De frygter, at der bliver mindre tid til forberedelse med den nye overenskomst og stemmer derfor nej” siger han.

Folkeskolelærerne får en anden model
Gymnasielærernes nej til aftalen får også indirekte indflydelse på en kommende overenskomst for folkeskolelærerne, mener arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Univesitet.

”Det er klart, at regeringen ved et indgreb ikke bare kan lave en kopi af gymnasielærernes aftale, når gymnasielærerne stemmer nej til aftalen,” siger han.

Men derudover mener han ikke, at gymnasielærernes nej har den store indflydelse på folkeskolelærerne og andre lockoutede underviseres situation.

”Folkeskolelærerne får en anden aftale, hvor der for eksempel bliver givet noget til efter- og videreuddannelse,” forudsiger Flemming Ibsen.

Han mener dog ikke, at gymnasielærernes nej får hverken KL eller regeringen til at ryste på hånden. Flemming Ibsen er overbevist om, at ansvaret for at lede og fordele arbejdet vil blive overdraget til skolelederne sandsynligvis efter et regeringsindgreb.

”Der er lagt en helt fast strategi for folkeskolen med en ny reform, og den ville KL og regeringen følge lige meget hvad, der var sket på gymnasieområdet,” siger Flemming Ibsen.

Læs mere på GL's hjemmeside